Betegnelserne dobbelt-, middel- og skibsøl er betegnelser fra gamle dage
Jf. øltaksterne i betænkning for København 1673, skulle øllets styrke og pris være som jf. Dobbeltøl = 5 tønder øl pr. 1 kornpund malt pris 14 mark tønden Middeløl = 7 tønder øl pr. 1 kornpund malt pris 9 mark tønden Skibsøl = 10 tønder øl pr. 1 kornpund malt pris 6 mark tønden (kornpund = 4 tønder) Af 5 tønder dobbeltøl måtte der tages 2,7 tønder efterøl. Dvs. af samme malt brugt en gang til dobbeltøl, kunne bruges til 2,7 tønde efterøl. Et eksempel på udbrygningstal: 1 pund malt = 4 tønder øl + 1,5 tønder efterøl; humle til den mængde 7 skæpper. Betegnelserne var altså både et kvalitetsstempel og en måde at foretage beskatning af øllet. Om dette også gør sig gældende i f.eks. Belgien ved jeg ikke, men det er nærliggende at tro. I alle tilfælde drak bryggermunke og børn enkeltøl førhen i Belgien. I begge tilfælde pga. af den lave alkoholprocent. Skibsøl og hvidtøl har jo en lav alkoholprocent, fordi de var at regne som en del af kosten, før mælk blev det foretrukne. Kilde: "Bryggeriets historie i Danmark - indtil slutningen af de 19. århundrede" Christof Glaman. Gyldendal. /Søren
