Hej Lasse! jeg vil anbefale dig at lave en gærstarter uandet hvad du bruger af gær.
Tag en alm. mørk hvidtøl evt. nisseøl og give et opkog. Hæld den kogende varm i et syltetøjsglas og læg låg løst på. Lad det stå til det har stuetemperatur og skru låget på. Ryst det så grundigt, så der optages ilt i øllet. Tag kåget forsigtigt af og drys gæren ud på overfladen af øllet, og skru låget på igen uden at lukke det lufttæt. Nu kan den stille og roligt optage fugtighed og gå i gang med at gære.
Efter et par timer kan du roligt ryste lidt rundt med syltetøjsglasset og nyde synet af de små flittige gærcellers aktivitet.
Det er vigtigt at gærcellerne er i aktiv gang med at formere sig når de tilsættes øllet, og gær formerer sig bedst når mængden af gær ikke er for lille i forhold til det samlede rumfang (jf. samtale med fagfolk på De Danske Spritfabrikker).
Venlige hilsner Thorkild J. Nielsen 9310 Vodskov tlf: 9829 4302