Jeg kommer også........må se om jeg har nogle rester af diverse bryg, at byde 
på.

VH Thomas #2000

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jens Mortensen [mailto:[EMAIL PROTECTED]
Sendt: 27. januar 2004 00:39
Til: Brygforum (E-mail)
Cc: Marttin Nielsen. Danske Ølentusiaster (E-mail)
Emne: [Brygforum] Håndbryggerne på Ølfestivalen 2004: Første møde og
info!!!
Prioritet: Høj


Hej Alle,

Ja, så nærmer tiden sig for DØE Ølfestival i Valby d. 14 - 16 maj 2004. Og
som de foregående år vil Håndbryggerne udgøre et anarkistisk modspil til de
etablerede bryggerier og importører på festivalen - øllets enfant terrible -
med en stand, som oven i købet i år er helt centralt placeret i hallen
(samme sted, som DØE havde sin stand sidste år).

Derfor vil jeg gerne invitere alle i Brygforum, som har lyst til at indgå i
planlægning og arbejdet med vores stand, til det første møde

Onsdag d. 4 februar kl. 19:00.

....Meget gerne medbringe ideer til, hvordan vores stand ikke kun markere
sig som det eneste sted, hvor man kan smage unikke øl, men også hvordan vi
udbreder glæden ved denne velsmagende og lidenskabelige syssel til et større
publikum!!! Og ja, tag gerne et par flasker af din bryg med.....skønt vi
starter med kaffe, er der en stolt tradition for at lade smagsprøver vandre
rundt om bordet!! Om man kommer i bil til mødet må være op til den enkelte
selv at vurdere.

Lidt afhængig af hvor mange vi bliver, afholdes mødet hos undertegnede på
Gråstensgade 7 på Vesterbro i København, men bliver vi meget mere end 18-20
personer, er jeg bange for at min lejlighed hurtigt bliver for trang, og så
må vi mødes et andet sted.... Mere om det til den tid. Hvis du har mulighed
for at svare inden torsdag d. 29, vil jeg være meget begejstret, da det
giver lidt tid til at finde alternative mødesteder.

Jeg vil meget gerne opfordre alle til at deltage i Håndbryggernes
planlægning og arbejde med standen, uanset om man er erfaren håndbrygger
eller lige er startet. Det har de forgående år været utrolig hyggeligt og
skægt før, under og efter (hvor vi bl.a. holder en oktoberfest for teamet),
og ud over det rent praktiske, har der skam også være tid og plads til lidt
snak om ... ja man skulle næsten ikke tro det, men om netop øl, og
udveksling af håndbrygget smagsprøver af ditto! Så hold dig endelig ikke
tilbage for at være en del at et team, der forener planlægning, praktisk
arbejde og passion for håndbrygget øl i en symfoni af velsmagende hygge og
konkrete mål!!! Også selv om du ikke lige kan deltage i dette første møde!!!
(for ja, jeg ved godt at det er et meget kort varsel...!!)

Vi har det sidste år oplevet en massiv interesse for at brygge eget øl,
hvorfor det har været utrolig svært at opfylde efterspørgslen under
festivalen på dels smagsprøver dels spørgsmål fra publikum. Sidste år løb vi
tør for øl lørdag aften, og kun fordi nogle meget altruistiske håndbrygger
fra bl.a. Køge ryddede deres restlager, kunne vi servere lidt øl om
søndagen. Heldigvis løb vi ikke tør for svar, men der var i perioder mange -
rigtig mange - der ville høre, hvordan man kom i gang.....

Jeg håber derfor, at der i Brygforum er mange, der selv om de ikke lige kan
finde tid (eller lyst) til at indgå i det praktiske arbejde med
planlægningen af standen, så i stedet vil bidrage til udbredelsen af
håndbryg gennem at bygge et fad eller to (og meget gerne flere!). Og blot
for at fjerne en hver form for tvivl,- alle bryg er velkomne!! Fordi man
ikke brygger all-grain, skal dette altså ikke afholde dig fra at deltage med
et fad!!! Tværtimod vil vi meget gerne vise spændvidden i håndbrygget øl!!!
Det eneste kriterium vi har - naturligt og rimelig nok - er at øllet ikke må
være inficeret, så derfor testes alle fade inden de kommer på hanen. Vi
betaler naturligvis for din brygning, f.eks. i form af et Cornelius fad
eller kontant.

Festivalledelsen og DØE vil endvidere i år markere fredagen og kronprinsens
bryllup med en konkurrence om den bedste bryllups-øl, som overgives parret
som gave: Må vinderen af denne konkurrence blive en håndbrygget øl!!!
Det vil i ølkredse give genlyd helt på den anden side af kloden! Alene
navnet på en sådan bryllups-øl....f.eks. "Fred Over Mary Ale"  .... Jeg
føler mig i hvert fald sikker på, at håndbryggerne vil kunne levere et par
originale Øl & Navne til den event.... Og alene det, at man som håndbrygger
kan tilføje "Kgl. Hofleverandør...."

Hvis du endvidere har mulighed og lyst til at komme som frivillig under
festivalen (en enkelt, to eller flere vagter af 4 timer), er vi meget glade
for det, og endvidere kommer du naturligvis gratis ind på festivalen på de
dage du har vagt (inklusive frokost og/eller aftensmad)). For nogen vil det
måske endvidere være en helt oplagt mulighed/undskyldning for at komme ud at
huset, og undgå deltagelsen som tv-seer af et royalt bryllup...

I vil naturligvis alle høre nærmere om alle disse detaljer efter mødet d. 4
februar.

Men giv endelig en mail til mig så hurtigt som muligt om din deltagelse i
mødet d. 4, om du vil brygge til festivalen og om du vil deltage som
frivillig!!!!

Med venlig hilsen
Jens Mortensen
1677 Kbh. V




_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] 


Besvar via email