Mens min første øl er i gæring er det tid at kikke fremad og få planlagt det andet projekt. Derfor har jeg taget fat i BeerCalc for at finde et udgangspunkt og så fremelske de punkter som jeg kunne tænke mig at gå efter.
Det er blevet til "Kjærup Export" 10/2-04 som er et forsøg på en Dortmunder Export bygget ud fra Dan Temple's "Kilde Pils" af samme type. Men jeg har forsøgt at går efter en mindre bitterhed og lysere farve. Så mit sprøgsmål er nu, ser det helt skørt ud eller er der chance for en hæderlig øl såfremt jeg får lavet det efter planen? Det skal nok nævnes at Cara Crystal 120 er udelukkende tilsat for at presse farven lidt mærkere. Burde jeg have brugt noget andet? Og har jeg helt misforstået det hele? (Min malt-pusher har så vidt jeg kan se, ikke Cara Pils med EBC højere end 5, hvorfor den er nedjuseret i forhold til de angivne 37). Ligeledes har jeg ikke fattet det med Mash schedule helt (den angivne komme fra "Kilde Pils"). Skal jeg have alt under Malt i af en gang fra starten? Eller skal det tilsættes lidt efter lidt? Hvorfor er temperaturene så lave i forhold til http://www.haandbryg.dk/klumme/teknisk_om_at_brygge.html ? Under flere opskrifter har jeg set at der under humle (hop) og boil er angivet dry som tid. Hvad betyder det og hvordan udfører man det? Gærings temperatur ser også lav men til gengæld lang. Hvad giver det af betydning for øllen? Måske lidt mange spørgsmål på en gang - men hvor intet vover intet vinder. Jens Gotthardsen /6851
