Hej Thomas,
 
Du kan fint tilsatte Co2 fra din trykflaske. Jeg vil påstå at du så mange gange har en øl der er hurtigere drikkeklar uden lang lagringstid. Men det er en smagssag. Sukkerkarbonering kan i længden have en god lagringseffekt på dit øl idet eftergæringen udvikler øllet positivt men det kan i nogle tilfalde tage mange måneder. Men det gør det jo også lidt mere spændende kan man sige.
Med alt respekt for LundTekniks fine tappesystemer til minikegs, så bruger jeg selv minikegs med tappehane i bunden. De kan købes (hvis du er heldig) for tre kroner hos en ølforhandler. kr.3.- er panten på disse.
Flere af vores håndbryggere (Ans Bryghus / TAWØL) bruger Lundtekniks tappesystemer til mininkegs, med stor tilfredshed. De tilsætter også Co2 med mini Co2 patroner som. Der er dog også nogle som har eksperimenteret med at tilsætte kulsyre fra store flasker (3 bar) ved hjælp af en lille hjemmebikset ventil. Jeg har hørt om nogen der bruger de der 3 kroners minikegs og tilsætter Co2 fra store flasker via en lille ventil. Fungerer vist udmærket.
 
Svaret er altså: Jo, du kan undlade sukkerkarbonering. Det har ingen uheldig indvirkning på smagen. Måden at gøre det på er op til dig selv, der er flere muligheder.
 
Held og lykke,
 
Peter Baggerman
 
 
-----Original Message-----
From: [EMAIL PROTECTED] [mailto:[EMAIL PROTECTED]On Behalf Of Thomas Gravesen
Sent: 28. august 2004 22:14
To: [email protected]
Subject: [Brygforum] "Tvangscarbonering" på minikegs?

Hej erfarne bryggere

 

Idet jeg har haft problemer med carboneringen på de få øl som jeg indtil videre har brygget (og tappet på flasker), overvejer jeg nu at gå over til fadøl, hvor man jo selv kan styre kulsyreindholdet ud fra tryk og temperatur-sammenhænge. Da jeg har set at b.la. Lund-teknik sælger tappehaner til minikegs, der kan tilsluttes ekstern CO2-trykkilde, er mit spørgsmål nu om jeg med trykregulering af min CO2-flaske kan carbonere øl på minikegs som jeg vil have det, og kan jeg evt. helt undlade den sidste sukkertilsætning og udelukkende carbonere med CO2 fra trykflasken?.  Hvis det er muligt vil det så give nogen (uheldig?) indvirken på smagen?

 

Venlig hilsen

Thomas Gravesen (8300)

”Nybrygger”

Besvar via email