Hej
hvis din nye maltmøllen fra maltbasaren ikke virker, så
kunne du have sendt en mail til Carsten, hvis han var hjemme
havde du sikkert fået den bytte med det samme. Du kunne også
have sendt en mail til brygtforum der skulle nok have været
en der havde en mølle du kunne låne.
digitale stegethermometer der låser på en temperatur, mine
gør det når de bliver fugtige, fx hvis hele proben kommer
under vand.
Her kommer så dit potentielt største problem, langsom
nedkøling, al den tid urten er mellem 90C og 100C dannes der
DMS ( kogende kål duften ) når urten koger uden låg
fordamper det. og al den tid hvor urten er under 45C og til
du smider gæren i er der frit spil for en evt infection. men
med lidt held bliver det en rigtig god øl .
held og lykke
/Brian
----- Original Message -----
From: "Brian Andersen" <[EMAIL PROTECTED]>
To: <[email protected]>
Sent: Saturday, October 16, 2004 11:02 PM
Subject: [Brygforum] En skrækkelig brygdag!
Hejsa alle sammen,
hermed en laaaaanng historie om verdensværste nybegynder!
En dag vågende jeg. Jeg var næsten lige blevet 30 år og
manglede en hobby! Det kom som et lyn fra himlen: "Jeg
skal da brygge øl!". Der gik 4 dage med at studere ølbryg:
Bøger blev købt fra Amazon, varer bestilt fra brygladen,
osv., osv. Nu kunne jeg ikke være mere tilfreds, synes jeg
selv!
Jeg lånte en stor 25L gryde af en kammerats far, som i
gamle dage brugte den til at brygge vin af. I gang jeg
gik! Mit første bryg blev ikke særlig godt, ej heller mit
andet og tredje! Til mit fjerde bryg, havde jeg ønsket mig
en Maltmølle i fødselsdagsgave, så jeg selv kunne kværne
mit malt! Måske det var det der var årsagen til den
underlige smag i min forrige bryg *s*?
Mit 4. bryg startede i går: Frem med Maltmøllen og Malten
jeg havde købt i onsdags fra Maltbasaren. Jeg læste lidt i
manualen til maltmøllen og fandt ud af, at den skulle
indstilles på 2. Da jeg fyldte den med malt og drejede på
håndtaget sagde møllen en underlig fjederlyd. Nu har jeg
selv en pastamaskine af samme mærke som min maltmølle og
den siger ikke fjederlyde, så noget måtte der være galt.
Yderligere lignende den knuste malt mel. Ikke helt
hensigtsmæssigt når man skal brygge øl. Jeg skal jo ikke
bage. Jeg legede lidt med de to øvrige indstillinger.
Intet nyt skete. Det var samme udgangspunkt: MEL. Jeg gave
op i går, men fortsatte her til eftermiddag med at få den
mølle til at virke. Det skulle jeg ALDRIG HAVE GJORT! Nu
er den helt i stykker. Der hvor man indstiller valserne er
totalt i skuder-mudder. Den drejer med rundt, når man
drejer med sving armen. Hermed havde jeg opgivet mit 4.
bryg!
Her til aften kunne jeg dog ikke lade være med at gå i
gang med at brygge alligevel. Jeg fandt min stavblender og
begyndte at kværne malten med den. I gang gik brygget med
min plastikspand med varmelegeme og termostat. Har
fungeret upåklageligt med mit forrige bryg. Nååhhh, men
opskriften sagde, at jeg skulle koge malten i 30 min på
52c. Da jeg skulle til at måle temperaturen i vandet
opdagede jeg at mit termometer var knækket! Rigtig, rigtig
ærgerligt. Mig af sted til Kvickly for at finde et
termometer. Jeg kunne ikke finde noget, så jeg tænkte på
et elektronisk stege termometer, men sådan eet kunne jeg
heller ikke finde. Af sted til Føtex. Her havde de et
stege termometer til 130 kr. Jeg var lykkelig *s*. Hjem og
fortsætte brygget. Nu kunne der umuligt gå mere galt -
tænkte jeg. Men sådan skulle det ikke gå )o:
Efter at termometret havde fungeret upåklageligt i ca. 2
timer begyndte det at vise en temperatur på konstant 70
grader. Hverken mere eller mindre. Med andre ord! Det var
gået i stykker. Nu var der ikke andet for mig at gøre end
at fortsætte med at brygge uden termometer.
Min plastikspand fungerede da endnu! Så al den ulykke jeg
indtil videre havde oplevet kunne da ikke blive værrer!
Men, det blev værrer! Da den sidste bid humle havde kogt
færdigt, opdagede jeg, at termostaten til min plastikspand
var gået fra hinanden. Det lå i to dele på min køkkenbord.
Jeg slukkede for strømmen, så jeg ikke fik stød. Ganske
uheldigt, men godt at brygget var færdigt!
Jeg havde naturligvis heller ingen Irish Moss, så jeg
brugte Husblas i stedet. Håber det kommer til at virke!
Det eneste jeg håber på er, at min Belgiske Brown Ale
kommer til at smage bare nogen lunde.
De øvrige bryg var:
1. Min første Ale: Her sagde opskriften, kom humlen i og
bring vandet i kog. Det tog over 3 timer at få en
temperatur på ca. 90 grader. Jeg skulle først have bragt
vandet i kog og herefter puttet humlen i. Yderligere havde
jeg ikke fået sat bundproppen fast på min hævert, så jeg
fik for meget gær med i mine flasker. De fleste kunne dog
lide den. Bare ikke mig.
2. Skagen hvede. All grain. Her måtte intet gå galt. Jeg
brugte samme gryde men havde luret det med gryden. Jeg
bryggede hos en kammerat som havde badekar til afkøling af
urten. Alt gik forholdsvis gok ind til afkølingen. Det tog
over 4 timer og jeg blev al for fuld og fald i søvn *s*.
Han vækkede mig da temperaturen var under 30c. I med gæren
og hjem med gærtanken på en klapvogn jeg havde lånt af min
mor. Den blev iltet på vejen hjem skal jeg lige hilse at
sige. Gæringen gik fint i gang. Det var allerede i gang
efter ganske få timer. Meeenn, den smagte ikke særlig
meget af hvede efter den var kommet på flaske. Den var
blevet inficeret med et eller andet. Jeg kunne ikke lide
den.
3. La Granja Stout! Den er jo bare for god og jeg havde
smagt på den før mit kald om ølbryg blev åbenbaret for
mig. Nu skulle jeg prøve at efterligne den. Jeg fandt en
opskrift på en Sweet English Stout og jeg fandt et sted,
hvor jeg kunne købe La Granja Kaffen. Det tog sin tid før
gæringen gik i gang. Efter anden gæring var færdig glemte
jeg at måle sukkerindholdet, Den blev bare karboneret og
hældt på flaske. Denne øl kan jeg godt lide! Men ingen
andre end jeg bryder sig om det!
4. Mit fjerde bryg har jeg skrevet om i starten af hele
denne novelle .Nu står den i stuen med fyldt gærlås og er
ca. 60c varm. Jeg ønsker ikke flere uheld og eventuel
infektion ved brug af min chiller. Efter alle de uheld jeg
har haft. Jeg hælder gæren i urten i morgen aften.
Forhåbentlig temperaturen der har nået de ca. 22c.
Dem der har læst hele novelle må gerne ønske mig helt og
lykke! Jeg har virkelig brug for lidt medlidenhed *s*!
I øvrigt! Er der nogen fra København som tilfældigvis
skulle have brygget en Skagen Hvede? Jeg kommer gerne
forbi og smager på varerne *s*. Jeg betaler naturligvis et
beskedent vederlag for dine/jeres udgifter.
/Brian
_________________________________________________________________
Find det, du søger med MSN Søg http://search.msn.dk/
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to
[EMAIL PROTECTED]