Hej Thorkild,
Det er en kunst, at finde den korrekte balance mellem teoretisk
korrekthed og praktisk tilgængelighed. Jeg er ikke i tvivl om, at du
kunne skrive en vejledning, der var udtømmende og jeg ærgrer mig
oprigtigt over, at du ikke gør det. Nu sidder jeg heller ikke inde med
din pædagogiske erfaring og får ofte skudt i skoene, at jeg er en dårlig
læremester og får tit bekymrede tilsagn om, at jeg skal huske at trække
vejret og undlade alle digressionerne.
Jeg vil dog mene, at der er nogle "unoder", man ikke skal formidle
videre, selvom de langt hen af vejen er uskyldige og næppe forringer ens
bryg nævneværdigt.
Jeg er på en evig jagt efter off-flavours i mine bryg og min erfaring
er, at en ordentlig gærstarter vil eliminere en hel del, af de uønskede
smagskomponenter, der afslører, at det er et håndbryg på den uheldige
måde. Jeg går hele vejen og bygger gærstartere på mellem 2-5 liter, med
humle, OG på 1040, WYeast Nutrient og urtiltning. Når jeg når op over 2
liter, hælder jeg hovedparten af starteren ud og bruger kun bundfaldet.
Mit mål er klart! Jeg vil kunne brygge øl, der hamler op med det bedste
der findes og jeg skal på sigt kunne reproducere dem. Der er desværre
lang vej endnu. En sådan målsætning kræver, at man får større IPC (In
Progress Control) og man kan nå langt med få midler.
Jeg må så samtidigt erkende, at jeg ofte bliver overhalet indenom af
folk, der har et mere afslappet forhold til deres håndbryg. Jeg føler
mig tit som Noureddin i Oehlenschlägers Aladdin. Selvom han har studeret
og ved besked om mangt og meget, så må han alligevel se sig slået af
Aladdin (naturens muntre søn). Jeg har smagt flere håndbryg, der klart
slår mine forsøg med flere længder og bryggermesterens udstyr og
udgifter til bøger, udgør maks. en tyvendedel af hvad jeg har investeret.
Jeg lever dog heldigvis i forventningsglæde om, at det ultimative bryg
venter et sted, ude bag horisonten og er evig glad over, at Brygladens
elendige og cut & paste fejlbefængte "Mine første..." opskrifter, tvang
mig ud i all-grain fra day one.
Jeg vil under alle omstændigheder mene, at du uden at gå på kompromis
med dit "KISS" paradigme, kan stipulere, at man skal bygge en starter,
der understøtter det bryg der skal brygges. En sjat maltekstrakt
("[..]1-2 spiseskefulde maltextrakt [..]") i 5 dl vand, er en dårlig
fællesnæver. Den går hverken op i "English ordinary bitter" eller
"Dubbelbock".
Den tid og ikke mindst omhyggelighed man ofre på sine bryg, kommer
sjældent dårligt igen!
- Christian F. Behrens
PS:
Jeg vil tage dig op på invitationen, hvis jeg en dag kommer udenfor
Valby bakke.
thorkild nielsen wrote:
Hej Christian
- tak for din respons!
Ja, men med al ære og respekt så mener jeg at der er uomtvistelige
fordele ved at gøre ting så enkle som muligt blot man ikke går på
kompromis med hygiejnen. Jeg kunne sagtens skrive en vejledning der
inkluderer tælling af antal levende celler pr mL med korrektion for
indbrygningsgraden.
Og nu har jeg arbejdet med gær i laboratoriet mellem kolber og glas af
alle mulige slags og i al beskedenhed fundet noget jeg mener er den
bedste løsning.
Mit beskedne bidrag skal blot tages som et godt råd til de mange, der
starter på bar bund med deres første bryg. Hvis ikke hygiejnen er i
orden i gærstarteren eller hvis gæren slet ikke er levende, så er den
rigtigt gal.
Nick Wilders artikel ser særdeles fornuftig ud, og den vil jeg straks
linke til.
Men den beregner du angiver synes jeg ikke er helt simpel. Han har dog
ret i sin pointe med at urten i starteren næppe skal være for kraftig.
Og det svarer faktisk til hvad jeg skriver, om jeg ikke tager meget fejl.
Kig forbi og få en øl ved lejlighed...
Venlige hilsner
Thorkild, 9310 Vodskov
