Jeg er helt enig i, at det, der sker, er, at den ene af de to poser er blevet 
sprængt, men ikke den anden. Det kan dog lade sig gøre at få sprængt den sidste 
pose, selvom smackpacken er lettere oppustet, men indrømmet - det er svært. Du 
skal simpelthen have lokaliseret, hvor den ubrudte pose befinder sig inde i 
smackpacken, placere håndfladen ovenpå og så lægge al din vægt i. Så burde det 
kunne lade sig gøre. Det er i hvertfald lykkedes for mig en enkelt gang denne 
sommer.

Men ellers så gør som Jan foreslår; lav en starter, hvor du tilsætter indholdet 
af begge inderposer. Bare husk at være 100% sikker på, at det, du bruger til at 
åbne poserne med, er desinficeret. 

VH Thomas

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jan Chrillesen [mailto:[EMAIL PROTECTED] 
Sendt: 9. september 2005 09:07
Til: Jan Poulsen
Cc: Haandbryg
Emne: Re: [Brygforum] Wyeast XL Smack Pack problem

On Fri, 09 Sep 2005, Jan Poulsen <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> Jeg har lidt på fornemmelsen, at smackpakkerne er lækket uder lagring 
> på køl, for begge yderpakkerne har været relativt tykke, så det ikke 
> rigtigt har været muligt at mærke smackpacken indeni. Jeg har 
> alligevel givet pakken nogle hug, men der sker ikke nogen yderligere 
> opsvulmen efter et døgn ved ca. 20 grader.
> 
> Skal der kun små stød til for at flække smack pakken? Jeg bor i 
> Jylland, så Post Danmark har også kastet rundt med pakkerne, og jeg 
> kan også selv have klemt dem i køleskabet.

Det lader til at kvaliteten af inderposen på WYeast XL pakkerne varierer en 
del. Jeg har oplevet pakker der er blevet smacket i PostDK og andre hvor jeg, 
selvom jeg lagde hele min vægt i (og jeg er ikke lille) havde svært ved at 
smacke dem.

Det der som regel sker når pakkerne bliver delvist smacket, enten under 
forsendelsen, eller når pakkerne bliver klemt i køleskabet, er at den del af 
inderposen hvor gæren er i går i stykker, men den del med nutricient i ikke 
gør. Jeg har altid kunnet redde disse pakker ved at hælde dem i en starter og 
klippe hul i inderposen med nutricient og hælde den med ned i starteren (sørg 
for at desinficere pakken og saksen med sprit eller lignende først). 

Jeg er af den holdning at man altid bør lave en starter, så jeg ser det ikke 
som det store problem

> Kan jeg måske med held lave en gærstarter og få noget ud af gæren 
> alligevel?

Helt sikkert. Du skal måske lade starteren stå en dag mere, og sørg for at den 
er iltet grundigt.

Mvh Jan, det mørke Jylland


_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] 




_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email