Hej Sune,

Det er min erfaring med frugtøl at kvaliteten af frugten er altafgørende for 
det endelige resultat. Få fat i de mindste og sureste kirsebær du kan skaffe. 
Frys dem inden brug for at smadre cellerne og frigøre saften.

Glem alt om at bruge frugt, der smager sødt - typisk vil det gære ud til 
ingenting med mindre du bruger helt absurde mængder.

Den bedste måde at få smagen fra bærerne på er ved at omstikke det færdiggærede 
øl på frugten og lade det hvile i nogle uger/måneder. Det er imidlertid 
forbundet med en hvis risiko, da der er mange interessante mikroorganismer på 
sådan et bær (jeg har mistet bryg på den konto).

En sikker måde er at tilsætte den frosne frugt direkte til urten efter endt 
kogning. lægge låget på og lade urten køle ned over 12-24 timer. Herefter 
hældes urten på gærtanken og pitches. Fordelen ved den måde er at du får 
pasteuriseret frugten og eliminerer infektionsrisici. Ulempen er at en del af 
smagen og duften vil blive "skrubbet" væk under gæringen, samt at du ikke får 
et cold-break,og dermed uklart øl. Det sidste er dog nok mindre væsentligt når 
det er en porter/stout du vil lave.

Undlad at koge frugten, da den vil gelatinere..

Du kan også vælge den helt nemme og sikre snyde-løsning. Du kan karbonere med 
frugtspiritus. Jeg har smagt en meget vellykket kirsebærporter, brygget efter 
den metode, brygget af Kevin og Lumpy fra Ratebeer.

-Christian

> -----Original Message-----
> From: [EMAIL PROTECTED] 
> [mailto:[EMAIL PROTECTED] On Behalf Of Sune van 
> Deurs Jönsson
> Sent: 11. marts 2006 11:01
> To: brygforum@haandbryg.dk
> Subject: [Brygforum] Kirsebær
> 
> Hej
> 
> Jeg går og overvejer at lave en porter/stout med kirsebær 
> (til håndbryggerstanden i Valby).
> 
> Men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan kirsebær skal tilsættes.
> (Jeg ville ikke have noget imod, hvis kirsebærsmagen var mere 
> som kirsebærsovs end friske kirsebær)
> 
> Jeg har overvejet følgende:
> 
> 1. Cirka ½l kirsebærvin i secondary.
> 2. En gang kirsebærsovs der koger med de sidste 5-10 min.
> 3. Kirsebæressens.
> 4. Friske kirsebær der koges med i 20-30 min (pris og 
> kvalitet på kirsebær er ikke super for tiden).
> 5. En kombi af to eller flere af ovenstående.
> 
> Jeg kunne også tænke mig at få chokoladesmag i... Er det bare 
> tre-fire skefulde kakaopulver?
> 
> På forhånd tak for ideer og kommentarer
> 
> Sune
> 
> 
> 
> 
> _______________________________________________
> Brygforum mailing list
> Brygforum@haandbryg.dk 
> http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
> To get off the list, send a blank mail to 
> [EMAIL PROTECTED]
> 
> Frameld fra listen, send en tom mail til 
> [EMAIL PROTECTED]
> 


_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email