Hej Jansen
1) Jeg tror ikke du skal være særlig nervøs for temperaturforskellen. Når jeg mæsker almindelige øl, rører jeg ikke ved masken; kun når jeg er ude i ekstremerne, hvor mæsken bliver så tyk og fast, at den mere eller mindre stopper til, vender jeg den et par gange.
2) Har du koblet modstrømskøleren rigtigt? Den hedder MODSTRØM, altså koldt vand ind, hvor urten forlader systemet, varmt vand ud der, hvor urten løber ind i køleren. Jeg bruger ikke pumpen der; lader det blot flyde fra gryden gennem køleren til gærspanden. Den er efter mine erfaringer uhyre effektiv og kan justeres helt præcist til for eksempel at aflevere urten ved 22 C.
3) Jeg gyder for eksempel med 4 x 2 liter 80 grader C rent vand efter mæskeprogrammet er færdigt og sien er under løftning. Det afhænger naturligvis af hvor meget vand, du mæsker med; mit regnestykke i dette tilfælde ser sådan ud: start 20 liter vand + 8 liter gydevand = 26 liter urt.
4) Normalt beregnes alkoholen som forskellen på OG og FG ganget med en faktor jeg ikke husker præcist p.t. Brug enten BeerCalc eller find på nettet nogle steder, hvor du kan beregne det.
Højt skum!
8620 Poul
-----Oprindelig meddelelse-----
Ærede haandbryggere. Jeg har et par spørgsmål til jer, som har et anlæg fra Lund. Min bror og jeg har investeret i en RS270 med indsatssi og pumpe og er således novicer på håndbryggerområdet. Jeg har allerede set flere af jeres besvarelser på diverse andre problemstillinger så derfor håber jeg på jeres hjælp. 1. spørgsmål: Omrøring i masken under mæskningen. Med det setup som vi har i RS270 recirkulere pumpen hele tiden væsken i karret. Vi oplevede ved sidste brygning, at der i toppen af masken var 65,5 grader (som det stod i opskriften at det skulle være) og 78 grader i bunden af karret. Hvad gør I andre?? Jeg talte med brygmesteren fra Stevns bryghus og han ville klart anbefale at man omrørte sin mask netop pga. temperaturen skulle være ensartet. Igen...hvad er bedst eller er det efter temperament? 2. hvor hurtig nedkøling? Vi har en modstrømskøler til
vores anlæg men mener ikke, at vi kan få den til at fungere rigtig. Det tog
nemlig ved sidste brygning 1,5 time at nedkøle urten til 23 grader (ca. 28
ltr), hvilket vi syntes var ret lang tid. Gør det noget at det tager så lang
tid...(jeg ved godt at der kan være en chance for at ens øl bliver inficeret).
Hvad er jeres erfaringer med denne type modstrømskøler? Vi er i tvivl om pumpen
er kraftig nok? Den vi har er en af følgende type http://lundteknik.dk/vejled/DC15-5.pdf 4. alkoholmåling?? Hvordan gør man dette?? På forhånd tak for de kommende oplysninger, som jeg håber vil kunne bidrage til et forbedret håndbryg ved næste brygning. Mvh. Jansen 4800 Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 744 spam-mails Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails. Hent en gratis SPAMfighter her. |
_______________________________________________ Brygforum mailing list Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]
Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]