On Mon, 20 Mar 2006, Tommy Fer <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> Jeg har ikke skrevet herinde før, men har påtænkt mig at starte med at 
> brygge øl om en månedstid. Så er vi flyttet i hus ;o)
> 
> Som næsten alle andre, har jeg en masse spg. I første omgang iht. mit 
> teknik indkøb.
> 
> 1. Er det urealistisk at starte på et All-grain bryg som det første?

Nej, det er der flere der har gjort, men sørg for at have et godt
overblik over hvad du skal igennem inden dit førstie bryg, afsæt hele
dagen til det, lad være med at drikke øl undervejs og, hvis det er
muligt, så inviter en, der har prøvet det før.

> Hælder mest til den fra Beertools, da han har en masse udstyr man kan 
> købe med, tænker egentligt mest på indsatssien, til sparging. Kan dette 
> anbefales?

Systemet fra Lund Teknik er et meget kompakt system og nemt at bruge,
men husk at det er et system, så hvis du kun køber dele af systemet skal
du være forberedt på at improvisere lidt. Fx er det vigtigt at
recirkulerer manuelt,  med et litermål, hvis du kun køber si og gryde,
da du ellers risikerer at mæsken brænder på. Fordelen er selvfølgelig at
du kan bygge videre på det efterhånden som lysten/økonomien giver
mulighed for det.

> 3. Maltmølle. Er det bedre at vente og købe en god, eller købe en billig 
> til start. evt. modificeret til boremaskine?

Start med at købe valset malt og invester senere i en ordentlig
maltmølle. Du kan købe rigtig meget valset malt for det en god valse
koster.

> 4. Begyndersæt. Udover overstående har jeg tænkt mig at købe et begynder 
> sæt. Nok det "store" fra Maltbazaren, indeholdende:
> 
> 2 Gæringsspand m. Literangivelse (30 L)
> 2 Gærlås DUPLEX op til 60 L
> 2 Gummitylle til gærrør
> 1 Hydrometer/Oechslevægt m. 3 scalaer
> 1 Thermometer -20 til 110 grader C Budget
> 1 Målecylinder 100 ml (Plast)
> 1 Hævert, Automatisk 2 m. slange
> 1 Flaske påfylder til hævert
> 1 Kapselpåsætter Bordmodel 26/29 mm
> 1 Kapsler 26 mm (100 stk) - Guld
> 1 Iodophor (5 w/v%) 250 ml
> 1 Flaskebørste 12 cm børstehovede
> 1 Brygske Træ 70 cm
> 1 Erlenmeyer Kolbe 2L m. Bung og Duplex Gærrør (Benyttes til gærstartere)
> 
> Er der så mere jeg mangler udover råvarer? Er der noget der bedre kan 
> svarer sig at købe end overstående, her tænker jeg mere på kvalitet.

Ovenstående er et rigtig lækkert begyndersæt. Man kan sagtens starte med
mindre, men hvis du fortsætter med at brygge får du glæde af alt
ovenstående.

> 5. Nogen der har en god/nem opskrift på hvedeøl de kan anbefale en 
> nybegynder.

Skagen hvede øllen ser fornuftig ud -
http://www.brygladen.dk/index.php?Side=4762&Udvid=1

Hvis du godt kan lide hvedeøl med masser af banan, så brug en Wyeast
3068 gær i stedet.

God fornøjelse

-- 
Jan Chrillesen <jan (at) chrillesen.dk> - Brygger i Brabrand (postnr 8220)
Håndbrygger i eller omkring Århus? Check http://www.8000bryg.dk/


_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email