Hej Thure

Jeg forstår godt din nysgerrighed og jeg har selv noget af det samme ønske om klarere hvilkår for afviklingen af konkurrencen. For en uge siden var der en der spurgte om noget lignende her på forummet. Svaret var at der senere ville blive udstukket nærmere retningslinier.

Jeg er ikke selv en del at VM men har haft en lille mailudveksling med arrangøren angående emnet, og skriver egentligt bare for at opnå en større afklaring af emnet. Her er hvad jeg har forstået. Det kan selvfølgeligt være forkert og blive rettet.

Øllene bliver kategoriseret efter de samme 8 kattegorier som til DM. Pt. betyder det: Lagerøl, Brown Ale, Pale Ale, Stout og Porter, Hvedeøl, Lys Stærk Øl, Mørk Stærk Øl, Andet + måske en innovationspris for den mest nyskabende øl.

Det gør man fordi vi alle er bekendte med denne inddeling, men til VM er dommerne er et panel af feinsmeckere, som ud fra nogle bedømmelsesark kigger på hvor meget de selv (helt subjektivt) synes om den øl de sidder med. Altså er en slags forbrugerundersøgelse.

Som jeg har forstået kigger de ikke på om øllene holder kriterierne for de enkelte stilarter, men fx på hvor lækker en lagerøl de sidder med (underordnet om du har tilmeldt den som en Int. lager eller Tjekkisk pilsner). Det betyder at du blot skal overholde om der er tale om en Lagerøl, Brown Ale, Pale Ale, Stout og Porter osv. hvilket må siges at give ret brede rammer for fortolkning.

Man er godt klar over, at man med den form for konkurrence også vil få svært at konstruere betingelserne 100 % fair. Eksemplet med din muldsorte hindbær-hefe på 9% Vol illustrerer ganske godt problemet. Er den en hvedeøl, mørk stærk øl, eller andet. I dette tilfælde tror jeg de vil sige, at den er for stærk til at gå ind i kattegorien hvedeøl og så måske lade det være op til dig om du synes den skal konkurere med andre mørke stærke øl eller andet-øl.

Kort sagt skal du forsøge at lave den bedste Lagerøl, Brown Ale, Pale Ale, Stout og Porter, Hvedeøl, Lys Stærk Øl, Mørk Stærk Øl eller Andet-øl. Om du gør det ved at overholde stilartsbeskrivelserne nøje eller ej er ligegyldigt.

Nogle af de løse må være hvad Lagerøl, Brown Ale, Pale Ale, Stout og Porter, Hvedeøl, Lys Stærk Øl, Mørk Stærk Øl eller Andet-øl så er for noget. Hvad er kriterierne for hvornår en øl skal i Lys Stærk Øl, Mørk Stærk Øl eller Andet-øl kattegorierne.

Personligt synes jeg det er dejligt, at der tale om noget andet end DM. Forstå mig ret, som en af dem der gerne vil være øldommer, og som også synes det er udfordrende og fedt at brygge øl som Barley wine, klassisk Pale ale eller sågar Lite beer, er det dejligt med DM. Her kan man få mulighed for at se hvor god man er til det og dermed i en hvis udstrækning få et billede af hvor god man er rent teknisk (om man kan lave et forudseeligt produkt). Jeg synes bare også det er sjovt at lave spontangæret frugtøl, øl på guldkorn og min helt personlige fortolkning af pale ale med Saaz humle. Dem kan jeg tage med tl VM og få bedømt hvor godt et panel af ølkendere synes om dem.

Det er to forskellige konkurencer og som ærgerrig håndbrygger synes jeg det er fedt med denne ekstra mulighed for at deltage i en landsdækkende konkurrence.

Mvh Fritz 9000


Thure B. Harrington skrev:
Hej Vendsysselske ølbrødre og landets folk.

Jeg kunne godt tænke mig at vide ud fra hvilke kriterium der vil blive
bedømt efter, til det altid hyggelige VM i Hjørring? Det jeg specifikt gerne
vil vide er, om bedømmelserne er bundne til stilartsbedømmelse, hvor der
skal sigtes efter at komme inden for bestemte kriterier i en given stilart,
eller om der er mere fri tøjler og det er tilladt at eksperimentere med
stilarterne og kompositionen? Helt forenklet sagt, vil jeg vide om vi taler
"Reinheitsgebot", eller vi taler innovativ håndbryg.

Og hvorfor vil jeg så vide det? Jo, det vil jeg fordi jeg mener, det er
vigtigt at få specificerede hvilken form for konkurrence vi taler om, så man
kan tage det øl med der vil passe bedst til den givne bedømmelsesmetode og
konkurrence. Dette er vigtigt at få specificerede, idet jeg forudser at vi
med den nye øldommerforening og  tilhørende øldommere, vil få en stigende
grad af professionalisme både blandt øldommerne og i de forhåbentlige
snarlige mange håndbryggerkonkurrencer og at det ikke er helt uvedkommende
om en dommer dømmer efter ren stilart, mens en anden dømmer efter
innovationen og kompositionen. Lad mig tage et eksempel: En muldsort hindbær-hefe på 9% Vol. kommer på
bordet. Den ene dommer vil dumpe den, fordi en ikke er inden for de rammer
der er udstukket i fx den amerikanske BJCP, den svenske pendant, eller
hvilken opfattelse der end har stået model til det brugte stilregister, som
denne dommer har fået indtrykket af der skal dømmes efter, mens den anden
dommer bedømmer hefen for den opfindsomhed og forhåbentlige gode komposition
der er i øllet, fordi vedkommende mener det er den bedømmelsesmetode der
bedømmes efter. Så der vil herske forvirring om bedømmelsen både for
deltagere, men også blandt dommere og dermed kan vi komme ud i at gode
opfindsomme øl vil dumpe og visa versa for gode stilrene øl. Alt dette,
fordi der ikke fra starten af, er specificerede hvilken form for konkurrence
vi taler om. Så derfor burde det efterhånden blive vigtigt at få
specificerede fra afholderne af konkurrencen hvilke kriterium der bedømmes
efter.

Jeg håber at både folkene bag VM og for den sags skyld DM og også
øldommerne, og ikke mindst de håndbryggere der gerne vil konkurrere med
deres øl, kan se den noget kortfattede pointen i overstående og vil gøre sig
overvejelser over om måden der vil blive afholdt konkurrencebedømmelse på og
om de øl man brygger vil være de bedste til den givne konkurrence. For vi er i Danmark så småt er klar til at smide sparkedragten og finde
flyverdragten frem, når det kommer til håndbryggerkonkurrencer.


Thure
#9220

"I brew the beer I drink. It's the dogs bollocks mate!"


_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]




_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email