Jeg kan ikke lade være, selvom jeg ikke har nogle aktier hverken i dette års eller kommende DM......

 

Det er fremragende, at der er gjort en indsats for at højne standarden af dommernes faglige standard ved DM.

 

Men man skal bare fortsat huske - og det gælder altså både deltagere og dommere - at der er tale om subjektive bedømmelser.

 

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at i rigtigt mange af de tilfælde, hvor der er meget store forskelle i den ene eller anden retning mellem pointgivningen i kvalen og i finalen, så er der tale om reel flaskevariation.

 

Men i masser af tilfælde er der også simpelthen tale om, at dommerne bare bedømmer den konkrete øl forskelligt. Det, som én dommer synes er superfedt ved en øl i kvalen, synes dommer nummer 2 måske mindre godt om i finalen, eller omvendt.

 

I den perfekte verden ville der selvfølgelig også altid være tale om, at porter/stout klassen var bedømt af dommere som elskede, værdsatte og dyrkede denne type over alle andre, at lys lager blev bedømt af dommere, som ikke bare havde smagt 100 forskellige lyse lagerøl, men måske 500 og havde taget tiden og dedikeret opmærksomheden til at vurdere disse enkeltvis og derved havde opnået erkendelsen af den tekniske renheds skønhed og at Andet-kategorien blev bedømt af dommere, som for det første havde et ret åbent sind men som så også havde et indgående kendskab til samt en dyb kærlighed til de vildgærede, sure øltyper, som af en eller anden grund er forvist til denne residualkategori.

 

Men sådan er verden altså ikke skruet sammen. Blandt andet fordi, der er så få øldommere til rådighed, at man ikke har nok til at kunne dække samtlige kategorier med specialister inden for disse.

 

Resultatet er blandt andet risikoen for en vis divergens mellem kval-bedømmelser og finalebedømmelser.

 

Men hvis man ikke kan håndtere det, må man jo så lade være med at deltage. Og så kan man jo passende vie sit engagement til at tage et dommerkursus og forsøge at forstærke niveauet i nye udgaver af DM.

 

VH Thomas

 

....der også har prøvet at tænke onde, indebrændte tanker om dommere et par minutter efter at have fået bedømmelsesskemaer retur...... men som på den anden side så også har fået masser af positive tilkendegivelser på andre øl, som fuldtud har opvejet det....... sådan er det jo. DM i haandbryg handler om passion. Det øjeblik man er ligeglad skal man lade være med at deltage..... både som konkurrencedeltager og som dommer.

 



--- Den tors 22/5/08 skrev Rokamp Bryg <[EMAIL PROTECTED]>:

Fra: Rokamp Bryg <[EMAIL PROTECTED]>
Emne: Re: [Brygforum] DM - en kommentar om bedømmelserne
Til: "Kristoffer Slottved" <[EMAIL PROTECTED]>
Cc: "Brygforum" <[EMAIL PROTECTED]>
Dato: torsdag 22. maj 2008 15.40

Kristoffer Slottved skrev:
> Summasummarum må være, at flasker til DM skal behandles med omhu fra 
> start, så fra nu af vil jeg, umiddelbart i forbindelse med flaskning, 
> åbne 3-4 Harboe Pils eller lign. skodøl, vande dræbersnegle med 
> indholdet og hælde det kommende guldmedalje øl på disse næsten 
> garanteret sterile og smagsløse flasker!

Det er lige præcis hvad jeg plejer at gøre... Købe det billigste jeg kan 
finde i Aldi, hælde indholdet ud (nej, jeg drikker dem ikke!) og skylle 
efter med vand/iodophor. Har endnu ikke givet problemer... Dog har jeg 
selv ved dette DM oplevet stor point forskel, men heldigvis i den 
positive retning. Havde en øl der gik fra 33 point i den indledende 
runde til 42 i finalen. Manglen på øldommere var især synlig for den 
indledende, eftersom både dommer 1 og 2 var samme person - kan nok give 
lidt problemer med manglende sparring, så ja - se at få meldt jer til 
øldommer kurserne :-)

Ellers må jeg sige det har været et flot arrangeret DM - også i år...

Mvh.
Thomas Rokamp

_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to
[EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til
[EMAIL PROTECTED]



Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV!
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected] 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email