Jeg bruger rør-gaze fra apoteket som humlesokker når jeg koger. Sådan en
rulle rækker langt, og der virker hel og pellet humle ca. lige godt for mig.

Men min sidste pale ale blev tørhumlet med Amarillo pellets og det gider jeg
ikke igen!

Jeg ved ikke om det var fordi den var meget findelt eller hvad, men efter 2
uger i spanden kunne humlen stadig ikke finde ud af om den skulle ligge på
bunden eller i toppen. Den samlede sig i toppen, men så snart man bare nyste
faldt den langsomt til bunds, hvor den samlede lidt bobler op og steg til
tops igen.

Det var en værre grøftekant (man skal jo ikke være fedtet!), og da jeg
skulle flaske måtte jeg opgive at få tappet de sidste 5 liter over.

Jeg havde ellers været smart (syntes jeg selv) og købt et par billige
nylonstrømper i Føtex, klippet spidsen af det ene ben af og sat det på min
hævert som filter Det har virket fint på tidligere bryg men denne gang
stoppede det til på få sekunder. Jeg måtte pumpe halvdelen af spanden over
med hæverten og fik helt sikkert iltet den mere end godt er.

Jeg har tidligere tørhumlet med pellets uden problemer, men fra nu af tror
jeg at jeg gør det i en sok eller bruger hel humle. Det cirkus gider jeg
ikke mere.

Men øllen blev rigtig god! :-)

Mvh. Morten
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected] 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to 
[email protected]

Frameld fra listen, send en tom mail til 
[email protected]

Besvar via email