Hej,
Jeg er newbie til denne mailinglist så jeg vil starte med at undskylde for evt. mangel på etikette (og Norskkundskaber) :-)

Jeg har i nogle år redigeret OSM og efter at være flyttet til Norge(Stavanger) er jeg begyndt her også. Jeg er kommet for skade at have ændret en del "secondary" highways til "tertiary" i Stavanger da deres funktion kun er meget lokal jævnfør OSMs egen definition ( "Tertiary roads also serve to move traffic away from narrower or quieter streets (represented by highway=residential <http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:highway%3Dresidential> or highway=unclassified <http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:highway%3Dunclassified>) and onto wider arterial routes (highway=secondary <http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:highway%3Dsecondary> or greater) more suited for heavier traffic"). Jeg er dog høfligt blevet bedt om at ændre det tilbage til "secondary" pga. Norske guidelines der siger at alle "fylkevege" tilhører denne katagori.

Secondary er i følge OSM " A highway which is not part of a major route, but nevertheless forming a link in the national route network." Denne definition syntes jeg ikke passer på en del af de "secondary" roads som OSM indeholder i Norge.

Derudover kan man sammenligne med tilsvarende byer i Sverige, Danmark og andre europæiske lande hvor Secondary har en funktion der mere stemmer overens med OSMs definition.

Mit spørgsmål er om det ikke er vigtigere at se på en vejs funktion frem for dens administrative tilhørsfolhold under katagorisering da det man i sidste ende skal bruge et kort til er at komme fra A til B nemmest muligt? Er man interesseret i hvem der "ejer" en vej kan man jo bare benytte "vegvesnets vegkart".

Når alt dette er sagt kan jeg sagtens forstå at en Secondary vej i Stavanger har samme betydning som i Bergen og at man derfor skal benytte samme definition (og jeg kommer nok også til at omgøre mine Stavanger ændringer). Jeg mener blot at OSM Norge har en lidt for mekanisk definition der ikke tager højde for hvad en vej faktisk bliver brugt til.

mvh Jakob
_______________________________________________
kart mailing list
[email protected]
http://lists.nuug.no/mailman/listinfo/kart

Svar til