Forslag: Lunkne lande ud af EU
Genstridige lande, der med folkeafstemninger forhindrer
traktat�ndringer i EU, skal kunne smides ud. Det �nske er p� vej i EUs
konvent.
Af Ole Bang Nielsen og Jesper Thobo- Carlsen (Berlingske)
BRUXELLES/K�BENHAVN
Hvis irerne n�ste weekend endnu en gang stemmer nej til Nice-
traktaten, ventes en r�kke EU-lande at ville forlange af den kommende
nye europ�iske forfatning, at s�danne genstridige lande kan smides ud
af EU.
Tyske og franske repr�sentanter i det konvent, som skal udarbejde et
forslag til forfatningen, har allerede foresl�et, at et medlemsland
skal kunne udelukkes fra EU- samarbejdet, hvis det gentagne gange ved
en folkeafstemning standser udviklingen af det traktatlige samarbejde.
�Det er en mulighed, som vi bliver n�dt til at overveje i et udvidet
EU,� har den tyske regerings repr�sentant i konventet, Peter Glotz,
sl�et fast.
Men blandt de nye EU-lande har Slovenien, Ungarn, Polen, Slovakiet og
Litauen ogs� bestemmelser i deres forfatninger, der vil g�re det
n�dvendigt med folkeafstemninger om traktat�ndringer i EU. Og det �ger
betydeligt risikoen for, at EUs udvikling kan standses, hvis et
medlemslands regering ikke magter at vinde folkeafstemninger.
�I nogle af de nye medlemslande kan man frygte, at den politiske
bevidsthed om det europ�iske samarbejdes betydning simpelthen ikke er
stor nok til, at deres regeringer kan mobilisere v�lgerne. S�dan s� vi
det jo ogs� i Irland sidste �r,� som en EU-kilde udtrykker det.
En r�kke EU-lande med tradition for folkeafstemninger � som Irland og
Danmark � ventes at s�tte sig imod forslaget under konventets arbejde.
Socialdemokratiets EU-ordf�rer, Henrik Dam Kristensen, der sidder i
konventet, har ikke h�rt om ideen, som, han mener, strider mod EUs
��nd�. �Det ville v�re udemokratisk at sige, at hvert land har et
eller to skud i b�ssen. Det er ikke den m�de, man opbygger et
samarbejde mellem nationalstater,� siger Henrik Dam Kristensen.
Dansk Folkepartis n�stformand, Peter Skaarup, der ogs� sidder i
konventet, opfordrer regeringen til at modarbejde ideen.
�Det vil kunne ramme Danmark som et af de lande, der vover at holde
folkeafstemninger om traktat�ndringer. Det vil i virkeligheden betyde,
at vi s�tter grundloven ud af kraft, hvis vi accepterer det her,�
siger Peter Skaarup.
If�lge kilder t�t p� konventet kan det blive en del af det f�rste
forfatningsudkast, som konventets formand Giscard d�Estaing vil
freml�gge den 28. oktober.
Det var i aftes ikke muligt at f� en kommentar fra den danske
regering.
EU-konventet
EU besluttede sidste �r at oprette et konvent best�ende af 105
medlemmer. Konventet best�r af repr�sentanter fra de 15 medlemslandes
og de 13 ans�gerlandes regeringer, fra deres nationale parlamenter og
fra Europa- Parlamentet og EU-Kommissionen.
Deres opgave er senest n�ste sommer at komme med et endeligt udspil
til, hvordan en europ�isk forfatning kan se ud. P� baggrund af dette
forfatningsforslag vil EU i 2004 lave en �ndring af den nuv�rende
traktat. Danmark har en gang stemt nej til en EU-traktat �
Maastricht-traktaten i 1992 � og dermed reelt blokeret for traktatens
gennemf�relse. En blokade der blev oph�vet af ja�et til
Edinburgh-aftalen �ret efter. Mens Irland stemte nej til
Nice-traktaten sidste �r.
--
Venligst
Cyril
... Don't drink and drive, you might hit a bump and spill it.
www.malka.dk -=- www.etsectera.com -=- www.malka.info
--
*********************************************************
* Problemer? skriv til: <mailto:[EMAIL PROTECTED]> *
* Listens arkiv kan l�ses p�: *
* http://www.mail-archive.com/[email protected] *
* *
* Vil du meldes af listen? klik her: *
* <mailto:[EMAIL PROTECTED]?subject=Unsubscribe_samfund> *
*********************************************************
