Halløjsa,

vil lige gøre opmærksom på at iD v2.2.0[1] blev frigivet i går, og er i
skrivende stund den aktive editor på openstreetmap.org.

Den nok største brugersynlige ændring er at værktøjsmenuen nu er en
højreklik-menu, i stedet for at den altid dukker op ved markering af
objekter med venstre-klik.
Den håndholdte introduktion for nye brugere (engelsk: walkthrough,
dansk: gennemgang), der foreslås ved førstegangsbrug på en given
browser, er også forbedret væsentligt.

Samtidigt er det annonceret at DigitalGlobe[2] åbner op for brug af, og
MapBox leverer API'er[3] til, nogle af deres satellit-billedsæt
(Premium/Standard) for OSM-brug[4]. Disse er selvfølgelig også
inkluderet som mulige baggrunds-lag i iD 2.2.0.

Jeg har op til frigivelsen lagt nogle timer i at oversætte nye tekster
og gennemgå store dele af den eksisterende oversættelse, så forhåbentlig
er den mere konsistent og forståelig.
En ting jeg har brug tid på er, at jeg mere eller mindre har gennemført
brugen af "kortobjekt" for "map feature", hvilket før var et
sammensurium af forskellige begreber og mere eller mindre misforståelser
af kontekst.

Sig til hvis I finder noget mærkværdigt i oversættelsen, så vi kan få
konsensus om terminologien. Eller bidrag gerne direkte[5] ved deciderede
bøffer og fejl. Jeg har også startet en wiki-artikel[6] om
OSM-terminologi på dansk, som forhåbentlig kunne blive en reference for
oversættere. Det var en hurtigt indskydelse, så lige nu er det bare en
forsigtig start, men bidrag gerne.

God kortlægning,
-- 
Mikkel

[1] https://github.com/openstreetmap/iD/blob/master/CHANGELOG.md#220
[2]
http://blog.digitalglobe.com/news/digitalglobe-satellite-imagery-launch-for-openstreetmap/
[3] https://www.mapbox.com/blog/openstreetmap-digitalglobe/
[4] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/DigitalGlobe
[5] https://www.transifex.com/ideditor/id-editor/translate/#da/
[6] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Terminologi

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email