Fredag den 13-02-2004

-----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 47 - [Tips&Trics] - Fredag den 13.
-----------------------------------------------------------------------

1. Skift udseende på mappe i Windows XP
2. Længe leve DOS
3. Mouse-over popups med Stylesheets
4. Problemer med at sende store filer?
5. Bliv højt placeret i søgemaskinerne - brug <alt>-tags


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Er du overtroisk?

Tror du, at fredag den 13. bringer uheld?

Det bestemmer du måske selv ;-) Min far troede på, at fredag den 13. bragte ham held. 
Han svor på, at han altid solgte en computer, når det var fredag den 13.

Hvad var det, der skabte hans held? Troen? Eller havde han bare øjnene mere åbne for 
muligheder den dag?

Hvad skaber i det hele taget held? Hvordan kan det være, at nogen mennesker altid er 
heldige, mens andre altid er uheldige?

Kunne du tænke dig at være en af de heldige?

Så læs bogen  "Hjælp dit held på vej" af dr. Richard Wiseman - køb den via dette link, 
så slipper du for at gå forgæves efter udsolgte bøger: 
http://www.kortlink.com/heldfaktor


-----------------------------------------------------------------------
1. Skift udseende på mappe i Windows XP
-----------------------------------------------------------------------

Når du har valgt visningen "Store ikoner" i Windows XP, vil du se billedfiler vist som 
miniaturer,og hvis der er billeder i en mappe, vil du kunne se fire af 
disse billeder vist som miniaturer i mappens ikon. Vil du i stedet have vist ét enkelt 
billede, som fylder hele mappens ikon, er det let at fikse.

Det er nok at omdøbe en af filerne til folder.jpg eller folder.gif.

Så vises dette billede fremover i mappens ikon.


**********************************************************************

Du kan stadig nå det! Køb dit domæne nu, før en anden gør det!

¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø, 


Få Danmarks billigste webhotel og din hjemmeside på nettet!
For 1,- kr. får du 20 Mb serverplads, e-mail, fri trafik og mm.
http://brand2brand.com/s/?21ce3266c8575597af1fac666bdf4285


-----------------------------------------------------------------------
2. Længe leve DOS
-----------------------------------------------------------------------

Nu tror du nok, at det rabler totalt for den gamle redacteure, for DOS? Det var 
sandsynligvis fra tiden før du begyndte at bruge computer.

Akke, ja... Da jeg fik min første computer, der hed styresystemet DOS, og det var 
godt, og Bill Gates holdt hviledag, men så opfandt han Windows.

Windows var fint, for så kunne man bruge flere programmer på én gang, men det betød 
også, at flere programmer kunne gå ned på én gang.

I begyndelsen var - nej, ikke Ordet, men - DOS en nødvendighed, selv om man havde 
Windows. I dag er den overflødig - næsten. Fordi så sent som i sidste uge var jeg i 
gang med at arbejde og skulle redigere en fil. Umuligt i Windows. Jeg højreklikkede på 
den og fik at vide af Windows, at den ikke kunne finde filen! Uanset at jeg råbte 
højt, om den var dum eller hvad, så var den ligeglad! Den kunne ikke finde filen.

Det kunne DOS heldigvis.

Jeg åbnede nemlig Kommandoprompt, som du finder i Alle Programmer -> Tilbehør, og der 
tastede jeg først "cd\". Herefter stod jeg i roden på mit c-drev, og så kunne jeg 
skrive cd bat, som min mappe hedder. I mappen c:\bat var filen, som Windows ikke kunne 
finde, så jeg skrev "edit 06-02-2004.bat", og vupti! Frem på skærmen dukkede filen, og 
jeg kunne redigere den, og jeg så, at det var godt, og så gik jeg og hvilede mig.

Du kan også bruge DOS i de tilfælde, hvor Windows stædigt nægter dig ret til at slette 
en mappe eller en fil. I så fald skal du taste "rd" og mappens navn eller "del" og 
filens navn.


¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,


Nu kan du få et nummer af bladet Komputer For Alle...
Du får også en USB-nøgle, fleecejakke eller cd-label-sæt! 
http://brand2brand.com/s/?7c10335eaefdcc7d235d3bef3ec3d53b


-----------------------------------------------------------------------
3. Mouse-over popups med Stylesheets
-----------------------------------------------------------------------

Villy D skrev til mig: "Jeg har et ønske, kan man lave en slægttavle til en hjemmeside 
der kan følgende:

I venstre side skal der stå et navn og når man sætter musen over kommer vedkommendens 
famile frem og på næste linie et navn et andet navn med dens familie?"

Det kan sagtens lade sig gøre, ja. Hvis du går på http://www.tips-og-tricks.com og 
fører musen hen over menuen i venstre side, så vil du se en boks dukke op med 
forklarende tekster til menuen. En sådan boks er meget let at lave med StyleSheets, og 
så kan de fleste browsere fortolke det korrekt.

Nu kender jeg ikke så meget til slægtsforskning - endnu (der er et Libris hæfte på vej 
med emnet "Slægtsforskning på internettet" - ssssyyyhhh - insiderviden...), men jeg 
kunne forestille mig, at hvert navn faktisk svarer til et menupunkt.

Lad os for eksemplets skyld antage, at vi har to navne: Kain og Abel. Hvis 
tekstboksene for hver af disse to navne skal vises på forskellige steder, skal vi 
oprette to ID-selektorer, nemlig én for Kain og én for Abel.

Disse skal se fx sådan ud:

#kain a span {
  display: none;
}
#kain a:hover span {
  display: block;
  position: absolute; 
  top: 37px; 
  left: 171px; 
  width: 150px;
  height: 150px;
  border:1px solid black;
  padding: 5px; 
  margin: 0; 
  z-index: 100;
  color: #000; 
  background: #ffe;
  font-weight:normal;
  font-size: 14px;
  font-family: arial, sans-serif; 
  text-align: left;
}

#abel a span {
  display: none;
}
#abel a:hover span {
  display: block;
  position: absolute; 
  top: 87px; 
  left: 311px; 
  width: 150px;
  height: 150px;
  border:1px solid black;
  padding: 5px; 
  margin: 0; 
  z-index: 100;
  color: #000; 
  background: #ffe;
  font-weight:normal;
  font-size: 14px;
  font-family: arial, sans-serif; 
  text-align: left;
}

Top og Left bestemmer, hvor på siden firkanten med teksten dukker op. Width og Height 
bestemmer størrelsen på firkanten.

På hjemmesiden skal du så bare skrive fx:

<div id="kain"><a href="kain.html">Kain<span>Navnene på Kains børn</span></a></div>
<div id="abel"><a id="abel" href="abel.html">Abel<span>Navnene på Abels 
børn</span></a></div>

Fidusen er, at alt det, der står imellem <span> og </span> ikke vises (display: none), 
medmindre man holder musen over linket (hover), og så vises det på en speciel plads.

Hvem er så det geniale væsen, der har fundet ud af det? Selvfølgelig Eric Meyer, der 
er guruEN inden for StyleSheets. Den mand forstår virkelig at tænke abstrakt. Han har 
skrevet flere bøger, men de er vist ikke oversat til dansk. Hvis du er interesseret, 
kan du finde hans bøger på engelsk.
Se her: http://www.kortlink.com/ericmeyer1 og her: http://www.kortlink.com/ericmeyer2

,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Brug din tid til noget bedre?
Få RoboForm til at huske passwords og udfylde formularer
Download gratis på http://www.kortlink.com/roboform

-----------------------------------------------------------------------
4. Problemer med at sende store filer?
-----------------------------------------------------------------------

De færreste kan sende filer, der fylder mere end 10 MB. Få kan modtage filer, der er 
større. Hvad gør du så?

Tjah, du kan dele filen i mindre stykker enten ved hjælp af dit mailprogram eller 
manuelt. Eller også så kan du droploade.

Læs her, hvad nettips.dk skriver:

Kender du problemet, når du skal sende en større fil til venner eller arbejdskolleger? 
Tit er mailkonti nemlig begrænsede af X MB plads, så filer på fem MB eller derover 
fote er alt for store til, at mailhotellet kan klare jobbet. Derfor må du ty til andre 
metoder og Dropload kunne være en af dem.

Dropload er et smart system, hvor du kan lægge filer på op til 50 MB hen. Her bliver 
filen eller filerne liggende i op til 48 timer. Når de 48 timer er gået, bliver 
materialet automstisk slettet uden at du behøver at røre en finger. 

Systemet er nemt at anvende:
Du registrerer dig med en gyldig e-mailadresse (brug evt. en gratis webmailadresse) 
Du angiver modtageren med hans/hendes e-mailadresse 
Du angiver hvilken fil, modtageren skal kunne hente fra Dropload
Du overfører (uploader) filen

Herefter sker følgende:
Modtageren får en mail med angivelse af URL 
Modtageren klikker på URLen 
Modtageren kan downloade filen

Det er gratis for både afsender og modtager at bruge tjenesten.

www.dropload.com

,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


Savner du også de bedste danske filmklassikere?
Så klik her og få Midt om Natten for kun 39,50!
Gense Kim Larsen i hans bedste filmrolle!
http://brand2brand.com/s/?3c707a18442019d45216cdaeef518b40


-----------------------------------------------------------------------
5. Bliv højt placeret i søgemaskinerne - brug <alt>-tags
-----------------------------------------------------------------------

Faktisk gør du ikke kun livet lettere for svagtseende, blinde og andre gæster - du 
forbedrer også din placering i søgemaskinerne - blot ved at tilføje <alt>-tags til 
dine billeder.

Hvis du overholder standarden fra W3-org, har du allerede nu <alt>-tags på dine 
billeder. Men måske indeholder de kun et eller højst et par ord, og så snyder du dig 
selv.

<img src="billeder/poco.jpg" width="100" height="78" alt="Træt af virus og orme? 
Spilder du tid på at sortere spam? Prøv PocoMail gratis i 30 dage">

Sådan kan et eksempel på et billede med <alt>-tag se ud.

I html-dokumentets <head>-tag - i det, der kaldes <meta>-tags -  skal du indsætte 
nogle nøgleord. Disse nøgleord skulle gerne fremgå af selve siden også. Så er der 
bedre chance for at blive rangeret højt i søgemaskinerne, fordi de så regner med, at 
sidens indhold rent faktisk har noget med nøgleordene at gøre.

I dette tilfælde handler siden måske om at sælge e-mail-programmet PocoMail. I 
nøgleordene står der både "virus", "orme" og "spam" foruden selvfølgelig "PocoMail". 
Nu bliver disse nøgleord gentaget ved billedet.

Fordelen er endvidere, at hvis en blind eller en svagtseende besøger siden med en 
browser, der læser siden op, så vil <alt>-tagget også blive læst op. Billedet af 
PocoMail har ingen virkning over for den blinde, hvis det ikke følges op af en tekst. 
Dette er selvfølgelig især tydeligt, hvis billedet hedder sådan noget som 
7myq_zzz789.jpg.


**********************************************************************

Hvem vil ikke have et par boksershorts for 0,- kr.?
Flot design udført i lækre og bløde materialer...
http://brand2brand.com/s/?ef6cc01e6aa49317979296e691f25b86


**********************************************************************

God weekend

-- 
Varme hilsner
Britt Malka

..."Evnen til at le sammen er kærlighedens essens."--Françoise Sagan

-----------------------------------------------------------------------
Find tipsene på http://www.tips-og-tricks.com
Læs tidligere ugemails: http://www.mail-archive.com/[EMAIL PROTECTED]
-----------------------------------------------------------------------

Afmeld eventuelt Tips&Tricks i ferien: Besøg www.tips-og-tricks.com/ferie.html

-----------------------------------------------------------------------
Vil du afmelde ugebrevet? www.tips-og-tricks.com/afmeld.php
Vil du tilmeldes ugebrevet? http://www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
-----------------------------------------------------------------------

Ugebrevet eller dele af det må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men
dog vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med teksten.

Besvar via email