Der er frigivet en ny udgave af ordboget til dansk stavekontrol. Den nye udgave 
kan hentes som udvidelse:
https://extensions.libreoffice.org/en/extensions/show/stavekontrolden-danish-dictionary

Eller (med en lille smule flere ord, da den opdateres løbende,) direkte fra 
stavekontrolden.dk:
https://stavekontrolden.dk/?dictionaries=1
(det er oxt-filen som skal bruges)

Sammenlignet med den udgave fra foråret 2018, som følger med LibreOffice, er 
tilføjet mange ord, mange flere ord har nu mulighed for at kobles sammen i 
sammensatte ord, og nogle småfejl er rettet. Blandt de nye ord er naturligvis 
"corona", "mundbind" og en række af de andre ord, som vi har fået brug for at 
lære i 2020. Men også mange navne (proprier) for kendte personer som bare ikke 
er almindelige danske navne: Freud, Sokrates, Shakespeare, (James) Bond, ... 
osv.
Skulle du beskæftige dig med kemi kan du glæde dig til genkendelse af alle 
grundstofferne, inklusive deres forkortelser. Er du inden for sygehusverdenen, 
så skulle anatomi og fysiologi nu være nogenlunde dækket. Har du interesse for 
de gamle grækere eller for Bibelen, så er der nu rigtig mange navne og 
begreber, som genkendes. Og så småting som at trykstreg nu er tilladt i 
bydemåde/imperativ med -er: redigér eller rediger, formatér eller formater, osv.

Den eksisterende ordbog har allerede alle kerneordene (med ikke-danske proprier 
som en mulig undtagelse). Den nye udgave bygger ovenpå denne solide basis. Alt 
i alt synes vi, der har arbejdet med ordbogen, selv at den nye udgave er et 
godt skridt fremad, og vi stoler tilstrækkeligt på den til at have lagt den ud 
som officiel udvidelse - og naturligvis selv bruge den.

Men inden vi får den med i selve LO distributionen vil det være godt at få den 
afprøvet af nogle flere personer. Her kan du hjælpe: Installér udvidelsen og 
test den. Det kan foregå ved simpelthen at bruge den, eller du kan aktivt 
forsøge at finde fejl. Er der noget som ikke fungerer - eller mangler der bare 
nogle ord - så skriv til listen her eller direkte til undertegnede. I værste 
fald kan man bare hente 2018-udgaven på siden med udvidelser og lægge den ind 
igen.

Med venlig hilsen
Lars Jødal





Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om 
dig<https://rn.dk/oplysningspligt>

-- 
Send en e-mail til stavekontrol+unsubscr...@da.libreoffice.org for 
instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på 
https://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy

Besvar via email