Kære alle Det hjalp at lokalisere fejlen! Ham som havde lavet den rettelse, der på dansk gav problemer, har rettet fejlen. Rettelsen når vist ikke at komme med version 24.8.4, som er lige på trapperne, men vil være med i version 24.8.5, som kommer til februar. Dermed vil brugere, som holder sig til den stabile version af LO, ikke opleve fejlen.
Som udløber af kontakten løste han også et ANDET problem for dansk LO: Hidtil har det været umuligt at skrive fraser som "børne- og ungdomsuddannelser" uden at få rød streg under "børne-". Rettelser i ordbogen hjalp ikke noget, fordi LO frasorterede bindestregen før ordet blev stavekontrolleret. Nu er LO klar over, at danske ord har mulighed for at slutte med bindestreg. Det kommer også med i version 24.8.5 til februar, og til den tid regner jeg med at have en ajourført udgave af ordbogen med i LO. (Selv om nyeste udgave af ordbogen på www.stavekontrolden.dk er forberedt for disse sætningskonstruktioner for alle fugeelementer, fungerer det kun med en udviklingsversion af LO - så det letteste er at vente til februar og få det med automatisk.) Med venlig hilsen Lars [cid:image001.png@28HO8WOUROU4.UR9GI84MDV6E1] Lars Jødal | Hospitalsfysiker Direkte: 97 66 54 94 | l...@rn.dk<mailto:l...@rn.dk> Aalborg Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | Telefon: 97 66 55 00 | www.aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nuklearmedicinsk-afdeling ________________________________ Fra: Lars Jødal Sendt: 28. november 2024 07:07 Til: stavekontrol@da.libreoffice.org <stavekontrol@da.libreoffice.org> Emne: SV: Fejl på stavekontrol i LO 24.8 - nogen som har erfaring med bibisect? Kære alle Ingen har meldt sig – så jeg har jeg selv forsøgt mig. Inklusive at hente git-softwaren og læse mig frem til, hvordan (bi)bisect fungerer, tog det mig vel godt og vel en halv dag, med en væsentlig del af tiden brugt som ventetid på at hente 5+ GB datapakker med samlinger af LO udviklingsversioner. Det kræver lidt kommandolinje-gymnastik, men sammen med vejledningerne har det altså kunnet gennemføres på under en dag af én, som er ny i forhold til proceduren. Da først softwaren var på plads og metoden stod mig klart, gik det hurtigt: En lille test-fil med både korrekt stavede forkortelser og en ”fjelskrivning” som kontrol, og så binær søgning, hvor den første problematiske udgave blev fundet med ca. 11 versioner: Udtjekning i git og afprøvning af første og sidste version for at sikre, at man har fat i rette LO-samling. Så udtjekning af midterste udgave (bisect) og afprøvning af denne. Den markeres som enten ”good” eller ”bad”. Fungerede det her (good), ved git at fejlen skal søges i øverste halvdel af versioner, fungerede det ikke her (bad) skal fejlen søges i den nederste halvdel. Så ved næste bisect-kommando vælger git den relevante midterste, og man kan prøve af igen. Til sidst får man at vide, ikke blot hvilken version fejlen først blev set i, men også hvilken programrettelse (commit), der ser ud til at have indført fejlen. Til sidste kan man flytte ”pilen” én version tilbage og kontrollere denne – den skal så virke, ellers er noget smuttet i at angive ”good” og ”bad” undervejs. Med 11 afprøvninger har jeg dermed formodentlig gennemsøgt mellem 1000 og 2000 versioner og slået ned på den rette. Da først jeg havde proceduren på plads, kunne afprøvningerne fra af hele serien gøres på et kvarter. Ud fra nummeret på programrettelsen har jeg efterfølgende kunnet se, hvem der har lavet den, og har kontaktet vedkommende, som vil se på det! Problemet er på nuværende tidspunkt ikke løst, men der er håb om at det bliver det. Hvis nogen har lyst til at prøve sig frem en anden gang, så tjek beskrivelsen på https://wiki.documentfoundation.org/QA/Bibisect og sørg endelig for at se en video med demonstration af proceduren. Med venlig hilsen Lars Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig<https://rn.dk/oplysningspligt> -- Send en e-mail til stavekontrol+unsubscr...@da.libreoffice.org for instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/ Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette Listens arkiv er tilgængelig på https://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/ Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy