Hej alle.

 

Her er en artikel fra Århus Stiftstidende:

http://stiften.dk/syddjurs/ole-bor-paa-en-usynlig-vej

 

Den handler om Ole, der bor på ”Gml Landevej” i Mørke. Ikke på ”Gl.
Landevej”, heller ikke på ”Gml. Landevej” eller ”Gammel Landevej”. Det giver
problemer, når folk skal finde ham med GPS-navigation. De taster ”gl.
landevej”, og bliver sendt forskellige steder hen i Østjylland.

 

Hvis man søger på Krak eller De Gule Sider, kan vejen godt findes. Men på
kortet bliver den vist som ”Gl. Landevej”. Og hvis vi slår op i Den Store
Sandhed  (http://osm.org/go/0Som1GVq--) står vejen angivet som ”Gammel
Landevej”, med et osak_name tag, der indeholde ”Gml Landevej”.

 

Pointen i artiklen er lidt svær at finde. Ole vil gerne have at vejen hedder
”Gml Landevej”, og at folk er opmærksomme på det. Det kræver rettelser i
Krak og DGS (og OSM, men det er jo vores aktuelle debat), og så skal de
lokale vejskilte rettes; der står ”Gml. Landevej”. Men det store problem er
jo at brugerne selv oversætter ”gml” til ”gammel” eller ”gl.” Og vores
aktuelle vejnavns-diskussion handler jo egentlig om hvordan vi håndterer
det.

 

Jeg er ked af, hvis du læste dette for at finde løsningen. Den må vi snakke
os til; her har jeg blot henvist til et indlæg set fra bruger-siden.

 

Måske kan vi bruge den aktuelle sag til at få en vejregister-ansvarlig i
tale? Det kan vi diskutere på mødet, der afholdes i Århus i aften.

 

 

Mvh.

Erik Klausen

 


PS: Husk; der er 7 timer til at OSM-folkene mødes i Århus. Det ligner et
fremmøde på 5-6 personer.

Se Århus-siden på wiki.openstreetmap.org.

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email