2011/6/7 Ivar Madsen <[email protected]>: > Jeg fundere over, Hellerupvej er Residential Road, men skulle den ikke være > Tertiay Road fra Bernstorffsvej, til Gersonsvej / Ryvangs Alle? > > Kommer til at fundere over det, fordi min GPS ville lede mig på en omvej,,,
Så vidt jeg er orienteret, har vi ikke rigtigt en god definition af tertiary road. Det er faktisk lidt træls at det kan være svært at afgøre hvilken type vej en vej er i OpenStreetMap. Men angående tertiary, så er jeg efterhånden nået frem til at hvis det er en lidt større vej som leder hovedparten af den gennemgående trafik (i forhold til de nærliggende veje), så kan det være en tertiary road. Altså i bund og grund handler det vel om at hvis man ikke kender området og skal ledes igennem det, så skal man køre denne vej i stedet for de andre nærliggende. Jeg har ændret nogle af de større veje i Aalborg på baggrund af den definition - min kæreste gjorde opmærksom på at hun før det havde svært ved at bruge OSM-kortet over Aalborg fordi der ikke var nogen holdepunkter, det hele var bare en stor køre af hvide veje. Lige i det konkrete tilfælde hvis det er Hellerupvej i København du snakker om, så ser det ud fra luftfotoet ud til at være en kandidat til at være tertiary. Jeg kiggede lige på Krak og de har også markeret den som lidt tydeligere. Ole _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
