Hej alle sammen

Jeg vil så godt fortælle lidt om de kurser DCF har holdt for deres
medlemmer her i foråret. Så I kan få et indblik. Der har været holdt 4
kurser - et kursus gik over to omgange - 2 kurser var på en dag a. 8
timer (med mange pauser). 22 medlemmer af DCF har nu været på et
grundlæggende OSM kursus og skulle kunne de basale ting indsætte et
POIs, tegne en vej og en polygon. Potlatch 2 er valgt som
redigeringsværktøjet.

Inden kursusstart har der været hjemmeøvelser, opret en OSM konto (så
vi ikke spilder tid med det på kursusdagen),  GeoFabrik Map Compare
øvelser med deres egen bopæl, områder de kender, Kolding by området
(især med skoven), småøer mellem OSM og Google Maps (TeleAtlas). Bedt
dem om at indsamle oplysninger om 3 POIs (cykelhandler, cykelparkering
og værthus), som bruges i øvelser/fortrolighed med PotLatch 2
værktøjet. Udover det har vi sendt  videolinks om OSM . fx om Tyske
skolebørn der arbejder med OSM i undervisningen og så om Kibera
slumområdet i Nairobi projektet . Alt dette har max. taget 1 time for
dem at lave før kursusstart.

Mange siger før kursusstart på selve dagen - at de er imponeret over
kvaliteten i mange områder i forhold til hvad Krak, Google Maps etc.
tilbyder.

Kursus starter så med 45 min. intro til hele OSM, hvad man kan, tal,
kreative måder at bruge OSM på osv.
Alt udleveret materiale, slideshow og værktøjer der bliver brugt på
disse kurser kan I se her
http://www.microformats.dk/kort/vejenkursus/dcfkursus.html - Som I er
velkomne til at bruge helt frit eller give feedback på.

Vedr. alle de basale ting - efter folk er blevet fortrolig med
PotLatch 2 er der ingen der har vanskeligheder med drag and drop POIs
og så give det nogle værdier. Vedr. veje er så lidt mere kompleks,
nogen fatter det hurtigt - andre skal have lidt mere tid til at blive
fortroligt med dette. Derfor er vi også to undervisere på, der kan gå
rundt og hjælpe, for der er hele tiden berettiget spørgsmål.

Mange af DCFs medlemmer har Garmin GPS'ere, så  når vi viser at man
kan få gratis OSM kort til disse via OpenMTB/VeloMaps er der flere der
spidser store ører. Flere har også downloadet og prøvet disse af. Vi
medbringer på kursus en Garmin samt en Android smart phone og viser
OSM afviklet på disse.

Jeg benytter også lejligheden under kursus til at være lidt politisk
vedr. det offentlige og de vanskeligheder OSM DK communtiet har med at
få sparket døre ind og få diverse geodatasæt. Alle ryster på hovedet
af de historier samt er enige at det er sgu da for dårligt.
Selvfølgelig nævner jeg så succeser fx Stevns Kommune, Kolding og
Haderslev importerne.

Fremtidsprojekt for disse 22 DCF medlemmer er, at via
http://voreskort.cyclistic.dk/  siden at lave sådan noget "Månedens
projekt,  2 ugesprojekt " fx nu mapper vi cykelhandlere, drikkevand
etc. Mange mennesker kan godt lide at få faste opgaver.

Et punkt som relationer er virkelig en hurdle, da det er kompleks, at
uden at kende samt at have været ude på en bestemt NCN, RCN er det
meget svært at lave fra lænestolen. Desuden på et begynderkursus er
det for meget informationoverload at også undervise i dette. DCF håber
så på sigt når/hvis bare en 4-5 stk. bliver meget bidt af OSM - at
evt. lave et kursus for disse evt. meget interesseret folk.

Vedr. ruteplanlæggeren http://cyclistic.dk/ - så er planen
landsdækkende samt kommer på tysk/engelsk, det er et led i en større
dansk cykelturisme projekt og har fået penge fra "Den Nationale
Cykelpulje og Arbejdsmarkedets Feriefond"  - Hvor så DCF har valgt at
OSM geodata skal være grundkortet (kan være der kommet et specielt
layout cykelbaseret kort).

I skal være velkommen til at kontakte Michael Hammel fra DCF vedr.
spørgsmål til ruteplanlæggeren samt projektet
http://www.dcf.dk/michaelhammel

/Søren Johannessen






> Hej
> Det er Søren fra mikroformats.dk der arbejder sammen med dcf om projektet.
> Se b.la. hans slides på hans side.
>

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email