Hej, Jeg har fået kigget http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Vejnavne igennem og politikken om at ville ændre adressenodes.
Det at rette adressenodes kommer slet og ret til at give mange konflikter med de eksisterende opdateringer (ændrede nodes bør tjekkes i hånden, og er typisk undtaget for automatisk opdatering). Samtidigt bliver det også problematisk - dvs. umuligt - at tilføje nye nodes automatisk på en vej, idet de så ikke vil have den "korrekte" notation til den nuværende politik. Der er ingen måde at automatisere dette på, så nye nodes får det korrekte "addr:street" i forhold til vejsegmentet. Så idet det ikke længere er muligt at automatisere processen, regner jeg med at *stoppe* mit opdaterings-script snarest muligt, idet dens nuværende opførsel er i konflikt med ønsket om at tagge anderledes - og at dette ikke er noget, man kan programmere sig ud af. Det betyder samtidigt, at vi mister en ellers god ressource til at identificere nye veje og nybyggeri. Som sagt, det er ikke muligt at automatisere dette i forhold til opdaterings-politikken. (Jeg frygter lidt, at politikken er for at vi "tagger til statistik-udregneren" (så vi kan få nogle pæne 100 %-completion-tal), hvilket i mine øjne er et problem i lighed med at "tagge til renderen": http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tagging_for_the_renderer - Peter Brodersen OSM-bruger: Findvej _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
