Jeg har igennem vinteren arbejdet med at mappe vindturbiner i Danmark. I denne forbindelse har jeg kigget på Energistyrelsens data, som kan hentes på deres hjemmeside i form at et stamdataregister over samtlige danske vindkraftanlæg, som er tilsluttet det danske el-net.

Jens Winbladh indføjede i marts 2011 på Wikiproject Denmark, at Energistyrelsens data af licensmæssige grunde ikke kan importeres direkte i OSM. Som det vil fremgå af nedenstående, ville en rå import af Energistyrelsens data imidlertid være en ret dårlig ide, da de faktisk indeholder ret mange fejl, så måske er det faktisk held i uheld at de sidder så tungt på deres fejlfyldte datasæt :-)

Energistyrelsens stamdataregister har i december 2011 registreret 4960 vindturbineanlæg. OSM indeholder i det danske område ca. 4911; det tal inkluderer pga. min opregningmetode muligvis enkelte svenske og tyske anlæg.

Af de 4960 vindturbiner i ES's stamdataregister har jeg med en afstandbaseret algoritme fundet 4254 matches i OSM, med en middelafvigelsesafstand på 3,6 meter. Der er således 706 vindturbiner i ES's register, som ikke findes i OSM. Det drejer sig primært om havvindmøller, om anlæg som er yngre end Fugros data fra 2005, og meget små Gaia og Kongsted hustandsvindmøller, der kan være meget svære at lokalisere på Fugros fotos. Enkelte vindmøller i ES's register findes ganske enkelt ikke på den position de hævder.

Af de 4911 vindmølleknuder jeg har fundet i OSM, er de 657 ikke fundet i ES's register. Disse har jeg endnu ikke analyseret i detaljer, det kan f.eks. dreje sig om nedlagte vindmøller, der ikke er koblet til el- nettet, og som endnu ikke er pillet ned.

[...]

Læs resten af redegørelsen for projektet her: http://is.gd/hwQgz8

-- mok0
_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email