Hej,

Et sted behøver jo ikke at være en by, så der er vel plads til mere end de navne man kan finde på vejskilte.

Men mange af GST's navne er historiske. Jeg har sammenlignet med lavkantskort (1945) fra www.historiskatlas.dk og her kan man genfinde de samme stednavne, som bruges på www.viskort.dk Ofte navne som ingen bruger idag. F.eks. bydelen Esbjerg i Roskilde, som jeg aldrig havde hørt om før.

Man må vurdere i det enkelte tilfælde ud fra lokal viden om et stednavn fortsat anvendes eller kun er historisk.

Men det må selvfølgelig heller ikke ende med, at butikker bliver til "steder", selvom man lokalt referer til det.

Hilsen
Uffe

PS: Michaels link fungerer i øvrigt fint for mig i IE.


Sonny B. Andersen wrote:
Hej Michael,-

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ, men før jeg går i gang vil jeg
gerne bede om lidt konkret hjælp.

På dit kort er vist 4 blå og en rød pind umiddelbart øst for Sønderborg.
Den røde pind henviser til en landsby, "Sundsmark", der for længst er
inkorporeret i Sønderborg, men måske lever i folks bevidsthed. Der er
hverken kirke, skole eller butikker (Sundsmarkscentret er en idrætshal). Er
det en by, der skal med ?
De tre blå pinde: "Hf. Sønderskov", "Hf. Sundsmark" og "Hf. Skovly" er
haveforeninger!! Om de har fælles postkasse, ved jeg ikke, men det har da
ikke noget med byer at gøre. Der findes ganske vist et begreb, der hedder
havebyer, men det er noget ganske andet end haveforeninger.
Den blå pind nord for Augustenborg Landevej er "Center Øst", dvs. et nyt
indkøbskvarter, der er skudt op de senere år. Her er udelukkende p-pladser,
supermarkeder, butikker, tankstationer og grillbarer, men ingen boliger,
kirke og skole. Det har da heller ikke noget med en by at gøre, eller har
det ?

Kort sagt, hvad er definitionen ??

/sba-dk


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email