Andreas Hammershøj skrev:> jeg arbejder i mit kartografi-foretagende primært med OSM-data og vil > derfor gerne give en jule-donation til osm. Er der nogen der har > erfaringer med fremgangsmåde og evt. mulighed for skattefradrag?
God idé med en jule-donation. Hvad angår det skattemæssige er der to aspekter: 1: Kan du få en kvittering til regnskabet? Ja, du skal bare bede om den. Se http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Donations 2: Kan I få fradrag? Sandsynligvis ikke. Det er samme problem som med bidrag til open source-projekter: I et firma, der drives med henblik på at generere overskud, kan man ikke bare forære penge væk. Man kan fratrække udgifter til reklamer/sponsorering, hvis den giver en reklameværdi, der står mål med udgiften. Så hvis I forærer f.x. 10.000 kr. til OSM, skal det give jer positiv omtale, der er mindst 10.000kr værd for jer. Se f.x. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1648476&vId=0%29 under "Sponsorater". og http://anettesand.dk/2009/brevkasse-st%C3%B8tte-til-opensource-projekter/ Alternativt er det måske muligt at købe et guld-medlemsskab, særligt merchandise e.l. - men det skal stadig være noget, der giver en værdi for jeres virksomhed. Det kan godt være svært at argumentere for. Allerbedst er måske at betale for deltagelse i konferencer/kurser. Eller arrangere et arrangement, som Hjart foreslår. Dog mener jeg at huske, at der blev lavet nogle lempelser omkring donationer i 2012. Jeg kan dog ikke lige finde noget om det. Anyway, jeg er ikke skatteekspert. Tal med jeres revisor om det. Du kan også bede Skat om et bindende svar. Skriv gerne her på listen, hvis du finder en måde at donere til OSM. - Jørgen _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
