Hej alle sammen Det er blevet tid til at kigge på lidt tal for 2014 for Danmarks vedkommende. I år blev der oprettet imponerende 51846 nye vejsegmenter (stier er talt med her), hvilket giver ca. 142 nye vejsegementer hver eneste dag året rundt. Samlet har OSM DK nu et vejnet på ca. 165.000 km (stier er også med i beregning her). Mindst 200.000 km er det muligt at komme op på - fx Region Sjælland og Region Midtjylland er lidt forsømte vedr. fx stier i skove (eller skovveje)
Alle årlige væksttal (vejsegmenter) for OSM Danmark siden 2011 kan ses her https://docs.google.com/spreadsheets/d/1rfrvv2OuYpIw3q1qU41wqmaOoVMjoHIiQsndhDghpug/pubhtml Nu er OSM selvfølgelig også alt muligt andet end kun lige veje. I foråret 2014 blev der taget initiativ til at få endnu stednavne for mindre landsbyer (typisk tag place=hamlet) lagt ind i OSM. Dette har medført at ca. 1900 nye stednavne for mindre landsbyer er lagt ind. Hvis vi sammenligner det med Geodatastyrelsens stednavnedatabase (SNSOR), så mangler OSM DK ca. 1700 mindre landsbyer og igen er det især i Region Sjælland og Region Midtjylland, der er de forsømte områder. Hvis der er interesse for lidt systematisk arbejde i 2015 med at få disse sidste landsbyer ind? vil jeg godt lave et setup med at en OSM frivillig tager hver sin (eller flere) kommune. Godt nytår når I kommer der til. Vh. Søren Johannessen _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk