> Når man i JOSM opdeler en eksisterende way vha. split > way, så forsvinder historikken jo fra den fjerneste halvdel, som i > stedet bliver til en fuldstændig ny way
Ja, det er et generelt problem. Til alt held forsvinder historikken ikke fuldstændigt, da alle ændringer bliver gemt. Man kan derfor altid se, hvad der er sket tidligere. Men det er selvfølgelig ret svært i dette tilfælde. Noget lignende gør sig gældende for samling af vejstykker - her er det også kun den "overlevende" way, der bliver bevaret. Det mest optimale ville være, hvis OSM generelt havde bedre sporing af splits og joins. Men det bliver ret hurtigt langhåret: Jeg har en vej med punkterne A-B-C-D-E og en anden med F-G-H. Den første vej deler jeg op i A-B-C og D-E. Så samler jeg D-E med F-G-H. Jeg har nu A-B-C og D-E-F-G-H. Jeg samler nu vejene til A-B-C-D-E-F-G-H og deler dem derefter op i A-B-C-D-E og F-G-H (altså det, jeg startede med) Hvordan skal historikken se ud undervejs og til sidst? Rent praktisk kan dit problem løses på to måder: 1) Databasen og API'et kan ændres til at kunne forstå splits og joins. Det er en større ændring, som kræver deltagelse af nogle af de centrale kræfter i OSM. 2) Man kunne i bedste OSM-stil starte med at foreslå et tag, som kunne indeholde referencer til andre changesets og/eller ways. I begge tilfælde vil det så være op til udviklerne af de enkelte værktøjer at benytte de nye faciliteter. Men det plejer nu at gå meget godt. I alle tilfælde er det noget der skal diskuteres på nogle af de internationale mailinglister. Sandsynligvis er der allerede nogen, der har taget det op, men jeg har ikke lige kunnet finde noget om det. Så: Enten kan du tage det op på de internationale lister, eller også må du lære at leve med det :-) - Jørgen _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
