Jeg er begyndt at interessere mig for restauranter. Først åbningstider. Men nu ville jeg undersøge, hvor mange vi egentlig har med. Fødevarestyrelsen har nu positioner på de fleste af deres kontrolrapporter, så jeg har lavet en webside, der viser restauranter og lignende på OpenStreetmap:
http://agol.dk/elgaard/restauranter/restaurants.html *Advarsel*, den indlæser alle 14000 restauranter, så det er ret hårdt ved browseren, hvis man ikke har en kraftig maskine. Men det er ret nemt at finde restauranter, der mangler på OSM, har skiftet navn, eller formodentlig er gået nedemom og hjem uden at vi har fået dem slettet. Det ville også være ret nemt at lave en liste af smiley-restauranter, som ikke har en OSM-restaurant indenfor en kort radius. Dvs, der hvor de mangler i OSM. Fødevarestyrelsen bruger et løbenummer, "navnelbnr" som unikt ID. (http://www.findsmiley.dk/xml/allekontrolresultater.xml) Jeg ville gerne tagge restauranter i OSM med det nummer. Hvad skal det hedde i OSM? Det ville nemlig betyde, at vi i fremtiden kunne generere lister over nye restauranter, som mangler i OSM og lister over restauranter i OSM, som ikke er fødevarekontrolleret i over et år og derfor formodentlig er permanent lukkede eller solgt. -- Niels Elgaard Larsen _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
