Hej Talk-dk, til orientering er jeg blevet hyret af Vejdirektoratet til at opdatere de nationale cykelruter i osm, hvilket vil ske over den næste måneds tid.
Jeg har fået udleveret kort med alle officielle, implementerede og godkendte ændringer fra de sidste år. Udover at indtegne ændrede ruteforløb bliver en vigtig underopgave at sammenligne de resterende dele af de officielle ruter med indtegningen i osm. Jeg vil naturligvis være opmærksom på grundreglen om at osm først og fremmest afspejler den fysiske virkelighed. Ved uoverensstemmelser vil jeg derfor ikke bare blindt ændre indtegning til de officielle ruter, men gøre hvad jeg kan for at sikre at det er virkeligheden der repræsenteres. Der skal samlet gennemgås omkring 4.600 km fordelt på 6.600 segmenter. Vh Andreas Hammershøj
_______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
