Morten Rüsz skrev:
hvis man ved at klikke et nyt lag af data (kommunale hastighedsgrænser)
frem og så kan sammenligne med farvekoder og ændre, så kan det ikke
gøres meget lettere.

Ja, det ville være godt.

Vi har jo en tradition for at sætte kilde på hastighedsgrænser. Har man f.x. sat den efter at have set et skilte, sætter man
  source:maxspeed=sign.

Det kunne være godt, hvis vi kunne finde en konsistent måde at angive, at kilden er sofamapning fra kommunale grænser. Eksempelvis
  source:maxspeed:Viborg Kommune VejMan

Men det kræver jo, at et overlay på en eller anden måde er markeret med kildeoplysninger. Kan det lade sig gøre? Evt. kan man have et overlay pr. kilde.


I alle tilfælde: Når man sofamapper, skal man naturligvis være forsigtig, hvis der er sat en anden hastighedsgrænse på en vej i OSM end den, der fremgår af kommunens data. Især hvis der er sat source:maxspeed=sign. I det tilfælde kan der være tale om:

 1. Der har engang stået et skilt, men det er nu fjernet/udskiftet.
 2. Der står stadig et skilt, men kommunen har ikke registreret det.
 3. Den oprindelige mapper har lavet en fejl.

Det overordnede princip er jo, at vi mapper den fysiske verden, så hvis man ikke kan afgøre, hvad der er korrekt, må man kigge på Mapillary eller tage ud i virkeligheden og kigge. Alternativt må man angive, at hastigheden er usikker, f.x. med
  fixme:maxspeed=Municipal data says 60km/h. Check sign on site.

Der er ikke noget mere irriterende end hvis man har været ude i virkeligheden for at observere vejskilte, og så en sofamapper ændrer ens arbejde, fordi noget fejlbehæftet offentlig data siger noget andet end virkeligheden.

- Jørgen

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email