Anders Hedelund skrev:
Så har jeg færdigredigeret hele baduljen til det sted, hvor jeg ikke umiddelbart kan komme videre og der er brug for, at nogen ser på det.

Godt arbejde! Og fin dokumentation.

Har du diskuteret importen med de lokale? Jeg kan se, at mailinglisten talk-gl tilsyneladende ikke længere findes, men du kan jo prøve at tage fat i nogle af dem, der er nævnt på https://wiki.openstreetmap.org/wiki/WikiProject_Greenland (selvom siden ser lidt forladt ud).


Jeg har kigget lidt nærmere på dit regneark. Det ser overordnet godt ud, men der er nogle mindre spørgsmål og issues.


Først og fremmest: Hvilken projektion er koordinaterne?
Jeg har prøvet at hente WFS fra GEUS, og den bruger tilsyneladende EPSG:32627. Har du reprojiceret eller er dine koordinater stadig EPSG:32627?

For det andet: Er listen renset for ting, der allerede findes i OSM? Ellers skal der laves et arbejde for at sortere dem fra.

Der er lidt rod i kolonnerne OSM1, OSM2 og OSM3. Det lader til, at du primært bruger OSM1: key, OSM2: value, OSM3: key=value (Eksempelvis "Dortes Kulmine").
Men f.x. "Fox Havn" har OSM1: "harbour=yes" og intet andet.
Og "Sandstensfjeldene" har OSM1: natural, OSM2: mountain_range, OSM3: range.


Så er der nogle lidt sære tags.
"Snemarken" natural=glacier, type=icecap.
Det burde være natural=glacier, glacier:type=icecap

"Nesodden" har natural=region, region=peninsula.
Jeg kan ikke finde dokumentation for natural=region.
Du bør i stedet tagge som enten natural=peninsula (proposed tag) eller place=peninsula (tidligere de facto tagging).

"Finderup Land" har place=region,region=area.
place=region lader til at være lidt deprecated, og jeg kan ikke finde dokumentation for region=area. Jeg er ikke sikker på, hvordan det er korrekt at tagge, men jeg ville i hvert fald droppe region=area.

"Gravsletten" har natural=region, region=plain.
Igen, natural=region giver ingen mening. Allerhelst bør sletter tagges efter overflade, f.x. natural=shingle. Men det kræver selvfølgelig mere research.


"Brønlunds Grav" har man_made=cairn,type=grave.
Jeg ville nok bruge man_made=cairn,historic=tomb

water=coast ("Kødgravene") og water=delta ("Øksnevad") er også ukendte værdier.


Endelig er der navnene. Nogle af dem har dansk navn i name og grønlandsk navn i alt_name. Andre omvendt. Det ville være godt, hvis det var mere ensartet.


Det lader i øvrigt til, at nogle af navnene kun er med i nogle af listerne på https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=stednavnedb

Hvis man går ind på siden og downloader som regneark, er f.x. "Wenkhorn" med på listen (den er også med hos dig). Men hvis man vælger "kilde" eller eksporterer som WFS, så er den ikke med.

Gad vide hvorfor?





- Jørgen

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email