Fredag den 03-10-2003

-----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 30 - [Tips&Trics] - Sjov på nettet
-----------------------------------------------------------------------

1. Vandmærke på hjemmesiden
2. Sluk computeren på et bestemt tidspunkt
3. Husk de lange tekster
4. Baggrunden skifter automatisk
5. Sjove hjemmesider


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Så er det sidste chance for at skaffe dig spændende læsning til meget få penge. 
Tilbuddet løber indtil den 10. oktober, så skynd dig!

Få 3 bøger for kun 9 kr. pr. stk. uden forpligtelser.
Bl.a. Dean Koontz - Stephen King - Barbara Wood!
Så skynd dig at klikke ind og vælg dine 3 bøger i dag...
http://brand2brand.com/s/?d60294303f2731fa1801a85b6919f7a4

-----------------------------------------------------------------------
1. Vandmærke på hjemmesiden
-----------------------------------------------------------------------
Uanset hvor lang en tekst, du har på hjemmesiden, kan du få et billede til at blive 
vist i baggrunden, og dette billede står fast, mens din gæst bladrer teksten igennem.

Sådan et billede kaldes et vandmærke, og det er en flot effekt på en hjemmeside. Du 
kan fx bruge dit logo eller et billede, der passer til temaet for siden som vandmærke.

Se et eksempel på brug af vandmærket her: Et billede: 
http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/vandmaerke.html
Hele baggrunden: http://www.psyken.com

Vandmærket kan ses af alle browsere, for det er nemlig et godkendt StyleSheet, der 
bruges til at lave det med. Det er ganske let. Du tager et passende billede, og så 
indsætter du stylesheet koder på siden eller i en vedhæftet fil, hvis du vil have 
samme vandmærke på alle sider. Her har jeg kun indsat vandmærket på én side.

Mit billede hedder "champagne.gif", og HTML-koden kommer til at se således ud på 
hjemmesiden:

<body style="background: url(champagne.gif) no-repeat fixed center;">

Style background fortæller, at billedet bliver indsat i baggrunden, og af denne kode 
kan du i øvrigt se, at billedet ligger i samme mappe som HTML-dokumentet.

No-reat betyder, at billedet kun vises et sted på siden. Hvis du vil have gentaget 
billedet vandret, hedder koden "repeat-x", og hvis du vil have den gentaget lodret, 
skal du bruge "repeat-y".

Vandmærket sidder fast i baggrunden, uanset hvor meget teksten ruller. Det gør den, 
fordi jeg har valgt "fixed" her. Hvis du vil have billedet til at flytte sig, skal du 
vælge "scroll" i stedet for.

Placeringen er i midten af siden, derfor "center".

Hvis du vil have hele koden liggende i et selvstændigt dokument med StyleSheets, ser 
den sådan ud:

body{
        background-image: url(champagne.gif);
        background-repeat: no-repeat;
        background-position: center;
        background-attachment: fixed;
}

***********************************************************************
Tilmeld dig ganske gratis denne mailingliste, men gør det inden søndag, 
hvis du vil vinde en mobiltelefon!

Vind en flot mobiltelefon til en værdi af 3.000,- kr.!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag i konkurrencen...
http://brand2brand.com/s/?309aee9858a3ce01c54d558a319ea058

**********************************************************************

-----------------------------------------------------------------------
2. Sluk computeren på et bestemt tidspunkt
-----------------------------------------------------------------------
Måske skal du gå, men din computer er i gang med at downloade en fil. Den burde være 
færdig om fem-ti minutter, men du kan altså ikke slukke den nu. Man kan købe små 
programmer, der slukker computeren på et bestemt tidspunkt, men hvorfor ikke lave et 
selv? Det er faktisk ikke så svært.

Princippet er, at du skal skrive en enkelt tekst i Notesblok.

Denne tekst skal du gemme under et filnavn, der slutter på .bat, fx sluk.bat. En sådan 
fil kaldes en batch-fil, og det er små programmer, som brugeren selv kan lave.

Herefter skal du sørge for, at filen køres på et bestemt tidspunkt.

Den tekst, der skal stå i filen, afhænger af, hvilket styresystem du har.

I Windows 98 skal du skrive: RUNDLL32 KRNL386.EXE,exitkernel
I Windows ME skal du skrive: RUNDLL32 SHELL32.DLL,SHExitWindowsEx 1
I Windows XP skal du skrive: SHUTDOWN -s -t 01

Bemærk, at der er ikke mellemrum imellem KRNL386.exe og ,exitkernel i Win98 og heller 
ikke efter SHELL32.DLL i Win ME.

I WinXP står 01 for 1 sekunds pause - hvis du vil slukke computeren på et senere 
tidspunkt, skal du bare øge dette tal.

Gem filen under navnet sluk.bat fx på dit c-drev, eller i en mappe, du kalder "bat" på 
dit c-drev, hvis du senere vil lave flere batch-filer.

Du kan faktisk godt via filen selv sørge for, at den bliver kørt på et bestemt 
tidspunkt, men i Windows er der et lille program, der kan køre programmer, når du 
ønsker det. Programmet hedder Planlagte opgaver, og du finder det i Programmer -> 
Tilbehør -> Systemværktøj.

* Start programmet Planlagte opgaver.
* Dobbeltklik på Planlæg ny opgave.
* Klik på Næste og knappen Gennemse for at finde din batch-fil.
* Find din batch-fil på harddisken, og klik på Åbn.
* Skriv evt. et navn til den planlagte opgave.
* Vælg, hvor tit opgaven skal køres, én gang? Eller hver dag?
* Klik Næste.
* Vælg starttidspunktet og evt. ugedag, og klik Næste.
* Dit brugernavn skulle gerne stå i næste vindue, ellers skal du skrive det. Skriv 
også din adgangskode, hvis du bruger en sådan for at få adgang til computeren.
* Klik Næste og Udfør.

Nu har du et lille program, der slukker din computer, når du har brug for det. Bemærk, 
at ved hjælp af Planlagte opgaver kan du endda få programmet til at slukke din 
computer flere gange i løbet af dagen, fx inden din frokost, og når du skal hjem.
**********************************************************************

Pas på dit hjerte og find kroppens balance!
Prøv Omega-3 gratis i 15 dage...
http://brand2brand.com/s/?3c616124fc4bc164c72a261e7ed24593

-----------------------------------------------------------------------
3. Husk de lange tekster
-----------------------------------------------------------------------
Da jeg arbejdede på advokatkontor, var det ofte de samme tekster, der skulle skrives i 
dokumentet, men det lykkedes mig aldrig at lære dem udenad, så hver gang måtte jeg hen 
og slå op i noget, jeg tidligere skrevet. Det kunne fx være tekster som "Dette 
testamente underskriver jeg i to ligelydende eksemplar, hvoraf det ene bliver 
opbevaret af Notarius Publius..." (frit efter hukommelsen).

Med Word er det let at huske sådanne tekster. Du behøver blot at skrive dem én gang, 
og så genfinder Word dem automatisk, når du har brug for dem. (Du kan bruge samme 
trick i mailprogrammet PocoMail - det sparer oceaner af tid!).

* Skriv din lange tekst én gang.
* Marker den.
* Klik på menuen Indsæt og vælg Autotekst -> Ny.
* Skriv et navn til teksten eller behold den, der bliver foreslået, som regel de 
første par ord af teksten. (For eksempel "Dette testamente")
* Når du har brug for teksten, behøver du blot at skrive det navn, du har valgt (Dette 
...) og herefter taste Enter.

Hvis du vil lave samme trick i e-mail-programmet PocoMail, foregår det via menuen 
Funktioner -> Autofuldfør besked. Her skriver du teksten og giver den et kaldenavn. 
Når du har brug for teksten, er det nok at skrive kaldenavnet og fx lave et mellemrum, 
så udfyldes den automatisk i din mail.

,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Mangler du inspiration i køkkenet?
Spis Med er magasinet for madentusiaster.
Få et halvt år for halv pris! 
http://brand2brand.com/s/?545114196ad7c81f2853d2fa731028e9

-----------------------------------------------------------------------
4. Baggrunden skifter automatisk
-----------------------------------------------------------------------
Som en sjov effekt til din hjemmeside kan du have en baggrund, der skifter fx hver 4. 
sekund. Du bestemmer selv intervallet. Se et eksempel her: 
http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/baggrund.html

Enten skal du holde dig til lyse eller mørke baggrundsbilleder, så du er sikker på, at 
skriften ikke pludselig er blevet usynlig, fordi den har samme farve som baggrunden. 
Eller også skal du bruge det som en effekt, at skriften forsvinder og en anden dukker 
op. Se her fx: http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/sort-hvidt.html

Du skal bruge nogle baggrundsbilleder og et JavaScript for at lave denne effekt. 
JavaScriptet finder du på http://www.tips-og-tricks.com/redirect?tip=106, og det skal 
indsættes i <head> i dit HTML-dokument.

Det eneste, du behøver at tilrette i JavaScriptet, er det antal sekunder, du vil vise 
hver baggrund, og så navnene på dine baggrundsbilleder.

,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Få Danmarks billigste webhotel til kun 1,- kr. om måneden!
Du får 20 Mb serverplads, e-mail, fri trafik og meget mere...
http://brand2brand.com/s/?f65b4ae69d7cc0b808589857c5e9b6bc

-----------------------------------------------------------------------
5. Sjove hjemmesider
-----------------------------------------------------------------------

Har du fem minutter, hvor du ikke ved, hvad du skal lave? Så surf ind på nogle af 
disse sjove sider:
------
Bøffer
------
Oversættelsesfejl, fortalelser m.m. Det er ikke kedeligt at læse, hvad det kan blive 
til. Et eksempel: "Jim is a Vietnam vet:
Jim er dyrlæge fra Vietnam" Se her: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm

------------------------
Find en god undskyldning
------------------------
Beklager... jeg er ikke blevet færdig med rapporten til tiden, fordi... ja, hvad skal 
jeg finde på? Hjælpen er at finde på http://www.beklager.dk/

Der er tonsvis af undskyldninger for alle mulige forskellige katogerier: Software, 
hardware, forsinkelser m.m.

----------------
Plat eller krone
----------------
Ingen mønter i lommen? Det skal ikke afholde dig fra at slå plat eller krone. På denne 
hjemmeside kan du vælge, hvilke mønter du vil bruge, og så flippe mønten. Du kan endda 
vælge en dansk 10 kroner, eller prøv at kigge på de forskellige euro :-)

http://www.random.org/flip.html

----------------------
Hvor har sedlen været?
----------------------
Nu vi er ved penge... har du nogensinde undret dig over, hvor mange hænder en 
pengeseddel har været igennem? Følg med på http://www.sedlen.dk/ (Tak Kim W)

---------------
Hvor rig er du?
---------------
Skriv din årlige indkomst her - omregnet til dollars - og find ud af, at du måske ikke 
har det så slemt endda. Se selv, hvor mange der er fattigere end dig.
http://www.globalrichlist.com/

-----------------
Hvor mange er vi?
-----------------
Der fødes og dør hele tiden mennesker... Se her, hvor hurtigt det går: 
http://www.osearth.com/resources/worldometers/

**********************************************************************
Kom i form og få 2 blade af I Form og spar knap 400,- kroner!
Du får de 2 blade og et rigtig flot hjemmesæt for kun 29,50 kr...
http://brand2brand.com/s/?31b62cd0a56eac4a67ad1184bc84ea94
**********************************************************************

God weekend :-)

-- 
Varme hilsner
Britt Malka

...you've got to ask yourself one question:

-----------------------------------------------------------------------
Find tipsene på http://www.tips-og-tricks.com
Læs tidligere ugemails: http://www.mail-archive.com/[EMAIL PROTECTED]
-----------------------------------------------------------------------

Afmeld eventuelt Tips&Tricks i ferien: Besøg www.tips-og-tricks.com/ferie.html

-----------------------------------------------------------------------
Vil du afmelde ugebrevet? www.tips-og-tricks.com/afmeld.php
Vil du tilmeldes ugebrevet? http://www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
-----------------------------------------------------------------------

Ugebrevet eller dele af det må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men dog 
vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med teksten.

Besvar via email