Fredag den 28-05-2004,


-----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 62 - [Tips&Trics] - Hold myggene væk
-----------------------------------------------------------------------

1. Find et billigt hotelværelse
2. Usynlig skrift på hjemmesiden
3. Hangman på dansk til MSN
4. Hold myggene væk
5. Windows XP lite



,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


Det fascinerer mig hver gang, jeg er i Paris! Der er flere indbyggere i centrum af 
byen, end der er i hele Danmark, og alligevel - alligevel, så bliver vi genkendt, bare 
vi kommer to gange i en restaurant.

Vi faldt for en libanesisk restaurant, hvor vi fik serveret forret, faktisk. Mere 
behøves ikke for at blive mæt, når forretten består af humus, auberginepuré, grønne 
bønner i dressing, falaffel m.m. Restauranten - Noura - var overkommelig i pris, og de 
havde god service, så da vi alligevel skulle spise ude hver aften, kom vi selvfølgelig 
igen.

Og blev budt hjerteligt velkommen tilbage!

Vi har haft samme oplevelse mange andre steder også de andre gange, vi har været i 
Paris.

Jeg kan normalt ikke lide storbyer. Vores egen by består af 11.000 indbyggere, og det 
er helt passende. Men Paris er noget særligt. Den by har jeg tabt mit hjerte til :-D



,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,



Har du 1 krone? Så har vi en mobil til dig!
Få en Nokia 3510i med headset for kun 1 kr...
http://brand2brand.com/s/?9022f3d54a06d03230ffb0af4531330c



-----------------------------------------------------------------------
1. Find et billigt hotelværelse
-----------------------------------------------------------------------

245 euro per nat! Det stod der på døren til vores værelse i det hotel, vi havde fundet 
i Paris. Vi skulle bo der i fem nætter, så det ville have svaret til halvanden måneds 
husleje. Det var da heller ikke den pris, vi gav.

Vi fandt nemlig hotellet via en hjemmeside, hvis database indholder tilbud fra 
hoteller fra Europas storbyer. De tilbyder desuden rejser m.m. fra forskellige 
bureauer - alt sammen i sidste øjeblik, hvoraf navnet:
http://www.lastminute.com

Vores pris for hotelværelset på det tre-stjernede hotel lige ved Champs Élyssée og 
triumfbuen? 59 euro per nat.


**********************************************************************



Få landets billigste takster på fastnet!
I kan ringe sammen for 0,- kr. i fritiden.
Vi er også billige på udenlandstelefoni.
http://brand2brand.com/s/?8331fa47d76c2c187d277602b4cfa08e




,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,



Fik du ikke sidste uges Tips&Tricks?
Send mig en e-mail, så skal jeg sende den til dig.



-----------------------------------------------------------------------
2. Usynlig skrift på hjemmesiden
-----------------------------------------------------------------------

Mange har prøvet at forbedre deres placering i søgerobotterne ved at lave "usynlig" 
skrift. Dvs. tekst, der er skrevet med samme farve som baggrundsfarven på siden. Dette 
kan søgerobotterne imidlertid ikke lide, så de kan godt risikere at straffe den 
webmaster, som gør det, ved at smide siden helt ud fra deres database.

Hvis du af en eller anden grund har brug for at lave usynlig skrift, kan du i stedet 
gøre brug af denne metode:

Lav et stylesheet, hvor du opretter følgende style:

.usynlig{
        display: none;
}

I HTML-dokumentet skal du selvfølgelig linke til dette stylesheet, og så kan du nu 
øverst på siden skrive:

<div class="usynlig">Her kommer den usynlige tekst</div>

Hvis du ikke ved, eller kan huske, hvordan man linker til et stylesheet, så er en af 
metoderne denne:

<link rel="stylesheet" title="" href="style/xxx.css" type="text/css" media="screen">

style/xxx.css skal naturligvis udskiftes med stien og navnet på dit css, og feltet 
Title bør udfyldes.

**********************************************************************



Spar op til 249,- kr. på oprettelse af et webhotel netop nu!
Få 400 MB serverplads for kun 39,- kr. om måneden...
http://brand2brand.com/s/?cb282f67599dac49e0f86821407f4554





-----------------------------------------------------------------------
3. Hangman på dansk til MSN
-----------------------------------------------------------------------

Anders skrev til mig:

På tips-og-tricks læste jeg om Messenger plus og det der håndskrivnings program. 
Der findes også et program der indsætter flere spil i "Sjov og  Spil" og giver en 
mulighed for at 
spille de engelske spil. Jeg har oversat et af spillene til dansk(det 
der hedder "Hangman").

Programmet kan hentes her: http://games.mess.be

For at downloade programmer fra MSN Custom Games, skal du først gå helt ud af MSN. 
Ikonet skal være helt væk fra området ved siden af uret.

Herefter skal du gå til Download-området og installer game-installeren.




,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,



Vil du gerne spare rigtig mange penge i dit hjem?
Få 4 numre af Gør Det Selv med gode råd og tips. 
Kun 99,- kr. og du få en smart trådløs vejrstation.
http://brand2brand.com/s/?ce9c31f73d0bb912abf14ea1afc0c038



-----------------------------------------------------------------------
4. Hold myggene væk
-----------------------------------------------------------------------

ZZZZzzzzzzzZZZZZZZZzzzzzzzz .... Hvad er en dejlig varm sommeraften uden lyden af 
summene myg?

Skøn!

Hvis du - ligesom jeg - godt kan undvære de små blodsugende væsner (nej, ikke ansatte 
hos Told&Skat), så installer dette lille, gratis, franske program, der udsender 
ultralyd, hvilket de vingede snyltere hader.

Skræmmer det franske dig lige så meget? Det behøver det ikke. Du skal bare udpakke den 
zippede fil, dobbeltklikke på installationsfilen (moustique.exe), og herefter klikke 
på Activer.

Du kan ikke høre, når programmet kører, men hvis du vil sikre dig, a det virker, kan 
du klikke på Aide (=hjælp) og herefter på knappen Test. Hører du herefter en lille 
melodi, er alt godt.


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,



Grillsæsonen står for døren og inspirationen får du her!
Få bogen ”Nem grill og picnic i det fri” for kun 49,50,- kr.
http://brand2brand.com/s/?538bb387994b764f1b602f0cfb2500ac





-----------------------------------------------------------------------
5. Windows XP lite
-----------------------------------------------------------------------

Drømmer du om en magrere Windows? Hvor du kun har de programmer installeret, som du 
faktisk bruger i styresystemet? Ingen Outlook Express? Ingen adressebog, så du undgår 
at smitte alle dine venner og bekendte med virus?

Det er faktisk muligt med XPlite.

Fjern elementer med et museklik. Fortryder du, så er det også bare et museklik, og 
elementet kommer på plads igen.

Prøv gratis: http://www.litepc.com/xplite.html

Hvis du vil købe, er prisen $39,95 - altså omtrent det samme som en Linux på cd.


**********************************************************************

Linux Mandrake giver dig:
- sikkerhed, så du ikke skal bekymre dig om virus og orm.
- stabilitet, så du ikke skal spilde tid på programmer, der fryser,
eller mistede data.
- masser af gratis programmer og spil.
http://www.malka.it/programs/mandrake/index.html



,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


God weekend!

-- 
Varme hilsner
Britt Malka

...you've got to ask yourself one question:

Tøm din mailboks!

Hver uge får jeg mails retur fra folk, hvis mailbokse er propfyldte.
Når dette er sket tre gange, afmelder jeg vedkommende.
Derfor: Husk at tømme din mailboks jævnligt. Det er i øvrigt også uhøfligt at have en 
mailadresse og ikke svare folk inden for en rimelig tid.

-----------------------------------------------------------------------
Find tipsene på http://www.tips-og-tricks.com
Læs tidligere ugemails: http://www.mail-archive.com/[EMAIL PROTECTED]
-----------------------------------------------------------------------

Afmeld eventuelt Tips&Tricks i ferien: Besøg www.tips-og-tricks.com/ferie.html

-----------------------------------------------------------------------
Vil du afmelde ugebrevet? www.tips-og-tricks.com/afmeld.php
Vil du tilmeldes ugebrevet? http://www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
-----------------------------------------------------------------------

Ugebrevet eller dele af det må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men
dog vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med teksten.

Besvar via email