Fredag den 14-05-2004,


-----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 60 - [Tips&Trics] - Ring gratis
-----------------------------------------------------------------------

1. Ryd op i start-menuen
2. Googlefon
3. Find hurtigt den rigtige cd
4. Ring gratis 
5. Hvor let er det at læse din tekst?



,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

*Bank* *bank*

Er der nogen?

Så vidt jeg kan forstå, så er der noget med et bryllup i Danmark i dag?

Ak, ja, jeg kan huske, da jeg var barn. Den dag Margrethe og Henrik blev gift, var i 
København for at vinke til de nygifte. Vi købte senere en bog, der fortalte om 
begivenheden. Min mormor havde også en bog om dronning Anne-Marie, som jeg syntes, var 
enormt smuk. Billed-bøger med drømme i massevis til en lille prinsesse.

Kan du ikke få prinsen - eller prinsessen - så kan du i hvert fald nu - fuldt lovligt 
- få et kortspil med dem og udfordre dine venner og familie.

Fir-spillet kan downloades på http://www.hephey.dk, der først havde fået forbud mod at 
give det væk, men kongehuset viste sig storsindede og ændrede mening. Dog har de kun 
tilladt silhuetter og en hjemmetegnet krone.



,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,



Med SummaSummarum er det slut med sved på panden over bogføringen.
Køb programmet hos os, og få hæftet "Regnskab på pc med SummaSummarum" 
gratis tilsendt, når det udkommer.
http://www.malka.it/programs/summarum.html


-----------------------------------------------------------------------
1. Ryd op i start-menuen
-----------------------------------------------------------------------

Start -> Alle programmer -> Åhh... hvor er nu det program, jeg skal bruge.

Genkender du sitationen? Så er det nok på tide at rydde op i startmenuen. Jeg har lige 
gjort det i går, for selv om jeg ikke havde installeret så meget, syntes jeg, så var 
der alligevel - hvad - ca. 40 forskellige menugrupper?

Sådan rydder du op:

1) Højreklik på Start-knappen.
2) Vælg Åbn
3) Opret nye mapper til at samle menuerne i, fx "Internet" til browsere, 
mailprogrammer m.m.
4) Flyt de rigtige menuer til de rigtige mapper.

Obs, hvis der er flere brugere om din computer, skal du også rydde op i den, der 
tilhører alle brugere. Det gør du ved at højreklikke på start-knappen og vælge Åbn 
mappen alle brugere.


**********************************************************************



Har du 1 krone? Så har vi en mobil til dig!
Få en Nokia 3510i med headset for kun 1 kr...
http://brand2brand.com/s/?9022f3d54a06d03230ffb0af4531330c




-----------------------------------------------------------------------
2. Googlefon
-----------------------------------------------------------------------

Mangler du lige nogle oplysninger, som du ved, findes på nettet, men du har kun din 
mobiltelefon ved hånden?

Så brug Googles wap-version.

Rasmus N. skriver:

Der findes også en WAP-version af google, for dem som vil have adgang til
Google via mobilen. - Adressen, som man skal skrive ind i sin wap-browser
(eller gemme som bogmærke) er:  http://www.google.com/wml?hl=da for den
dansk-sprogede version.

Tak, Rasmus :-)


**********************************************************************



Få første nummer af Digital Foto for 19,50!
Du får også en CD med videokursus samt en valgfri gave! 
http://brand2brand.com/s/?113c963445983bdfb75b22187fe849fa



-----------------------------------------------------------------------
3. Find hurtigt den rigtige cd
-----------------------------------------------------------------------

Hvor var det nu - det smarte program, der kunne lige nøjagtigt det, som du har brug 
for nu? Hylden bugner med hjemmebrændte cd'er med shareware- og freewareprogrammer, 
plus selvfølgelig de købte licenser, registreringer m.m. Det kan hurtigt blive svært 
at holde styr på.

Medmindre man har en fotografisk hukommelse, og sådan en - i elektronisk form - kan du 
få med programmet CatFish.

Programmet kan bruges til at lave snapshots af alle de flytbare disks, som fx 
cd-rommer, zipdisk, disketter m.m.

Når alle dine medier er registrerede, kan du søge ved hjælp af jokere (*) og søgeord.

Du slipper for at sætte alle dine cd'er i, en ad gangen for at søge efter filen. Nu 
kan du bare søge i databasen.

Programmet er freeware og kan downloades her - til Windows: 
http://www.equi4.com/catfish.html (engelsk)

Hvis du er fix på fingrene, kan du måske selv lave en version til Linux eller Mac? I 
hvert fald ligger C++-koden også tilgængelig på hjemmesiden.


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


Kommunerne skal tvinges til at bruge digitalsignatur.
Snart bliver det en nødvendighed for alle.
Få din nu - det er gratis!


Få gratis Digital Signatur og vind 25.000 kr. og en Weber grill. 
Bestil og aktiver din Digitale Signatur på tdc.dk.
http://brand2brand.com/s/?a14e93394173e73257f3b0c0c8029872




-----------------------------------------------------------------------
4. Ring gratis
-----------------------------------------------------------------------

Bedre end Skype?

Nogen mener det! FireFly er bedre end Skype, når det drejer sig om at ringe via 
internettet. Bedre lyd, mere stabil, flere år på bagen, men mindre kendt.

Du får i hvert fald mulighed for at ringe gratis til alle, uanset geografisk 
placering, bare de har FireFly installeret. Er de ikke hjemme? Er computeren slukket? 
Så indtaler du bare en besked på telefonsvareren. På samme måde kan dine venner 
indtale en besked, og du kan ringe 123 for at høre dine beskeder.

Hvis du installerer FireFly (kun Windows, desværre), skal du bagefter klikke på Menu 
foroven, og vælge Options. Klik på Networks, og kør Network Wizard.

Under denne installation får du mulighed for at vælge et telefonnummer, der starter 
med 8 og har 8 cifre.

http://www.virbiage.com/firefly/download/firefly-dev.exe

Vil du vide, hvordan du kan bruge Firefly - eller andre produkter, der virker under 
Linux og Mac? Så må du købe "Sjov med dit bredbånd", der udkommer om ... ca. tre 
måneder.


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,




Få det første blad af Komputer For Alle for 19,50!
Du får også en rigtig flot og varm fleecejakke... 
http://brand2brand.com/s/?eb0f31650e6eab4fc3563d0ca87a4c7a




-----------------------------------------------------------------------
5. Hvor let er det at læse din tekst?
-----------------------------------------------------------------------

Selv om du måske ikke ligefrem skriver for børn, er der ingen grund til at gøre 
teksten sværere at forstå end streng nødvendigt.

Du kender det måske fra dig selv: Brevet, som skattevæsenet har sendt, er totalt 
uforståeligt, selv om det er på dansk. Sandsynligvis er der brugt alt for lange ord og 
for lange sætninger.

Man har lavet en måde at udregne, hvor svært-tilgængelig en tekst er, og det resultat, 
man finder, kaldes lix-tallet. Kort fortalt er det noget med at tælle, hvor mange ord 
der er i teksten, hvor mange af dem der er længere end fire eller fem bogstaver, og 
hvor mange ord der er i hver sætning. Formlen er ret indviklet.

Du kan læse om lix-tallet og skalaen her: http://www.elkan.dk/lixtal.asp

Hvis du gerne vil vide, hvad lix-tallet er på dine tekster, men uden at ville bruge 
timer på at regne det ud, så kan du hente Søren Storm Hansens lille makroprogram til 
Word ganske gratis.

Det findes her: http://www.bedreword.dk/ og der er en god brugervejledning til.

Hvis du stadig hænger på, så vil jeg fortælle en lille, sjov historie.

Da jeg stadig var helt ny hos Libris (dengang IDG), havde jeg brug for at kende 
lix-tallet på et af mine hæfter for børn. Jeg spurgte min alvidende redaktør, Kim, og 
han fortalte mig om Storms program. Det installerede jeg, og jeg så, at det var rigtig 
godt, så jeg sendte en e-mail til Storm for at takke ham.

Der kom en meget forbavset e-mail tilbage, fordi Storm havde netop skrevet en 
anmeldelse af mit første hæfte, WinZip, og den anmeldelse ville blive bragt dagen 
efter. Han var vant til, at forfattere sendte ham e-mails, når deres værker var blevet 
anmeldt, men det var aldrig sket dagen før, at det kom i bladet.

Storms anmeldelse kan i øvrigt læses her: http://www.malka.it/libris/anmeld.html -> 
WinZip


**********************************************************************


Næste weekend er vi i Paris.
Hvad med dig?
Du kan stadig nå at opleve foråret i verdens mest romantiske storby.

Milano, Paris, Nice eller Rom. Trænger du til ferie?
Bestil nu og flyv på storbyferie for under 600,- kr.!
http://brand2brand.com/s/?92bb1f920ebf84ab3ab3e8bdbf982224




,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


God weekend!

-- 
Varme hilsner
Britt Malka

..."Evnen til at le sammen er kærlighedens essens."--Françoise Sagan

Tøm din mailboks!

Hver uge får jeg mails retur fra folk, hvis mailbokse er propfyldte.
Når dette er sket tre gange, afmelder jeg vedkommende.
Derfor: Husk at tømme din mailboks jævnligt. Det er i øvrigt også uhøfligt at have en 
mailadresse og ikke svare folk inden for en rimelig tid.

-----------------------------------------------------------------------
Find tipsene på http://www.tips-og-tricks.com
Læs tidligere ugemails: http://www.mail-archive.com/[EMAIL PROTECTED]
-----------------------------------------------------------------------

Afmeld eventuelt Tips&Tricks i ferien: Besøg www.tips-og-tricks.com/ferie.html

-----------------------------------------------------------------------
Vil du afmelde ugebrevet? www.tips-og-tricks.com/afmeld.php
Vil du tilmeldes ugebrevet? http://www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
-----------------------------------------------------------------------

Ugebrevet eller dele af det må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men
dog vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med teksten.

Besvar via email