I would be willing to fix the XHTML as well, but I haven't found a way to identify exactly what causes the problem.
I'm attaching the file, maybe that helps. On Wed, Jun 25, 2014 at 9:41 PM, Martynas Jusevičius <[email protected]> wrote: > Hey, > > is this possible? Or is there a workaround? > > I need XMLLiteral as embedded XML (actually XHTML) regardless if it's > canonical or not, otherwise XSLT processing breaks. I've tuned the > XHTML quite sucessfully, but still there are some large literals > failing, even though they look canonical to me. > > Related to an old issue: > http://mail-archives.apache.org/mod_mbox/jena-users/201206.mbox/%[email protected]%3E > > I'm using Jena 2.11.0 > > > Martynas > graphityhq.com
<xhtml:div xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml";><xhtml:p>Et afgørende træk i det danske samfunds kommunikationssystem var de store forskelle mellem befolkningsgrupperne.</xhtml:p><xhtml:p>Hovedstadens 25.000 familier aftog som anført 7 á 9000 politiske og upriviligerede aviser i dagligt abonnement. Hertil kom nogle hundrede eksemplarer af tyske, norske, svenske, franske og engelske aviser. De spillede en ret stor rolle for de politiserende cirkler og bevogtedes skarpt af politiet, der f. eks. forbød Den Constitutionelle og Morgenbladet fra Norge (1834,1836), senere et par radikale Hamborgblade. Mere end ialt 10.000 eks. blev det ikke, men der var flere læsere om hver. <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2414#this";>A. Ibsen</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/798#this";>Anton Caén</xhtml:a> og andre regulære bladudlejningsbureauer leverede løbende 3–4–5 blade til »sildigere læsning« i mange hundrede hjem. Også private ordninger kendes. En snes klubber holdt læseværelser, hvor ialt 2–3000 medlemmer kunne læse og drøfte de nye bøger, tidsskrifter og aviser – »Athenæum« (grdl. 1825), »Læseforeningen af 1835« »Akademisk Læseforening« (grdl. af <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4757#this";>Carl Ploug</xhtml:a> 1839) m.fl. foruden »Studenterforeningen« (grdl. 1820), der ikke som de andre skulle betale klubafgiften på 2 Rdl. årligt pr. medlem. Derudover fremlagdes aviser i mange af byens hundredevis af spise- og udskænkningssteder, specielt i de noblere cafeer.</xhtml:p><xhtml:p class="figure"><xhtml:img alt="" src="http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_055.jpg";></xhtml:img></xhtml:p><xhtml:p>»<xhtml:span class="italic">Pennefejden«. Den litterære fejde mellem <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/267#this";>Jens Baggesen</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4488#this";>Adam Oehlenschlæger</xhtml:a> varede 1813–20 og inddrog størsteparten af det litterære parnas. Kobberstik efter tegning af C. W. Eckersberg, 1818. K.B.s billedsamling.</xhtml:span></xhtml:p><xhtml:p>Mange, måske de fleste familier nåedes alligevel ikke. Enlige kvinder, daglejere og andre uden fast indtægt – ja selv gifte håndværkssvende der tjente 250 á 300 Rdl. om året, havde svært ved at undvære de otte til at holde avis (eller gå i byen). Det kunne også knibe med læsekundskaberne for de tre fjerdedele af københavnerne, der kun havde frekventeret en af byens kommunale friskoler eller en landsbyskole. 30 år efter skolepligtens indførelse i 1814 var de allerfleste vel bekendt med alfabetet og dets brug, men mange havde kun besøgt skolen hver tredje dag i 3–4 år og det gav knapnok ballast til at forstå de akademisk oplærte politikeres juridiske og litterære veltalenhed.</xhtml:p><xhtml:p>Længst ude i småborgerskabet og byalmuen rakte da også Adresseavisen, som gav sine 6–7000 abonnenter et væld af instrumentel kundskab om hverdagens konkrete hændelser, om muligheder for arbejde, husly og indkøb. Hverken Politivennen og lignende lavfolkelige ugeblade eller de politiske nåede tilnærmelsesvist så mange – Berlingske Tidende havde blot 2000 holdere i byen, alle andre mindre endnu, indtil Flyverposten slog igennem med romanføljeton og bynyt fra 1845–46.</xhtml:p><xhtml:p>Underholdningslitteraturen var overhovedet i stærk vækst i disse år, hvor oversættelser af <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5325#this";>Walter Scott</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1067#this";>James Fenimore Cooper</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3754#this";>Frederick M. Marryat</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/281#this";>Honoré de Balzac</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2334#this";>Victor Hugo</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5564#this";>Eugene Sue</xhtml:a> romaner trængte frem i alle klasser. Ingemanns historiske romaner var de eneste jævnbyrdige hjemlige tilbud – nye danske bøger nåede ellers ikke over 500 á 1000 eksemplarer, og æstetiske tidsskrifter som »Maanedsskrift for Litteratur« (1828–38) eller <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2085#this";>J. L. Heiberg</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3884#this";>Chr. Molbech</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4035#this";>Peter Ludvig Møller</xhtml:a> forskellige blade lå ved 300 á 500.</xhtml:p><xhtml:p class="figure"><xhtml:img alt="" src="http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_056.jpg";></xhtml:img></xhtml:p><xhtml:p><xhtml:span class="italic">Den senere biskop og politiker <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3900#this";>D. G. Monrad</xhtml:a> (1811–87) blev som ung magister, netop hjemkommen fra Paris, fra 1839 en af den nationalliberale oppositions kraftigste penneførere – først i sit eget »Flyvende politiske Blade« 1839–42, siden i »Fædrelandet« (nr. 1–63) og »Dansk Folkeblad« (nr. 1–65). En stærk polemiker, men ingen let pen. K.B.s billedsamling.</xhtml:span></xhtml:p><xhtml:p>De førende forfattere stod som helhed fremmede for kravene om folkestyre, nationalstat og sociale reformer, hvis de da ikke som den hegelske åndsaristokrat J. L. Heiberg og hans følge var direkte fjender af politiseringen med tilhørende æstetisk og intellektuel forfladigelse. Men åndselitens direkte kontakt med folket var for spinkel til at ændre opinionsudviklingen. Mindst ti af de tolv stænderdeputerede, der valgtes i byen 17.–24.11.1834, efter opstillingsmøder afholdt af håndværkerlaugene, grundejerne og et særligt (liberalt) »Selskab af 28. Maj«, kom til at høre til den liberale opposition, ja til dens førere – især grossererne <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2348#this";>L. N. Hvidt</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1860#this";>H. P. Hansen</xhtml:a>, akademikerne <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/293#this";>P. G. Bang</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/41#this";>Tage Algreen-Ussing</xhtml:a>. En adresse til den nye konge i 1840 viste med 3401 underskrifter (deraf 2902 fra næringsdrivende handlende og håndværkere) meget bred støtte til kravene om en fri forfatning, og ved nytår 1841 valgtes der kun liberale. Efter frafald af moderate kræfter (A. Ussing, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1142#this";>C. N. David</xhtml:a>, Bang) var de nationalliberale alligevel i de første år af 40erne mindre dominerende. Men ved nytår 1847 sejrede de påny helt – med nyvalg af Lehmann og Monrad foruden den radikale jernstøber <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3606#this";>P. F. Lunde</xhtml:a>. Samme kreds beherskede også fra 1840 de årlige valg til borgerrepræsentationen, som da vedtog politiske resolutioner i nationalliberal ånd (og fra 1845 lod sine forhandlinger trykke af Fædrelandet – det blad, som hvert år angav, hvem man burde vælge).</xhtml:p><xhtml:p>Både til stænder- og kommunalvalg havde knap 2000 af byens 20–30.000 voksne mænd valgret, og kun hveranden af dem stemte. De første almene valg 5.10.1848, da 7500 af 14.000 mulige deltog, kunne tyde på at den politiske interesse i småborgerskabet var lige så stor som blandt de 2000 kommunale vælgere – og på at det nationalliberale centrum her havde ret jævnbyrdig konkurrence fra højre og delvis fra venstre side. De nationalliberales presse var svag i udbredelse, og organisatorisk nåede den aldrig videre end til de forskellige førnævnte selskaber (for Trykkefriheden, af 28. Maj o.s.v.). De havde styrke i Grosserersocietetet, men ikke så meget blandt de langt talrigere håndværkere, hvis laug og andre foreninger hældede dels til højre og dels til venstre. Delingen efter interesser og ideologier var under opbrud i 40erne og langtfra afklaret ved nytår 1848.</xhtml:p><xhtml:p>Af de 35.000 familier i Kongerigets 68 <xhtml:span class="italic">købstæder</xhtml:span> og handelspladser (excl. Ærø) holdt antagelig de 6–7000 en provinsavis og måske 2000 en supplementsavis fra hovedstaden (hvorfra også de fleste tidsskrifter og mange bøger kom). Der var dog store forskelle. I de 18–20 større byer med egen avis var det i 40erne nok hver tredje familie, der abonnerede på den. Den gav jo på én gang storpolitik, bekendtgørelser, lokalnotitser og rubrikannoncer, og den var også billigere end hovedstadsbladene, især hvis man selv hentede den (1 á 1½ Rdl. i kvartalet). I de små og mellemstore byer, der ikke havde egen avis, var det langt færre som abonnerede – på Berlingske, Fædrelandet, egnens Stiftstidende eller en Amtstidende fra en større naboby – men dog mange flere end på landet: pengeindkomsterne var større og mange flere måtte a.h.t. deres embede eller handel følge med i, hvad der skete ude omkring. En oversigt over folketingsvælgernes erhverv i 1849 – der synes at give det mest relevante billede af den sociale struktur ved enevældens ophør – er sammenfattet i tabellen på side 58.</xhtml:p><xhtml:p>Selv i de større provinsbyer med deres 600 á 1200 familier, hvor aviserne havde relativt samme udbredelse som i hovedstaden, foregik informationsspredning og opinionsdannelse noget anderledes end i København med 25.000. Bortset fra den lille overklasse, som på afstand deltog i landsdækkende foreningsvirksomhed, fandtes der kun i stiftsbyerne svage tilløb til den rigdom af funktionsspecialiserede selskaber og klubber, som prægede hovedstaden. Regelmæssig kontakt og samvær skete på familiebasis, i åbne lokale mødesteder eller inden for rammerne af selskabelige foreninger, understøttelsesforeninger m.v. Sociale lagdelinger, familiebekendtskaber eller personlige bånd var bærende, og der kunne vanskelig udvikles faste og klare ideologiske grupperinger. Blandt købstædernes 25 stænderdeputerede (14 i Jylland og 11 på Øerne) var der kun et par klart konservative (bl. a. redaktøren af Fyens Stiftstidende <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2134#this";>Søren Hempel</xhtml:a>), men også kun en halv snes klart liberale, deraf endda ret få mere fremtrædende: brødrene Sidenius fra Lolland og oberst <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/685#this";>L. F. Brock</xhtml:a> (Randers), senere en tid <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3455#this";>Orla Lehmann</xhtml:a> (Sydfyn), prokurator <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2753#this";>C. M. Jespersen</xhtml:a> (Aalborg) og skibsklarerer <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3026#this";>N. P. Kirck</xhtml:a>(Helsingør), sidst redaktør <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1740#this";>Hother Hage</xhtml:a> (Sydsjælland-Møn), professor <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5271#this";>J. F. Schouw</xhtml:a> (Hobro-Grenå), <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/852#this";>Balthazar Christensen</xhtml:a> (Vendsyssel) og redaktør <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4955#this";>Bernhard Rée</xhtml:a>ref> (Aalborg). Halvdelen af købstadsrepræsentanterne var stedse non-descripte lokale matadorer – købmænd, sagfører eller embedsmænd. De 4 á 5000 valgberettigede stemte fuldt så tæt som københavnerne (78% 1834, 60% 1846) men reagerede stærkest over rent lokale sager samt købstandsinteresser (som værnepligtsagen 1846, næringslovgivningen eller told- og afgiftsvæsen). På tilsvarende måde valgte de velhavende borgere efter 1837 fortrinsvis deres nye byråd på lokalt og personligt grundlag.</xhtml:p><xhtml:table><xhtml:caption><xhtml:span class="italic">Folketingsvælgernes erhverv 1849. Iflg. Stat. Tab. Ny Rk. II (1851)</xhtml:span></xhtml:caption><xhtml:thead><xhtml:tr><xhtml:th class="align-center" colspan="5">Valgberettigede i Aaret 1848</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th class="align-center" colspan="4">I pct. af valgberettigede</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th></xhtml:tr></xhtml:thead><xhtml:tbody><xhtml:tr><xhtml:th>A. Absolutte antal</xhtml:th><xhtml:th>København</xhtml:th><xhtml:th>Købstæderne</xhtml:th><xhtml:th colspan="2">Landsognene</xhtml:th><xhtml:th>Tilsammen</xhtml:th><xhtml:th>København</xhtml:th><xhtml:th>Købstæderne</xhtml:th><xhtml:th colspan="2">Landsognene</xhtml:th><xhtml:th>Tilsammen</xhtml:th></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th>Øer</xhtml:th><xhtml:th>Jyll.</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th>Øer</xhtml:th><xhtml:th>Jyll.</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>1. Embedsmænd</xhtml:td><xhtml:td>1622</xhtml:td><xhtml:td>1462</xhtml:td><xhtml:td>1658</xhtml:td><xhtml:td>1688</xhtml:td><xhtml:td>6.430</xhtml:td><xhtml:td>11.4</xhtml:td><xhtml:td>6.5</xhtml:td><xhtml:td>1.9</xhtml:td><xhtml:td>2.1</xhtml:td><xhtml:td>3.1</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>2. Liberale erhverv</xhtml:td><xhtml:td>491</xhtml:td><xhtml:td>286</xhtml:td><xhtml:td>150</xhtml:td><xhtml:td>61</xhtml:td><xhtml:td>988</xhtml:td><xhtml:td>3.5</xhtml:td><xhtml:td>1.3</xhtml:td><xhtml:td>0.2</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td><xhtml:td>0.5</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>3. Betjente, funkt.</xhtml:td><xhtml:td>1180</xhtml:td><xhtml:td>1150</xhtml:td><xhtml:td>1369</xhtml:td><xhtml:td>468</xhtml:td><xhtml:td>4.167</xhtml:td><xhtml:td>8.3</xhtml:td><xhtml:td>5.1</xhtml:td><xhtml:td>1.6</xhtml:td><xhtml:td>0.6</xhtml:td><xhtml:td>2.0</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>4. Underofficerer</xhtml:td><xhtml:td>406</xhtml:td><xhtml:td>237</xhtml:td><xhtml:td>153</xhtml:td><xhtml:td>78</xhtml:td><xhtml:td>874</xhtml:td><xhtml:td>2.9</xhtml:td><xhtml:td>1.1</xhtml:td><xhtml:td>0.2</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td><xhtml:td>0.4</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>5. Søfolk, fiskere</xhtml:td><xhtml:td>209</xhtml:td><xhtml:td>1566</xhtml:td><xhtml:td>1752</xhtml:td><xhtml:td>1693</xhtml:td><xhtml:td>5.220</xhtml:td><xhtml:td>1.5</xhtml:td><xhtml:td>7.0</xhtml:td><xhtml:td>2.0</xhtml:td><xhtml:td>2.1</xhtml:td><xhtml:td>2.6</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>6. Handlende</xhtml:td><xhtml:td>2362</xhtml:td><xhtml:td>2985</xhtml:td><xhtml:td>632</xhtml:td><xhtml:td>475</xhtml:td><xhtml:td>6.454</xhtml:td><xhtml:td>16.7</xhtml:td><xhtml:td>13.3</xhtml:td><xhtml:td>0.7</xhtml:td><xhtml:td>0.6</xhtml:td><xhtml:td>3.2</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>7. Hånd- mestre</xhtml:td><xhtml:td>3149</xhtml:td><xhtml:td>8556</xhtml:td><xhtml:td>10928</xhtml:td><xhtml:td>7236</xhtml:td><xhtml:td>29.869</xhtml:td><xhtml:td>22.2</xhtml:td><xhtml:td>38.0</xhtml:td><xhtml:td>12.6</xhtml:td><xhtml:td>8.9</xhtml:td><xhtml:td>14.6</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>8. værkere svende</xhtml:td><xhtml:td>2454</xhtml:td><xhtml:td>1147</xhtml:td><xhtml:td>692</xhtml:td><xhtml:td>270</xhtml:td><xhtml:td>4.563</xhtml:td><xhtml:td>17.3</xhtml:td><xhtml:td>5.1</xhtml:td><xhtml:td>0.8</xhtml:td><xhtml:td>0.3</xhtml:td><xhtml:td>2.2</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>9. Proprietærere, godsej.</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>38</xhtml:td><xhtml:td>1033</xhtml:td><xhtml:td>875</xhtml:td><xhtml:td>1.951</xhtml:td><xhtml:td>0</xhtml:td><xhtml:td>0.2</xhtml:td><xhtml:td>1.2</xhtml:td><xhtml:td>1.1</xhtml:td><xhtml:td>1.0</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>10. Gårdejere</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>305</xhtml:td><xhtml:td>10230</xhtml:td><xhtml:td>25291</xhtml:td><xhtml:td>35.828</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>1.4</xhtml:td><xhtml:td>11.8</xhtml:td><xhtml:td>31.2</xhtml:td><xhtml:td>17.5</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>11. Gårdfæstere, forp.</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>69</xhtml:td><xhtml:td>13366</xhtml:td><xhtml:td>5829</xhtml:td><xhtml:td>19.265</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>0.3</xhtml:td><xhtml:td>15.4</xhtml:td><xhtml:td>7.2</xhtml:td><xhtml:td>9.4</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>12. Husmænd</xhtml:td><xhtml:td>43</xhtml:td><xhtml:td>501</xhtml:td><xhtml:td>5863</xhtml:td><xhtml:td>14970</xhtml:td><xhtml:td>21.377</xhtml:td><xhtml:td>0.3</xhtml:td><xhtml:td>2.2</xhtml:td><xhtml:td>6.8</xhtml:td><xhtml:td>18.5</xhtml:td><xhtml:td>10.5</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>13. Fæste- & lejehusm.</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>86</xhtml:td><xhtml:td>12413</xhtml:td><xhtml:td>5870</xhtml:td><xhtml:td>18.369</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>0.4</xhtml:td><xhtml:td>14.3</xhtml:td><xhtml:td>7.3</xhtml:td><xhtml:td>9.0</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>14. Daglejere, arb. mænd</xhtml:td><xhtml:td>1263</xhtml:td><xhtml:td>3292</xhtml:td><xhtml:td>21143</xhtml:td><xhtml:td>7973</xhtml:td><xhtml:td>33.671</xhtml:td><xhtml:td>8.9</xhtml:td><xhtml:td>14.6</xhtml:td><xhtml:td>24.4</xhtml:td><xhtml:td>9.8</xhtml:td><xhtml:td>16.5</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>15. Tjenestefolk m.e. husst.</xhtml:td><xhtml:td>119</xhtml:td><xhtml:td>213</xhtml:td><xhtml:td>963</xhtml:td><xhtml:td>1377</xhtml:td><xhtml:td>2.672</xhtml:td><xhtml:td>0.8</xhtml:td><xhtml:td>0.9</xhtml:td><xhtml:td>1.1</xhtml:td><xhtml:td>1.7</xhtml:td><xhtml:td>1.3</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>16. Pensionister, rentiers</xhtml:td><xhtml:td>864</xhtml:td><xhtml:td>455</xhtml:td><xhtml:td>400</xhtml:td><xhtml:td>303</xhtml:td><xhtml:td>2.022</xhtml:td><xhtml:td>6.1</xhtml:td><xhtml:td>2.0</xhtml:td><xhtml:td>0.5</xhtml:td><xhtml:td>0.4</xhtml:td><xhtml:td>1.0</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>17. Aftægtsmænd</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>148</xhtml:td><xhtml:td>3793</xhtml:td><xhtml:td>6450</xhtml:td><xhtml:td>10.391</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>0.7</xhtml:td><xhtml:td>4.4</xhtml:td><xhtml:td>8.0</xhtml:td><xhtml:td>5.1</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>18. Uangivet erhverv</xhtml:td><xhtml:td>8</xhtml:td><xhtml:td>8</xhtml:td><xhtml:td>65</xhtml:td><xhtml:td>51</xhtml:td><xhtml:td>133</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td><xhtml:td>0</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td><xhtml:td>0.1</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td><xhtml:span class="bold">Tilsammen</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">14174</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">22504</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">86604</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">80958</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">204.240</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">100</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">100</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">100</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">100</xhtml:span></xhtml:td><xhtml:td><xhtml:span class="bold">100</xhtml:span></xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>Andre mænd ≥ 30 år</xhtml:td><xhtml:td>11300</xhtml:td><xhtml:td>8600</xhtml:td><xhtml:td>29500</xhtml:td><xhtml:td>26800</xhtml:td><xhtml:td>75.200</xhtml:td><xhtml:td>80</xhtml:td><xhtml:td>38</xhtml:td><xhtml:td>34</xhtml:td><xhtml:td>33</xhtml:td><xhtml:td>37</xhtml:td></xhtml:tr></xhtml:tbody></xhtml:table><xhtml:table><xhtml:thead><xhtml:tr><xhtml:th>C. Procent af valgberettigede</xhtml:th><xhtml:th>København</xhtml:th><xhtml:th class="align-center" colspan="2">Købstæder <xhtml:br></xhtml:br>15 øvrige</xhtml:th><xhtml:th class="align-center" colspan="4">Landdistrikterne <xhtml:br></xhtml:br>Sjælland</xhtml:th><xhtml:th>Fyn Lang.</xhtml:th><xhtml:th class="align-center" colspan="3">Jylland</xhtml:th><xhtml:th>Hele Kongeriget</xhtml:th></xhtml:tr></xhtml:thead><xhtml:tbody><xhtml:tr><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th>store</xhtml:th><xhtml:th>små</xhtml:th><xhtml:th>NØ</xhtml:th><xhtml:th>Øvr.</xhtml:th><xhtml:th>Bornholm</xhtml:th><xhtml:th>Loll. Fals.</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th><xhtml:th>Øst</xhtml:th><xhtml:th>Nord</xhtml:th><xhtml:th>Vest</xhtml:th><xhtml:th></xhtml:th></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>1–4 Immat. erhverv</xhtml:td><xhtml:td>26</xhtml:td><xhtml:td>15</xhtml:td><xhtml:td>13</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>4</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>4</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>5–6 Søf., fisk., handel</xhtml:td><xhtml:td>18</xhtml:td><xhtml:td>19</xhtml:td><xhtml:td>21</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>9</xhtml:td><xhtml:td>1</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>4</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>7–8 Håndværkere</xhtml:td><xhtml:td>40</xhtml:td><xhtml:td>43</xhtml:td><xhtml:td>43</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>13</xhtml:td><xhtml:td>15</xhtml:td><xhtml:td>13</xhtml:td><xhtml:td>7</xhtml:td><xhtml:td>7</xhtml:td><xhtml:td>17</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>9–10 Gårdejere m.v.</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>17</xhtml:td><xhtml:td>8</xhtml:td><xhtml:td>28</xhtml:td><xhtml:td>13</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>30</xhtml:td><xhtml:td>29</xhtml:td><xhtml:td>38</xhtml:td><xhtml:td>19</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>11 Gårdfæstere</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>20</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>18</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>8</xhtml:td><xhtml:td>9</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>9</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>12 Husmænd</xhtml:td><xhtml:td>0</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>2</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>21</xhtml:td><xhtml:td>18</xhtml:td><xhtml:td>10</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>13 Fæstehusmænd</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>–</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>19</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>14</xhtml:td><xhtml:td>14</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>9</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>14–15 Daglejere m.v.</xhtml:td><xhtml:td>10</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>15</xhtml:td><xhtml:td>28</xhtml:td><xhtml:td>30</xhtml:td><xhtml:td>20</xhtml:td><xhtml:td>29</xhtml:td><xhtml:td>17</xhtml:td><xhtml:td>16</xhtml:td><xhtml:td>10</xhtml:td><xhtml:td>8</xhtml:td><xhtml:td>18</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>16–18 Aftægtm.v.</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>5</xhtml:td><xhtml:td>4</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>3</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td><xhtml:td>7</xhtml:td><xhtml:td>7</xhtml:td><xhtml:td>11</xhtml:td><xhtml:td>6</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>Tusinde vælgere</xhtml:td><xhtml:td>14.2</xhtml:td><xhtml:td>11.0</xhtml:td><xhtml:td>11.5</xhtml:td><xhtml:td>17.4</xhtml:td><xhtml:td>13.9</xhtml:td><xhtml:td>2.8</xhtml:td><xhtml:td>10.3</xhtml:td><xhtml:td>23.3</xhtml:td><xhtml:td>29.8</xhtml:td><xhtml:td>24.8</xhtml:td><xhtml:td>26.3</xhtml:td><xhtml:td>204.3</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>Øvrige voksne mænd</xhtml:td><xhtml:td>11.3</xhtml:td><xhtml:td>4.7</xhtml:td><xhtml:td>3.9</xhtml:td><xhtml:td>7.2</xhtml:td><xhtml:td>8.7</xhtml:td><xhtml:td>0.7</xhtml:td><xhtml:td>3.1</xhtml:td><xhtml:td>8.7</xhtml:td><xhtml:td>10.0</xhtml:td><xhtml:td>9.0</xhtml:td><xhtml:td>8.0</xhtml:td><xhtml:td>75.8</xhtml:td></xhtml:tr><xhtml:tr><xhtml:td>% valgberettigede</xhtml:td><xhtml:td>56</xhtml:td><xhtml:td>70</xhtml:td><xhtml:td>74</xhtml:td><xhtml:td>71</xhtml:td><xhtml:td>62</xhtml:td><xhtml:td>80</xhtml:td><xhtml:td>77</xhtml:td><xhtml:td>73</xhtml:td><xhtml:td>75</xhtml:td><xhtml:td>73</xhtml:td><xhtml:td>77</xhtml:td><xhtml:td>73</xhtml:td></xhtml:tr></xhtml:tbody></xhtml:table><xhtml:p>Alt i alt løb de politiske delingslinjer ikke meget anderledes end i hovedstaden, som købstadsborgerne altid så hen til som forbillede, men de udvikledes langsommere og betød mindre. Dette gjaldt også provinspressens journalistik. De fleste blade var loyale over for regeringen, som jo stod for deres forskellige privilegier, men ikke meget engagerede. Delvise undtagelser var bl.a. Fyens Stiftsavis og Vestsjællands Avis på konservativ side – Fyens Avis, Jyllands-Posten tilsidst også Aalborg Stiftstidende og Lolland-Falsters Stiftstidende med liberale synspunkter.</xhtml:p><xhtml:p>Endnu omkring 1845, førend jernbanerne og næringsfriheden kom til, boede godt 200.000 af kongerigets familier, 75% af dem alle, i 1050 »rene« <xhtml:span class="italic">landkommuner.</xhtml:span> Kun omkring hovedstaden var der flere bymæssige bebyggelser (Frederiksberg, Dragør, Lyngby, Hørsholm). Længere ude i landet fandtes – foruden de 66 købstæder og 2 handelspladser – kun en halv snes lidt større ladepladser, fiskerlejer og fabriksbyer og lignende mindre samfund, som ikke erhvervsmæssigt domineredes af landbruget. Som man vil se af oversigten på side 00 betød dette ikke, at der ikke var andre erhverv på landet: Foruden fiskerne, et par handlende og embedsmænd var der altid 5 á 15 procent landhåndværkere – væsentlig flere på øerne end i Nord- og Vestjylland, vidnende om pengeøkonomiens begyndende fremtrængen. Men kulturmønster og livsform blev langt hen den samme i binæringerne som i hovederhvervet, der jo også beskæftigede de aller fleste daglejere og tjenestefolk i landsognene.</xhtml:p><xhtml:p>Bondesamfundet beherskedes ikke længere af herremanden. Landboreformerne fra 1785 havde frataget ham næsten al offentlig myndighed og forvandlet fæstevæsen og hoveri fra feudale rettigheder til ret regulære kontraktforhold. Reformerne havde dog ikke givet den voksende gruppe af husmænd større sikkerhed, og både for de bønder, som havde købt deres gård til selveje, og for dem, der gerne ville, havde de også efterladt rigelig med økonomiske mellemværender med herregården – nok til at vedligeholde interessemodsætninger og gammelt nag. Men alt i alt var feudalismen et døende fænomen. I økonomisk forstand gjaldt det samme for landsbysamfundet, efter at de fleste bøndergårde med udskiftningen var flyttet til deres jorder ud over sognet.</xhtml:p><xhtml:p>Socialt levede landsbyen imidlertid videre. Der var stadig en samling huse ved gadekæret, kirken og vejkrydset, hvor de fleste håndværkere og daglejere boede. Det var her man hørte nyt og her man én eller to gange ugentlig kunne aflevere og hente breve, aviser og anden post. Her fik man kundgørelser fra sognefoged, præst og anden øvrighed og man kunne ved gadekæret eller i skolestuen drøfte fælles anliggender. Således når gårdejerne (fra 1841) skulle vælge <xhtml:span class="italic">4–</xhtml:span>5 mand af egen midte til, sammen med præsten og evt. en lokal godsejer, at indtræde i sogneforstanderskabet, som bestyrede skole, fattigvæsen m.v.</xhtml:p><xhtml:p>Én á to menneskealdre efter de store ændringer i bøndernes retsstilling, erhvervsmuligheder og skolegang var nedarvet fatalisme, underdanighed og overtro ved at vige for en mere aktiv og selvsikker holdning. De første stændervalg og især det nye lokale selvstyre fremkaldte debat om bondestandens vilkår og rettigheder ved siden af mere praktiske problemer. En del af de valgte og andre interesserede sluttede sig sammen i landkommunal- eller landboforeninger på amtsplan for at holde møder. Fra disse kredse udgik også initiativer til oprettelse af lokale brandforsikringer, sparekasser m.v. Adskillige andre havde da allerede sluttet sig til de »gudelige forsamlinger« eller folkelige vækkelser, der samlede sig om lægprædikanter i flere af landets egne – med <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1677#this";>N. F. S. Grundtvig</xhtml:a> tilhængere som en særlig kultur- og samfundsrettet retning ledet af frisindede præster. Lægmandsbevægelserne (og grundtvigianerne) var oprindelig politisk konservative, men statskirkens og myndighedernes modstand omvendte dem. Dette gjaldt endnu mere for de mænd – tildels udgået fra lægmandsvækkelserne – der var begyndt at agitere systematisk for hovbønders, fæsteres og husmænds rettigheder overfor godsejere og embedsmænd.</xhtml:p><xhtml:p class="figure"><xhtml:img alt="" src="http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_060.jpg";></xhtml:img></xhtml:p><xhtml:p><xhtml:span class="italic">Ved afslutningen af det andet valg til stænderforsamlingerne i ugerne omkring nytår 1841 udtrykte en tegning i Corsaren 29.1.1841 sin tro på at valgkampens gode løfter om skattebevillingsret, trykkefrihed m.v. hurtigt ville blive lagt i kiste og aflåst af kongens lakajer.</xhtml:span></xhtml:p><xhtml:p>Den fhv. landhåndværker <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1895#this";>Jens Andersen Hansen</xhtml:a>, skolelærer <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5686#this";>Rasmus Sørensen</xhtml:a> og husmand <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1950#this";>Peder Hansen (Lundby)</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1950#this";>Peder Hansen (Lundby)</xhtml:a>, agiterede fra 1842 i det særlige ugeblad »Almuevennen«, med front mod pastor <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/787#this";>C. L. Børresen</xhtml:a> kongevenlige underholdningsblad »Den danske Bondeven«. Jævnsides med debatter i stænderforsamlingerne holdtes der massemøder især på Sjælland, og der indsamledes henved titusind underskrifter på en adresse med reformkrav. Da kancelliet i panik forbød sådanne møder med »bondecirkulæret« af 8.11.1845, vendte de aller fleste bønder på øerne sig til oppositionen. Den 14.5.1846 dannede nationalliberale (<xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3455#this";>Orla Lehmann</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1205#this";>J. C. Drewsen</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/2760#this";>N. F. Jespersen</xhtml:a>) og agrardemokrater (<xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5899#this";>A. F. Tscherning</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/852#this";>Balthazar Christensen</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1615#this";>Asmund Gleerup</xhtml:a>) »Bondevennernes Selskab« der straks fik 3000, snart 5631 medlemmer.</xhtml:p><xhtml:p>Ved stændervalgene blandt de »mindre landejendomsbesiddere« (større og middelstore gårdejere) ved nytår 1847 blev mange af de uforpligtede og upolitiske deputerede da afløst af oppositionsfolk. Af de 20 mandater på øerne deltes 14–15 mellem nationalliberale (professorerne <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5271#this";>J. F. Schouw</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1030#this";>H. N. Clausen</xhtml:a>, propr. N. Jespersen og fabr. Drewsen) og demokratiske bondevenner (prok. Balth. Christensen, propr. <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5728#this";> Thalbitzer</xhtml:a> samt 6–8 gårdejere). Blandt de 22 i Jylland valgtes stadig et par konservative (som gdr. <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3638#this";>P Lydersen</xhtml:a>) og flere upolitiske, men godt en halv snes stod dog markeret som oppositionsfolk, anført af herredsfoged <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/6131#this";>J. P. With</xhtml:a>, gdr. <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3035#this";>Ole Kirk</xhtml:a>, dommer <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/706#this";>P D. Bruun</xhtml:a> og hans bror fabrikant <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/703#this";>M. P. Bruun</xhtml:a>. Valgdeltagelsen var gået tilbage fra 72 til 59%, men det politiske budskab var nu helt klart. Endnu ved tronskiftet syv år før havde de fleste resolutioner fra landboerne samlet sig om landboforhold, ja et stort antal underskrifter (indsamlet især af <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/1677#this";>N. F. S. Grundtvig</xhtml:a> tilhængere) havde endda advaret kongen mod at indrømme de forfatningsønsker, der kom fra byerne.</xhtml:p><xhtml:p>Den politiske vækkelse blandt bønderne på øerne havde en vis støtte i Almuevennen og i et par hovedstadsblade, men den bredte sig overvejende gennem møder, foreningsvirksomhed og personlig kontakt. Aviserne var ikke slået igennem hos gårdejerne, der nu nok gennemgående kunne læse og betale – man kunne jo dele udgiften til avishold – men ikke i det daglige følte større behov for nyheder langvejs fra. Dette gjaldt selvsagt endnu mere for bondesamfundets nedre halvpart, husmænd og daglejere, hvis pengeindkomster (ikke meget over 200 kr. om året) heller ikke tillod sådan luksus. De første valg efter 1848 viste også at deres valgdeltagelse lå betydeligt under gårdmænds og landhåndværkeres.</xhtml:p><xhtml:p>Dette gjaldt ikke de 2000 godsejere og proprietærer og de 3500 akademikere m.fl. i liberale og offentlige stillinger på landet. Delvis undtaget de godt 2000 skolelærere stod disse grupper uden for landsbysamfundet, med andre vaner og andre interesser. En uforholdsmæssig andel af avisernes 6–8000 landabonnenter fandtes her. Holdningerne var også andre. Det sås tydeligt for de store »sædegårdsejere«, der valgte deres egne stænderdeputerede, i alt 29. Anført af <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5165#this";>P. B. Scavenius</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/838#this";> Castenschiold</xhtml:a>, <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4071#this";>C. Neergaard</xhtml:a> og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3126#this";>F. M. Knuth</xhtml:a>, i Jylland af bl.a. <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3635#this";>M. Lüttichau</xhtml:a>, kom disse snart til at udgøre hovedstyrken i forsamlingernes højre fløj, både i landbo- og forfatningsspørgsmål. Sammen med dem stod de fleste kongevalgte, bl.a. et par gejstlige anført af biskop <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/3978#this";>J. P. Mynster</xhtml:a>. Der kom dog også liberale mænd fra præstestanden, ja selv blandt godsejere af borgerlig slægt (som <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/5902#this";>P. A. Tutein</xhtml:a> fra Møn og <xhtml:a href="http://dedanskeaviser.dk/persons/4345#this";>C. Nyholm</xhtml:a> fra Vendsyssel). Enevælden havde forlængst tabt kampen om sjælene det mærkværdige år 1848 oprandt.</xhtml:p><xhtml:p><xhtml:span class="italic">Niels Thomsen</xhtml:span></xhtml:p></xhtml:div>
![http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_055.jpg"](http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_055.jpg"){kind=link}
![http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_056.jpg"](http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_056.jpg"){kind=link}
![http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_060.jpg"](http://dedanskeaviser.dk/uploads/img.Bind_1_060.jpg"){kind=link}