Kære alle,
Næste år (februar eller marts tror jeg nok) er det ti år siden jeg begyndte
at bidrage til Open Office ved at oversætte og skrive vejledninger.
Oversættelsen af version 2.0 er det grundlag vi siden har bygget videre på.
Det tog næsten et år den gang.

Siden (var det i 2006 eller 2007?) overtog jeg 'lederskabet' i Danmark. Jeg
husker faktisk ikke det præcise årstal.

Nu må det være tid at en anden snart tager over efter mig!

Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at forlade projektet med mindre I smider
mig på gaden. Jeg fortsætter arbejdet med oversættelse m.v. En af årsagerne
til denne beslutning er blandt andet at jeg er blevet opfordret til at
påtage mig flere internationale opgaver i The Document Foundation.

Jeg har ikke tænkt mig at sætte en deadline, men jeg holder ikke for evigt.

Jeg vil opfordre alle her på listen til at overveje at påtage sig opgaven,
eller evt. nominere andre til at gøre det. Jeg vil naturligvis gøre ALT
hvad jeg kan for at gennemføre en glidende overgang, og komme med alle de
gode råd jeg kan.

Kom frem!

Det er frivilligt arbejde, så der er ingen løn, men til gengæld er det HELT
op til dig selv, hvor mange timer du vil ligge i det.

Da vi ikke er en formel forening har vi ingen vedtægter, så jeg håber at vi
kan finde en konsensusløsning. Første trin kan f.eks. være at vi i
fællesskab beslutter hvordan vi kan tænke os at "valget" kommer til at
foregå.

Byd ind med spørgsmål om opgaven her på listen eller direkte på min private
mailadresse. Jeg er indstillet på fortsat at have opgaver i en rum tid.

Medlemsskab af The Document Foundationen er ikke en forudsætning for at
blive "formand", idet vi ikke formelt er en gren af TDF. Omvendt vil det
være naturligt at en kommende formand fremadrettet er medlem af TDF, men
altså på ingen måde en forudsætning for at stille op.


Med venlig hilsen

Leif Lodahl

-- 
Send en e-mail til dansk+unsubscr...@da.libreoffice.org for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke 
efterfølgende slettes

Besvar via email