Hej alle,
Vores sproglige projekter er desværre ved at sande lidt til. Konkret er der vel kun Esben der er udførende udvikler. Slev har jeg forsøgt at løbe et par projekter i gang.

Hvordan kan vi få sat fut under det frivillige arbejde?
Skal vi i stedet forsøge at finde penge, og så købe os til udviklingen.

Kom med input - jeg er ved at løbe tør for ideer ;-)


Status på de forskellige projekter:

Grammatikkontrol
Digitaliseringsstyrelsens projekt "Kod i Ferien" har i år haft Henrik Bendt til at arbejde på vores grammatikkontrol.

http://digitaliser.dk/resource/2370362

Resultatet forventes at blive frigivet i næste version i oktober måned. Antallet af regler er ca. x2 og Niels har desuden dokumenteret en række features, som hidtil ikke har været benyttet på dansk. Halvdelen af Henriks opgave var at lave en udviklermanual. Blandt andet har Henrik påbegyndt sætningsanalyse, men der mangler en såkaldt tagger (en ordbog, der identificerer ords ordtype). Vi (Esben) kan muligvis generere en ud fra vores stavekontrol, men det kommer til at kræve en del arbejde og research.

Så snart der er et resultat der kan afprøves, skal jeg nok melde det ud.

Synonymordbogen
UNI-C har vist interesse for vores webside synonym.oooforum.dk. Der er lidt, men ikke meget, aktivitet på vedligeholdelsen. Skal vi forsøge at genoplive projektet?

Der er vist nok kommet en opdatering til sitet, som blandt andet udstiller data gennem forskellige API'er.

http://www.openthesaurus.de/about/api

Det betyder at det vil være muligt at programmere søgninger op mod on-line versionen. F.eks. en funktion i Firefox, eller en Mobil App. Skal vi overveje at opgradere?

Flere links peger på OpenOffice.org - dem bør vi få flyttet. Jeg skal nok få flyttet wiki-siderne.

Stavekontrol (Hunspell)
Esben Aaberg arbejder stort set solo. Kan vi gøre noget for at få flere deltagere? Skal on-line opdateringen have en overhaling?

Foreningen (Stavekontrolden)
Vi har ikke afholdt GF i et par år.





/Leif

--
Send en e-mail til stavekontrol+h...@da.libreoffice.org for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på 
http://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke 
efterfølgende slettes

Besvar via email