16-05-2003, 11:51

----------------------------------------------------------------------
De ved alt om dig...
...ved du nok om dem?
http://www.etsectera.com/
----------------------------------------------------------------------

Goddag,

----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 10 - Backup let og smertefrit med WinZip
----------------------------------------------------------------------

1. Kalender på skrivebordet
2. Backup med WinZip - hver uge!
3. Lette flash-animationer
4. Giv - og der skal dig gives
5. Ny afstemning

----------------------------------------------------------------------
1. Kalender på skrivebordet
----------------------------------------------------------------------

Min mand korser sig altid, når han ser mit skrivebord, for det er
fyldt med programmer, jeg lige har downloadet, og smarte ting og sager
som den uundværlige PostIt-note og nu også en kalender.

Kalenderen viser den aktuelle måneds datoer med en fin ring om dags
dato. Udseendet på kalenderen kan ændres efter din smag, kalenderen
kan flyttes rundt, og så kan man naturligvis oprette begivenheder, som
kan ses i kalenderen som et tip, når du holder musen over.

Det er en kalender med begrænsede muligheder, men tilgengæld fylder
den heller ikke ret meget.

Kalenderen hedder Rainlender, er gratis og kan downloades fra:

www.iki.fi/rainy

**********************************************************************
Tips, tricks, nyheder og sjov i din mailboks hver fredag.
Tilmeld dig nu, det er gratis!
www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
**********************************************************************

----------------------------------------------------------------------
2. Backup med WinZip - hver uge!
----------------------------------------------------------------------

Du kender sikkert alle klichéerne - rigtige mænd (kvinder) tager ikke
backup - de græder - eller de laver arbejdet om. Sjovt, ja, bare ikke
når man selv er i situationen, at man har mistet dage eller måneders
arbejde, fordi man ikke lige fik taget sig sammen til at tage backup.

Hvorfor er det så svært at huske? Åh, det er besværligt, så man
udskyder det lige en dag mere, og en dag mere, og ... en dag er
ulykken ude, og man fortryder, at man ikke i hvert fald én gang om
ugen fik taget backup.

Her kommer løsningen, der lynhurtigt vil gøre arbejdet for dig, endda
automatisk. Det er en enkel løsning, som i første omgang kræver en
lille smule af dig, men så er det også overstået. Fremover kører det
helt af sig selv.

Ingredienser:
1 program (WinZip - shareware)
1 tilføjelsesprogram (WinZip Command Line Support Add-On - gratis)
2 tekstfiler
1 backup-medie, fx en anden harddisk

Sådan gør du:

1) Hvis du ikke allerede har WinZip 8.0 eller nyere, skal du downloade
dette program fra www.winzip.com/

2) Samme sted - under "Other downloads" finder du "WinZip Command Line
Support Add-On". Dette program skal også downloades.

3) Installer først WinZip og dernæst tilføjelsesprogrammet samme sted.

4) Opret en ny mappe, som du kalder "Bat" direkte på c-drevet.

5) Opret en ny tekstfil, som du gemmer i mappen "Bat" under navnet
backup.bat

6) Højreklik på din nye bat-fil, og vælg Rediger.

7) Skriv følgende tekst i filen på én linje:

c:\programmer\winzip\wzzip.exe -rP -u
z:\Britt-backup\backup.zip @c:\backup.txt

8) Erstat "z:\Britt-backup" med det sted, du tager backup. Hvis du fx
vil gemme direkte på en anden harddisk, der hedder "e", skal der blot
stå "e:\". Hvis du gemmer det i mappen "backup" på "e", skal der stå
"e:\backup". Hele stien bliver i så fald: e:\backup\backup.zip

9) Opret en tekstfil, som du kalder "backup" og gemmer direkte på
harddisken (c-drevet).

10) Skriv stien til alle de mapper, du vil tage backup af. Sådan her
ser en del af min backup.txt ud:

c:\backup.txt
c:\bat
c:\Cris
c:\Dokumenter
c:\Skabeloner
c:\Programmer\Palm\MalkaB
C:\Programmer\Palm\Add-on
c:\Programmer\The Bat!\Cookies
c:\Programmer\The Bat!\speller

11) For at starte sikkerhedskopierien kan du blot dobbeltklikke på
backup.bat.

12) Vælg fx at sætte det som en fast ugentlig begivenhed i Microsofts
program "Planlagte opgaver" (Programmer -> Tilbehør ->
Systemværktøjer)

Nu er du kørende :) Husk at tilføje ændringer i bilen backup.txt, når
du får nye ting, du skal tage backup af, og husk - ligesom jeg har
gjort - at tage backup af både mappen c:\bat og filen c:\backup.txt

Obs! Hvis din backup fylder mere end 4 GB, når den er pakket, kan
WinZip ikke åbne den. Derfor skal filen deles i flere, mindre stykker,
og det gør du let ved at tilføje denne linje som linje to i filen
backup.bat:

c:\programmer\winzip\wzzip.exe -ys665600 z:\Britt-backup\backup.zip
z:\Britt-backup\delt

Det hele skal igen være i én linje, og du skal igen rette
z:\Britt-backup til det sted, hvor du tager backup.

Pyh? ;)

----------------------------------------------------------------------
3. Lette flash-animationer
----------------------------------------------------------------------

Har du nogensinde beundret en hjemmeside, hvor bogstaverne kommer fra
skærmens fire hjørner for at samle sig på midten og danne et ord med
mening?

Sådanne animationer - og mange andre af samme type - laves med Flash.
Dette program er rimeligt vanskeligt at gå til. Det kan let tage en
halv time for en let-øvet at lave bare en svag skygge af en sådan
animation.

Heldigvis er der håb for ikke-flash-eksperter alligevel!

I det seneste nummer af Komputer For Alle medfølger et lille program,
SWISH lite, der på få minutter kan skabe flotte animationer. Der er en
indbygget tutorial med lette lektioner, så du hurtigt kan komme i
gang. Programmet kan downloades på nettet, men hvis du køber Komputer
for Alle, får du en gratis licens til version 1.52.

Benyt dig eventuelt af dette gode tilbud:

----------------------------------------------------------------------
Få første nummer af bladet 'Komputer for alle' + CD for kun 19,50 kr.!
Med første nummer følger den ultimative fotopakke, gratis!
Bladet byder på mange spændende artikler som giver inspiration og viden.
http://brand2brand.com/s/?a93d81ac234b81c210bf9557d94fc948
----------------------------------------------------------------------

----------------------------------------------------------------------
4. Giv - og der skal dig gives
----------------------------------------------------------------------

Hmmm... det lyder bibelsk, men det er vel også meget passende her på
Store Bededag ;)

Sandt er det også. Har du prøvet at falde over noget software, som du
finder g-e-n-i-a-l-t, men dine venner vil ikke prøve det, fordi det er
på engelsk? Tilbyd programmøreren at oversætte det til engelsk - meget
ofte vil han vise sin taknemmelighed ved at forære dig en licens.

Eller har du prøvet at finde masser af stavefejl i et ellers rigtig
godt program? Tilbyd programmøren at luge ud i dem. Igen er der
store chancer for, at han vil gengælde din tjeneste.

Det er op til dig selv at finde på andre idéer ud fra de evner, du
har. Dog skal du huske, at det gælder her som i alle livets andre
forhold, at giver du, skal det være af et ærligt hjerte. Det skal ikke
være for at få igen. Hvis du giver for at få, vil du alligevel ikke
være tilfreds, når du får, for det var jo bare det, du ventede. Hvis
du giver for at give, vil du være rigtig glad, hvis du får tak eller
en gave.

----------------------------------------------------------------------
5. Ny afstemning
----------------------------------------------------------------------

Cannes festivalen er i fuld gang på trods af problemer med strejker i
Frankrig. Under festivalen vil selveste Arnold vise sig og sin
seneste film Terminator 3.

Skal du se filmen? Stem, og fortæl det på www.foxladi.com

God weekend
-- 

Med venlig hilsen
Britt Malka

... På æsken stod der "Kræver MS Windows 95 eller bedre." så jeg
installerede Linux.


Ugebrevet må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men dog
vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med 
teksten.

Besvar via email