Fredag den 30-01-2004

-----------------------------------------------------------------------
Ugebrev nr. 45 - [Tips&Trics] - Genfind dine slettede digitale fotos
-----------------------------------------------------------------------

1. Digitalfoto for absolutte begyndere
2. Genfind dine slettede billeder
3. Få en lineal på skærmen
4. Tilpas dit tastatur
5. Kombiner to celler i én i Excel


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,

Blev du ramt af ormen (Mydoom/Novarg), der rejser cyberworld rundt med rivende fart?

Fandt du også ud af, at anti-virus-programmørerne var et døgn om at finde modgiften, 
og at det tog et døgn, før dit anti-virus-program kunne advare dig om ormen?

Så er du måske moden til at købe et e-mail-program, der ikke så let lader sig kue.

Orme rejser ikke med PocoMail!

**********************************************************************

Prøv PocoMail 3 på dansk gratis i 30 dage:
http://www.malka.it/programs/poco/


-----------------------------------------------------------------------
1. Digitalfoto for absolutte begyndere
-----------------------------------------------------------------------

Har du netop købt et digitalkamera? Eller overvejer du at købe ét? Så kan du 
sandsynligvis få glæde af mit hæfte "Digitalfoto for absolutte" begyndere, der 
udkommer i dag. Hæftet er i farver!

I hæftet finder du alt om at overføre billeder fra kameraet til pc'en, at fjerne røde 
øjne og behandle billeder i programmer, organisere dem i et system, så du hurtigt kan 
finde dem igen, sætte dem på nettet eller sende dem via e-mail - naturligvis efter, at 
du har tilpasset størrelsen.

Desuden er der en hel masse inspiration til at gå ud og fotografere og få nogle gode 
billeder med hjem!

Bestil hæftet allerede i dag, og hent det om nogle dage i din lokale boghandel: 
http://www.kortlink.com/digifoto


**********************************************************************

Hvad ved du om computere? Få bladet Komputer for Alle!
Du får også en USB-nøgle, fleecejakke eller cd-label-sæt... 
http://brand2brand.com/s/?21548851b808d94823f260c62fd9d29d

¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø, 



-----------------------------------------------------------------------
2. Genfind dine slettede billeder
-----------------------------------------------------------------------

Da mit digitale kamera var nyt, skulle jeg lige rode lidt med at fotografere i et 
andet format end jpg. Desværre kom jeg ind i en forkert menu, og det gik for sent op 
for mig, at jeg netop havde formateret mit flash-ram-kort. Alle billederne var væk!

Jeg ville ønske, at jeg haft en anelse om, dengang, at der fandtes programmer, der 
kunne genfinde mine billeder for mig.

Her er i hvert fald fire programmer, der kan bruges, hvis uheldet er ude. Tre af dem 
er shareware, det fjerde gratis. Jeg vil anbefale dig, at du prøver dig frem, før du 
køber. Lav en test. Tag nogle ligegyldige billeder. Formater kortet, og prøv så at 
genfinde billederne med et af de fem programmer. Generelt er de bedst til at finde 
jpg-billeder frem igen og dårligst til film.

Bemærk, at programmerne kun kan fungere under Windows, og at dit kamera skal kunne 
vises som en "flytbar disk" i Denne computer.


MediaRecover
---------------

Nemt og effektivt at bruge. Har kunnet gendanne både alle slettede billeder samt lyde 
i wav-format. Video i avi-format er også blevet gendannet, men ikke mpeg. (Kun 
PhotoRecovery har kunnet gendanne mpeg-filer.)

1,9 MB at downloade fra http://www.xzeos.net - pris online: 39,95 euro (ca. 295 dkk).

 

PhotoRecovery
----------------

Dette program kunne genfinde samtlige slettede fotos og mpeg-filer (film).

2 MB at downloade fra http://www.lc-tech.com - pris online: 39,95 dollars (ca. 240 
dkk).


PC Inspector Smart Recovery
-------------------------------

I dette program er man nødt til at angive, hvilken filtype der skal gendannes. Hvis 
dit kort indeholder flere formater, skal du altså igennem proceduren flere gange. 
Programmet er også længere om at analysere kortet end de to ovenstående, men på 
plussiden skal det nævnes, at programmet er gratis.

6 MB at downloade fra http://www.pcinspector.de - pris online: gratis


PhotoRescue Wizard
----------------------

Dette program guider brugeren igennem proceduren med at genfinde de mistede billeder. 
Desværre viser den de filer, som den ikke kunne gendanne, som "not a photo", uden at 
brugeren har mulighed for at se, om det drejer sig om billeder eller film.

555 KB at downloade fra http://www.datarescue.com - pris online: 29 dollars (ca. 170 
dkk.)


Digitalfoto for absolutte begyndere
-----------------------------------

Hvis du interesserer dig for at tage digitale fotos, men ikke kender så meget til det 
endnu, så er hæftet "Digitalfoto for absolutte begyndere" noget for dig. Læs om hæftet 
her: http://www.kortlink.com/digifoto


¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,¸¸,ø¤º°'°º¤ø,



Gør din pengepung gladere med Penge & Privatøkonomi...
Få et årsabonnement + tillæg om pension og spar 449,- kr.!
http://brand2brand.com/s/?ecc7a03a91a78aa6ebde08c85db7f3f0



-----------------------------------------------------------------------
3. Få en lineal på skærmen
-----------------------------------------------------------------------

Laver du hjemmesider? Sætter breve op i Word? Så har du garanteret manglet en lineal 
på skærmen - måske har du endda prøvet (som jeg) at holde en rigtig lineal op på 
skærmen og prøve at måle der. Det går bare ikke ...

Det lille program Screen Ruler er lige hvad du mangler: En lineal på skærmen.

I demoversionen kan længden kun blive op til 500 pixels, og den kan måle bredden og 
højden. Hvis du køber en licens til programmet, kan du forlænge linealen så meget, som 
du ønsker, og den vil også kunne måle diagonalt. Du kan ændre indstillingerne fra at 
vise pixels til at vise centimer, tommer, picas, procent af længden og ... dit eget 
valg.

Programmet har - ikke uden grund - fået en masse rosende omtale.

Pris: 15 $ (ca. 90 DKK/100 NOK)
http://www.microfox.com/


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


Få 3 numre af bladet Illustreret Videnskab for kun 99,- kr. :-)
Bestiller du nu får du også et ekstra tillæg og en Maglite lygte!
http://brand2brand.com/s/?69df472304fc5fdaa52342aef079fd65


-----------------------------------------------------------------------
4. Tilpas dit tastatur
-----------------------------------------------------------------------

Er du ikke helt tilfreds med dit tastatur-layout? Har du tit brug for at skrive 
specielle tegn, som du enten må indsætte via menuen Indsæt -> Symboler eller skrive 
ved hjælp af ASCII-koden? Hvis du har Windows 2000 eller nyere (ikke ME), kan du selv 
designe dit tastatur eller ændre på det eksisterende.

Download først programmet Microsoft Keyboard Layout Creator fra 
http://www.microsoft.com/globaldev/tools/msklc.mspx

Installer det ved at pakke filen ud og derefter køre filen setup.exe (ikke nogen 
særlig elegant måde at installere på).

Start herefter programmet fra Start -> Programmer.

Du vil nu se et tomt tastatur på skærmen. Hent dit tastatur ind, hvis du vil ændre 
det, eller opret et helt nyt. Her går jeg ud fra, at du ændrer det eksisterende 
(danske) tastatur.

Lad os sige, at du herefter vil tilføje Ç og ç (c-cedilje) til c-tasten, således at 
når du taster [AltGr]+[C], så får du Ç, og når du taster [AltGr]+[c], så får du ç.

Klik først på Alt+Ctrl (AltGr) i kolonnen Shift states.
Tæl dig frem til, hvor c'et er på tastaturet (nummer fire hvide knap på tastaturet).
Klik på den.
Skriv det tegn, du vil indsætte, med ASCII-koder. Hvis du ikke lige kan dem i hovedet, 
kan du se dem på dette tip:http://www.tips-og-tricks.com/tippet?post=48
Klik OK.

Gentag proceduren, men denne gang skal du både have Shift- og AltGr-visningen slået 
til.

Vælg herefter menuen Projekt -> Validate layout. Du vil formentligt få en fejllog, der 
viser, at eurotegnet og kommaet er på flere taster.

Vælg Projekt -> Test keyboard layout, og brug de nye taster, du netop har lavet.

Hvis det virker, skal du vælge Projekt -> Build DLL and Setup package. Du kan selv 
vælge navnet på projektet ved først at besøge Properties i menuen Projekt.

Installer herefter tastaturet ved at dobbeltklikke på den fil (.msie), der bliver 
dannet.

Så mangler du blot at installeret tastataturet (Kontrolpanel -> Internationale og 
sproglige indstillinger -> Vælg fanen Sprog -> Detaljer)

Tilføj og find dit tastatur. Fjern evt. det tidligere tastatur. Dette træder først i 
kraft, når du har genstartet maskinen.


,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,øº°°ºø,


Få Jyllands-Posten i en måned for kun 119,-!
Så har du altid dagens nyheder ved hånden...
http://brand2brand.com/s/?9c351dc3544a057e092a599550ebda2d



-----------------------------------------------------------------------
5. Kombiner to celler i én i Excel
-----------------------------------------------------------------------

Du har fx en celle med noget tekst i og en anden celle med en dato i. Disse to kan du 
få vist i én celle i Excel.

I et nyt regneark skriver du fx "Jeg er født den" i celle A1. Teksten skal være uden 
anførselstegn.
Gå til celle B1 og skriv en dato fx "17/11/1960" - også uden anførselstegn.
De to celler vil du nu have samlet i celle C1.
Klik i celle C1 og skriv et lighedstegn (=).
Klik herefter på celle A1, skriv et og-tegn (&), og klik på celle B1. Tast Retur. Du 
har nu en formel, der siger:
=a1&b1, og det vises sådan:
"Jeg er født den22237" - Ups! Det var jo ikke så heldigt.
Slet lige formlen igen, for når der er en dato involveret, så er du nødt til at angive 
et format også. Skriv i stedet:
=A1&TEKST(B1;"dd-mm-åååå")
Så mangler vi bare et mellemrum foran datoen. Det laves med endnu et &-tegn og så to 
anførselstegn med et mellemrum imellem. Formlen kommer til at se således ud:
=A1&" "&TEKST(B1;"dd-mm-åååå")

**********************************************************************

Gør et kup med Olsen Banden…
Få Olsen Banden på DVD for kun 39,50!
Du kan også få den på VHS for kun 19,50 :-)
http://brand2brand.com/s/?fa8eb2e51e8bc7afed91e9ee7fe0508d

**********************************************************************

God weekend! - Husk, der udkommet et nyt og spændende hovedbrud i morgen:
http://www.hovedbrud.com

-- 
Varme hilsner
Britt Malka

...Could I speak to the drug dealer of the house, please?

-----------------------------------------------------------------------
Find tipsene på http://www.tips-og-tricks.com
Læs tidligere ugemails: http://www.mail-archive.com/[EMAIL PROTECTED]
-----------------------------------------------------------------------

Afmeld eventuelt Tips&Tricks i ferien: Besøg www.tips-og-tricks.com/ferie.html

-----------------------------------------------------------------------
Vil du afmelde ugebrevet? www.tips-og-tricks.com/afmeld.php
Vil du tilmeldes ugebrevet? http://www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
-----------------------------------------------------------------------

Ugebrevet eller dele af det må i øvrigt godt sættes på egne hjemmesider osv., men
dog vil jeg gerne have en kildeangivelse, link eller lignende sammen med teksten.

Besvar via email