Hej Henrik,
Det er ganske enkelt en opløsning der har nogenlunde samme SG som din øl,
således at den ikke fortynder den unødigt. I dit tilfælde ville det fx. være 1
liter vand + 125 gr lys malt ekstrakt, der giver SG = ca. 1044.
-Christian
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Henrik Bjerre Sørensen [mailto:[EMAIL PROTECTED]
Sendt: on 17-09-2003 10:17
Til: Christian Skovdal Andersen; Bryg Forum
Cc:
Emne: SV: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
Hej Christian
Kunne du afsløre opskriften på en "mild maltextrakt-opløsning", det
lyder lige som noget for mig !
M.v.h.
Henrik
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: [EMAIL PROTECTED]
[mailto:[EMAIL PROTECTED] På vegne af Christian Skovdal
Andersen
Sendt: 17. september 2003 10:11
Til: Peder Vestbjerg Madsen; [email protected]
Emne: SV: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
Hej Peter,
Sikke en masse spørgsmål :-)
Du skriver at den er gæret ned til 1012 - hvad er det for en gær du har
brugt?
Da den tilsyneladende stadig er for sød vil jeg foreslå dig at lade den
sidde et stykke tid i den sekundære fermenteringstank - helst 2-3 uger
hvis du kan finde tålmodigheden til det. Du vil ikke fortryde det!
Du skal ikke være bange for infektionsfare på nuværende tidspunkt.
Vædsken indeholder en del alkohol, der giver en høj grad af beskyttelse
mod infektioner.
Det er ærgeligt at den ikke er bitter nok efter din smag. Det vil ikke
hjælpe så meget at tørhumle da det er meget lidt bitterstof (alfasyre)
der trækkes ud af humlen ved stuetemperatur.
Jeg har selv af og til "reddet" en for mild bryg ved at lave svag
maltekstrakt-opløsning jeg har bulderkogt sammen med humle i en times
tid på komfuret, for derefter at køle det ned og hælde det i den
sekundære gærtank (en enkelt gang endda direkte i keggen). Gæringen af
maltekstrakten vil desuden skubbe den smule luft ud der måtte være i
gærtanken. Det virker fint, selv om det naturligvis langt fra er
optimalt.
Du kan også købe meget koncentreret humleolie hos brygladen - hvilket
naturligvis er nemmere.
Vedr. dine spørgsmål omkring holdbarheden af råvarer, så kan du tage det
rimelig afslappet. Humle kan holde sig rigtig længe i fryseren (måneder)
hvis du opbevarer det i den oprindelige indpakning med een eller to
plastikposer uden om. Hvis du er i tvivl om du har en humle der er for
gammel, så kan du nøjes med at bruge den til bitterhumle. Så skal du
blot bruge lidt mere da bitterstofferne har det med at difundere væk
over tid.
Knust malt kan ikke holde sig så længe. Folkene fra brygladen siger 3
uger, men jeg har uden problemr brugt færdigknust malt der var over en
måned gammelt. Hvis du er i tvivl, så brug det i en øl hvor smagen i
mindre grad er afhængig af malten.
Det var et langt svar på et langt spørgsmål. Så velkommen til din nye
hobby: Åbn din pung og hold øje med din talje!
-Christian
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Peder Vestbjerg Madsen [mailto:[EMAIL PROTECTED]
Sendt: on 17-09-2003 09:31
Til: [email protected]
Cc:
Emne: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
Hej,
De kvikke læsere vil måske kunne huske at jeg skulle i gang med
min første
ale. Det kom jeg i søndags - efter min lørdags gærstarter
nærmest rystede
for at komme til at arbejde med en større mængde næring. Og alt
gik efter
planen. 'Opskriften' blev måske godt nok læst liiige lovlig
mange gange,
termometeret var konstant i funktion for at kontrollere denne
nye udfordring
for komfuret og alt blev rengjort og steriliseret i overdrevne
mængder. Men
inden længe havde jeg 24 liters duftende væske med en OG på 1044
og min
virile gær i en gærtank på gulvet.
Allerede nogle timer efter var der tydelig aktivitet og hele
natten skød
gærlåsen med skarpt. Godt nok svært at holde vand i den med
sådan en
aktivitet, men da gærskummet allerede stiftede bekendtskab med
låget,
bekymrede dette mig ikke yderligere. Næste morgen var der stadig
jævn
aktivitet, men da jeg kom hjem fra arbejdet var det faldet meget
til ro. Nå
men det kunne jo ikke være bare noget der lignede færdiggæret,
så jeg lod
det passe sig selv. Tirsdag morgen virkede det helt dødt, så jeg
besluttede at se
til det, når jeg fik fri - men sådan i halvmørket så der stadig
ud til at
ligge et gærlåg øverst.
Nå men så kom jeg hjem. Da jeg fik åbnet for tønden, så jeg at
'gærlåget'
kun var på kanten af tønden, så faktisk lå der kun ganske få
fiskefoder
gærflager tilbage. Og det efter kun 2 dages gæring ved 20-22
grader. Nå men
så var det da vist på tide at finde hydrometeret frem og det var
allerede
nede på 1012. Jeg fik smagt på varen, og den var da faktisk
allerede ganske
god. Svært at forstå at det var den samme bitre væske jeg havde
smagt 2 dage
tidligere. Men den er stadig klart for sød. Forresten er den
slet ikke så
bitter som folk herpå har sagt, så jeg har da helt fortrudt at
jeg skar
10-12 g af bitterhumlen.
Inden jeg gik i gang havde jeg jo sagt at jeg ville stikke om,
og i og med
den stadig er for sød og vel burde kunne gære lidt videre, har
jeg netop
gjort det. Godt nok overvejede jeg om det nu var klogt at gøre,
nu gæringen
var så fremskredet. Men er der mon NOK næring til at den vil
udvikle sig videre?
Eller udsætter jeg den nu bare for yderligere infektionsfare
fordi den måske
ikke lige kommer i gang og nu har en stor bunke luft over sig?
Skal den have
en skvat kogt sukkervand som 2nd kick starter?
Når nu den stadig er i tønden og ikke er så humlet som forventet
og jeg har
en lille bunke tilbage kunne det vel være lidt spændende at give
den lidt
tørhumling.
Ja det var så mit største problem denne gang. Men nu jeg
alligevel har
tastaturet i hænderne kan jeg ligeså godt prøve at få svar på de
andre ting
jeg allerede tænker på til fremtidige bryg. (Ja, det er da vist
en hobby der
kommer til at tage meget af ens tid).
1) Nu jeg sikkert snart ikke kan vente længere med at købe ind
til et forsøg
med all-grain kunne det være rart at vide lidt om hvor længe en
pose åbnet
humle, knust malt osv. kan holde sig. Det er ikke lykkedes mig
at finde
noget om det på nettet.
2) Hvordan skal det lykkes for mig at skrive en kort besked
næste gang jeg
skal spørge om noget? Det ender jo med at ingen orker at læse
mine
beretninger fra det virkelig liv.
Højt skum (eller måske kun ganske svag antydning af skum endnu),
Peder
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum