Title: re: [Brygforum] lagring af bryg

Hej Klaus.

Jeg har haft samme problem med mit første bryg (min første pale ale fra Brygladen) som først kunne drikkes efter
en måned og stadigt bliver bedre, men mit andet bryg (en hjemmebikset hefe-wiezen) smagte glimrende allerede
ved omstikning. Dette har jeg så grublet lidt over og tænkte så at jeg ville tjekke hvad der var gjort anderledes
siden sidst. Jeg nåede frem til følgende:

1. Vand: Ved første bryg supplerede jeg med koldt vand fra hanen, ved andet bryg kogte jeg tilsætningsvanden
og siede det udfældede kalk fra.

2. Ekstrakt: Første bryg var baseret på flydende malt-ekstrakt og specialmalt, andet bryg var det samme bare
med tør-ekstrakt. Punktet er lidt irrelevant hvis du brygger all-grain…

3. Humle: Der var langt mindre humle i det andet bryg end det første (sådan er det jo med weizen) og kun
bitterhumle.

4. Gær: Der blev brugt DCL SAFALE tør-gær til den første og flydende Wyaest "Weihenstephan Wheat" til den
anden.

Bemærkninger:

Nr. 1: Jeg tror mest på denne da jeg mener at have læst noget på www.howtobrew.com om at man kunne få
nogle problemer med "steeping" af specialmalte hvis PH-værdien er for høj. Nu bor jeg i København hvor vandet
er temmelig hårdt. Derudover er det vist nogle gamle vandrør der sikkert gemmer på diverse "sjove" ting.

Nr. 2: Er en mulighed da jeg synes at have læst et staed at flydende ekstrakt kan være af svingende kvalitet.

Nr. 3: Humlen tror jeg ikke rigtigt på er problemet da folk jo så skulle lagre en IPA i 100 år og en sommer før den
var drikbar. Det kan godt være det gør lidt men ligefrem fra udrikkelig i en måned og til at smage godt efter 6 dage?!
Jeg tror det ikke…

Nr. 4: Jeg ved ikke om der er stor kvalitetsforskel på gæren fra DCL og Wyaest andet end at man kan specialisere
sin øl mere med Wyeast. Gæringsforholdende har været de samme for begge bryg med temperaturer omkring 21-22C.

Ud over disse ting har brygningerne forløbet stort set ens. Du må meget gerne skrive noget om dine brygforhold
så vi kan få lidt sammenligning. Det kunne f.eks. være at man kunne udelukke nogle af punkterne. Jeg kunne
personligt også godt tænke mig at vide hvorfor mine 2 bryg har modnet så forskelligt…

Venlig hilsen

Jakob Mortensen
#1674

Besvar via email