Hej Forum,
Jeg har en Oktoberfest stående til koldlagring som nu viser sig at være
smækfyldt med diacetyl. Den lugter af labre larver og smager decideret af
smør - her er ingen tvivl. Men den er ikke sur.
Det er et all-grain bryg på hovedsaglig Münchner-malt, OG 1047, og gæret med
SAFLAGER S-23. Den har gæret 6 dage ved 10 grader. Herefter fik den en
diacetyl rest ved 17 grader i to dage. Herefter var SG 1016 og der var ingen
aktivitet i gærrør. Øllet havde på det tidspunkt en udpræget malt-smag og
absolut ingen diacetyl.
Øllet blev herefter omstukket sat i køleskab og kørt ned på 4-5 grader. Her
har det stået i 25 dage og blev samplet idag. SG 1013 og diacetyl.
Under koldlagringen har der været vekslende aktivitet i gærrøret, d.v.s.
langsomme blop en gang imellem, hvilket jeg finder mystisk.
Der er en del gær i ballonen, som vist kom med over under omstikningen.
Jeg har læst den artikel der er på brewingtechniques.com uden at blive meget
klogere.
Spørgsmålet er nu om diacetylen kan bekæmpes på nuværende tidspunkt, og i
givet fald hvorledes ?
vh finn milling
_________________________________________________________________
Find det, du søger med MSN Søg http://search.msn.dk/