On Fri, 17 Mar 2006, Jan Overgaard <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> 
>    1. spørgsmål: Omrøring i masken under mæskningen. Med det setup som vi
>    har i RS270 recirkulere pumpen hele tiden væsken i karret. Vi oplevede
>    ved sidste brygning, at der i toppen af masken var 65,5 grader (som
>    det stod i opskriften at det skulle være) og 78 grader i bunden af
>    karret. Hvad gør I andre?? Jeg talte med brygmesteren fra Stevns
>    bryghus og han ville klart anbefale at man omrørte sin mask netop pga.
>    temperaturen skulle være ensartet. Igen...hvad er bedst eller er det
>    efter temperament?

12-13 graders temperatur forskel i mæsken er alt for meget. Du bør som
håndbrygger kunne holde dig indenfor en forskel på et par grader i
mæsken. Nu ved jeg ikke hvilket brygsystem Stevns anvender, men husk at
der er mange forskellige mæskesystemer.
En del mikrobryggerier bruger et system med en snegl eller spiral, der
kører rundt og omrører mæsken på den måde. Når mæsken er færdig
recirkulerer (vorlauf) man indtil urten er klar og pumper så urten over
i kogekarret. 

Et Lund Teknik system er af den type, der kaldes et RIMS system
(re-circulating infusion mash system), og som det fremgår af navnet er
det baseret på netop recirkulation. Med et Lund system skal der *kun*
omrøres i mæsken ved tilsætning af malten, indtil der ikke længere er
tørre områder i mæsken. Derefter laver pumpen arbejdet. Har du det
komplette system med pumpe? I så fald skal du kunne holde temperaturen
jævn. Hvornår måler du? Der kan godt gå 5-10 minutter fra tilsætning af
malten inden temperaturen er stabil (malten er jo stuetemperatur og
vandet er ca 70 grader ved tilsætning).

>    2. hvor hurtig nedkøling? Vi har en modstrømskøler til vores anlæg men
>    mener ikke, at vi kan få den til at fungere rigtig. Det tog nemlig ved
>    sidste brygning 1,5 time at nedkøle urten til 23 grader (ca. 28 ltr),
>    hvilket vi syntes var ret lang tid. Gør det noget at det tager så lang
>    tid...(jeg ved godt at der kan være en chance for at ens øl bliver
>    inficeret). Hvad er jeres erfaringer med denne type modstrømskøler? Vi
>    er i tvivl om pumpen er kraftig nok? Den vi har er en af følgende type
>    [1]http://lundteknik.dk/vejled/DC15-5.pdf

Den har Poul vist svaret på - husk at kølevandet skal løbe modsat den
varme urt.

>    3. Sparging - hvor meget vand skal man tilsætte og hælde gennem masken
>    ved sparging?

Malten optager ca. 1.1 liter vand pr kg og du koger ca 10% urt væk i
timen, så hvis du vil lave 25 liter øl, med 6 kg malt og koge i en time
skal du bruge:

Vand til malten: 6*1.1 = 6.6 liter
Vand til det færdige øl = 25 liter
Forsvinder ved kogning: .1*25 = 2.5 liter
I alt: 6.6 + 25 + 2.5 = 34.1 liter

Så hvis du initielt hælder 20 liter vand i gryden skal du altså bruge
(34.1-20) = 14.1 liter spargevand.

Hvis ikke du gider regne på det har programmer, som fx Beersmith et
værktøj til at beregne det. Min erfaring er at jeg rammer indenfor +/- 1
liter med ovenstående beregning.

>    4. alkoholmåling?? Hvordan gør man dette??

Man sender sit øl til at laboratorie og betaler nogle hundrede kr for en
analyse. Til håndbryggerbrug (og præcision) er der en nemmere og
billigere metode:

(OG - FG) * 131 = ABV

Eksempel: Du har en øl med en OG på 1.050 og den gærer ned (FG) til
1.012

(1.050-1.012) * 131 = 4.978 = 5%

Konstanten 131 er ikke helt konstant og varierer lidt med OG, men det
giver stadig et resultat, der er "godt nok" til håndbryggere.

-- 
Jan Chrillesen <jan (at) chrillesen.dk> - Brygger i Brabrand (postnr 8220)
Håndbrygger i eller omkring Århus? Check http://www.8000bryg.dk/


_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email