Der er jo også blevet udvidede muligheder for fx at tilmelde både Imperial 
Stouts og porter/stout i mere moderat styrke.
   
  Det er rigtigt, at der kan være et problem for så vidt angår belgierne, og 
det er da ærgeligt for de, der specialiserer sig i denne øltype. I teorien 
handler det vel om, at man før kunne melde belgiske øl til i 4 kategorier (Mørk 
Stærk, Lys Stærk, Hvedeøl og Andet) og nu er det kun muligt i 3 (Hvedeøl, 
Belgisk Ale og Special øl). I praksis handler reduktionen vel om, at man 
tidligere kunne tilmelde både sin dubbel og sin trippel, hvor man nu må vælge.
   
  Det er også rigtigt, at det kan være uheldigt, at reglerne først er blevet 
meldt ud så kort tid før konkurrencen. Alternativet havde dog været værre; at 
de først var blevet gældende fra næste års konkurrence.
   
  Mht begrænsningen af tilmeldte øl har jeg ikke nogen krystalklar holdning. 
Det har jo altid været tilfældet, at hvis man begrænser sin brygning til få 
øltyper, så har man også færre muligheder for entries, end hvis man brygger 
"bredt". Det kan man så mene er urimeligt, hvis man vil.
  Men det modstående argument er jo, at det så også tvinger folk til at vælge 
mellem de 2-3 forskellige IPA'er, dubbel'er mv. og kun indsende den bedste. Det 
er intentionen med DM at kåre de bedste håndbryg i landet, det er IKKE at give 
folk en mulighed for at få deres øl kritisk bedømt af nogle kvalificerede 
personer.
   
  Tilmeldingsgebyret er jo heldigvis beskedent - og det skal også kun være ment 
til at dække omkostninger i forbindelse med konkurrencen. Det betyder efter min 
mening, at det, at der er et gebyr på 25 kr, ikke i sig selv vil føre til, at 
folk afholder sig fra at indlevere flere øl, hvis de har mulighed for det. Så 
skulle gebyret være meget højere, og det synes jeg ville være en uheldig 
effekt. 
   
  Hvis der lige pludselig kom en væsentlig forøgelse af antallet af tilmeldte 
øl, ville det også kunne betyde praktiske problemer for afviklingen af DM.
   
  I begyndelsen var der ingen kval.runde, så indførtes denne og i dag er man 
vel ret tæt på det maksimale antal øl, som dommerne kan smage igennem i en 
kval.runde, der afvikles på én dag?? Hvis antallet af tilmeldte øl stiger 
yderligere, vil det så ikke medføre, at man kan være nødt til at afvikle 
kval.runde over flere dage, hvilket vil medføre en del logistiske problemer?
   
  Samtidig forstår jeg godt ærgelsen over, at man i år ikke kan få både sin 
mørke og sin lyse belgiske ale med i DM.
   
  Derfor kunne en udvej måske være, at dispensere på dette område, og tillade 
for konkurrencen 07 at det er muligt at tilmelde både 1 trippel/lys stærk 
belgisk/saison og 1 dubbel/mørk stærk belgisk? Så ville der ikke være tale om 
nogen forringelse i forhold til det, som folk har indrettet sig på på forhånd, 
og næste år må reglerne altså antages at være kendt stof i god tid forinden.
   
  Problemet er bare, at man kan argumentere for det samme hvis man nu har 
brygget både en Imperial Stout og en Barley Wine.........
   
  VH Thomas

Nick Wilder <[EMAIL PROTECTED]> skrev:
        Hej alle
   
  Det var et godt initiativ at udvide kategorisere til DM 2007, men jeg har 
netop opdaget blevet kedelig konsekvens ved nye kategorier.
   
  De nye kategorier er super for dem der er glade for brygge Bock og IPA, men 
stort set alle mainstream Belgiske stilarter er sammenlagt til en kategori 
hvilket bevirker at de håndbryggere der er glade for at brygge de typiske 
Belgiere kun kan indlevere 1 øl. Hvorimod hvis man brygger engelske ales, kan 
man indlevere talrige øl. 
   
  Det er da ikke meningen, når vi skal finde Danmarks bedste håndbryg, og netop 
denne kategori er så populær.
   
  Problemet bliver værre af at de nye kategorier blev meldt ud 1½ måned inden 
tilmeldingsfristen, så mange, inklusive mig selv, har været nød til at brygge 
efter 2006 kategorierne.
   
  Jeg skulle mene at idealet må være at få flest mulige gode øl ind i 
konkurrencen, ikke begrænse konkurrencen til at fokusere på engelske, 
amerikanske og tyske øl.
   
  Jeg ved ikke hvordan man løser dette, men jeg vil appelere til at overstående 
bliver genovervejet inden tilmeldingen lukker, så vi ikke får et "fattigere" DM 
i år.
   
  Jeg kan tilføje at reglen med 1 øl per kategori blev indført for at begrænse 
antallet af useriøse tilmeldinger, da tilmelding var gratis. Nu er der indført 
et tilmeldingsgebyr der tjener samme formål, så en måde at løse overstående på 
kunne være at hæve tallet til max. 3 øl eller lave et samlet loft for hvor 
mange øl man måtte indlevere. 
   
  Højt skum 
   
  Nick :)
   

_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected] 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

                
---------------------------------

Alt i én. Få Yahoo! Mail med adressekartotek, kalender og notesblok. 
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected] 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email