Hej alle, Jeg kunne godt tænke mig at vi får et overblik over hvad vi egentlig har gang i for øjeblikket. Vi kan kalde det sådan en slags halvårsstatus.
Oversættelse: Vi har oversat 3.4 (der er kommet et par ekstra strenge). Version 3.3 bliver snart fjernet og erstattet af 3.5 :-) Vi glæder os allerede. Oversættelsen af programmet (GUI) og tilhørende hjælp er altid vores absolut førsteprioritet. Tak til alle der har bidraget indtil videre. Husk at melde jer ind i The Document Foundation, for I er absolut kvalificerede. Stavekontrol: Esben har lavet en del spændende ting med Hunspell som betyder at ikke alle korrekte ord kommer op som forslag. Det betyder at vi fremover undgår mærkelige forslag. Jeppe har desuden forbedret mulighederne for redigering i data. Tak til jer begge for indsatsen. Synonymordbogen: intet nyt fra vestfronten. Der er godt nok lavet en del arbejde i datakilderne og jeg håber at jeg kan få kompileret en ny version her efter sommerferien. Vi skal måske koordinere "frigivelsen" med stavekontrollen og lave en officiel fælles frigivelse? Grammatikkontrol: Vi har faktisk mulighed for at lave en grammatikkontrol ved hjælp af http://www.languagetool.org/ . Er der nogen der har gode ideer til hvordan vi kommer videre med det? Vil det være en idè, hvis vi bruger de eksisterende regler som eksempler og får dem godt og grundigt dokumenteret (forklaret)? Ideen skulle være at vække interessen hos andre. Dokumentation/vejledninger: Det gamle site doc.oooforum.dk synes jeg vi skal nedlægge. Vejledningerne er forældede og gør måske mere skade end gavn. Er der nogen der har lyst til at kaste sig over oversættelse eller udvikling af vejledninger? Jeg hjælper gerne, men kan desværre ikke give det ret meget tid. Nyheder: hey, jeg må altså hver måned vride hjernen for at få et par sider skrevet til nyhedsbrevet. Hvis I har input eller gode ideer, må I meget gerne kontakte mig (her på dansk-listen). Forum: Jeg vil foreslå at vi omlægger www.oooforum.dk til et LibreOffice forum. Jeg har ikke noget imod spørgsmål om OpenOffice, men skal vi ikke fjerne OOo-logoet og give den et mere grønt look? Jeg ejer domænet www.libreoffice.dk og stiller det gerne til rådighed. Hacking: Er det nogen af jer der har prøvet at hacke LibreOffice? Altså kigge i sourcekoden og rette "bugs"? Jeg vil meget gerne høre hvis I har erfaringer med det. Jeg tror det er en del nemmere nu, end det var tidligere i OOo-dagene. Konference: Der er konference i Paris til Oktober. Jeg deltager, men er der andre der vil med? Merchandise: Skal vi ikke prøve at få lavet nogle t-shirts eller Polo'er? Er der stemning (afsætning)? Anything else? /Leif -- Unsubscribe instructions: E-mail to [email protected] Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette List archive: http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/ All messages sent to this list will be publicly archived and cannot be deleted
