Det er rigtig ærgerligt, at en ny udgave udgives med mange fejl, men
også direkte åbenlyse fejl, som deaktivering af stavekontrol er.
Jeg kan huske fra tidligere udgaver (OOo 1.1 & 2.X), at vi havde en form
for webinterface, hvor man afkrydsede, hvad der var OK og ikke OK.
Problemet for mit vedkommende og andre er jo netop, at mange af os
ALDRIG kommer ud i "programmets hjørner" og dermed aldrig opdager fejl,
når vi har en Beta/RC-udgave installeret.
At finde den fuldendte løsning kræver jo nok test på test, og man kommer
aldrig i mål, men at få opstillet nogle minimums-kriterier vil helt
klart være at foretrække.
Mange af os går også "døde" i fejlmeldingssystemet, så måske man skulle
overveje, at man havde en eller anden form for "lokalliste", hvor vi
kunne skrive ind, hvad vi observerer af fejl, og så et kvikt hoved vil
kunne samle trådene og sende en mere præcis beskrivelse videre i systemet.
Hilsen
Jørgen Madsen
Den 06-08-2012 20:17, leif skrev:
Hej alle,
Som jeg tidligere nævnte frigives version 3.6.0 på onsdag. Desværre
frigives denne version med et par ret alvorlige fejl.
Årsagen er, at der meget sent i processen blev fundet ekstremt mange
fejl. På grund af den store mængde fejl, har det været vandskeligt at
skelne mellem små ubetydelige fejl og alvorlige "stoppere".
Det har givet anledning til diskussioner om hvordan vi kan optimere
QA-processen.
For det første er det vigtigt at så mange som muligt bliver inddraget
i beta- og RC fasen.
For det andet er det vigtigt at fejl bliver rapporteret på en
kvalificeret måde.
For det tredje er det vigtigt at vi får sat gang i et struktureret
testforløb.
Er der noget vi her i lille Danmark kan gøre for at støtte denne proces?
Hvor mange af jer har brugt 3.6 i beta- og RC-faserne?
Har nogen af jer lyst til at indgå i en decideret QA-gruppe som tester
strukturetet?
Kom frem med jeres ideer her på listen.
/Leif
--
Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om hvordan
du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke
efterfølgende slettes