Hej

Beklager at jeg har virket lidt fraværende i en diskussion jeg selv har startet.

Jeg er også stemt for at vi tager imod tilbudet fra KLID.

Ansvaret for flytning og den videre drift, kan jeg godt påtage mig. Flytningen 
er frembragt af mange ændringer i det it-netværk jeg til daglig administrere, 
og som først vil stabilisere sig en gang til efteråret. Så det er 
uoverskueligheden der er den udløsende faktor for ændringen, og ikke min 
manglende lyst. Dog står dørene stadig åbne, hvis der er nogen der vil med på 
vognen som co-administrator, da jeg har en fantastisk evne til at engagere mig 
i mere end, at jeg kan varetage det hele tilfredsstillende (i forhold til egne 
ambitioner ).

Jeg vil stille og rolig ta' fat i Keld, for at aftale de nærmere detaljer.

Vi bør bevare doc.oooforum.dk/Nyhed/ så link til gamle nyhedsbreve bevares en 
tid endnu.
Jeg synes også det er synd at det arbejde der er lagt i at oversætte 
brugervejledninger skal forsvinde, men jeg er så også enig at 6-7 år gamle 
vejledninger til et program der reelt ikke eksister længer ikke har den store 
værdi. Dog kunne det være lækkert hvis der poppede en tovholder op, da jeg tror 
mange af vejledningerne kunne gøres aktuelle til LibreOffice, med en beskeden 
indsats, sammenligne med at skulle starte på bar bund.


Vedr. synonymordsvedligholdelsesværktøjet så ved jeg at der er flere der bruger 
det, dog på en anden måde end det var tiltænkt. De bruger det simpelt hen som 
et opslags værk.
Men jeg vil gå i tænkeboks om hvad vi kan gøre fremadrettet, og ikke prioriter 
den i første omgang.


Med venlig hilsen

Esben Aaberg


________________________________
 Fra: Leif <[email protected]>
Til: [email protected] 
Sendt: 19:04 mandag den 31. marts 2014
Emne: Re: [da-dansk] oooforum - hvad nu?
 

Hej,
Jeg vil foreslå, at vi overvejer at tage imod KLID's tilbud.

Det vi har liggende på serveren nu er følgende:
Forum (PhpBB)
Dokumentation (gamle version 2.0-vejledninger)
Nyhedsbreve i PDF-format
Synonymer ( http://synonym.oooforum.dk/ )

  * Forum bør være til at overskue at flytte. Opsætte en ny server med
    PhpBB i nyeste version, tage en back-up af databasen og indlæse den
    på den nye server. Vi skal nok forberede en testkørsel. Der er nok
    lidt mindre bugs der skal rettes, blandt andet har vi skiftet et par
    ikoner ud.

  * Dokumentationen kan vi overveje at droppe, for der er ikke opdateret
    noget de seneste mange år. Hvad siger I andre?
  * Nyhedsbrevene er bare en masse pdf-filer. Jeg synes det er en god
    ide at de ligger i et "trusted" domæne. Alternativt kan jeg have dem
    liggende i Dropbox eller lignende.
  * Synonymerne ved jeg ikke rigtigt hvad vi skal gøre ved. Der er ikke
    nogen der arbejder på databasen, så i første omgang kan vi vel nøjes
    med at tage en back-up af databasen til senere brug?

Hvem kunne tænke sig at påtage sig ansvaret for at få sat en 
PhpBB-server op, samt foretage en test-migrering med data fra Esbens server?


/Leif
-- 
Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke 
efterfølgende slettes

Besvar via email