I en anden tråd stillede Ronny Buelund et spørgsmål, som fortjener sin egen 
overskrift:

> Lige et andet spørgsmål til calc. Er der en indstilling hvor man kan tvinge
> disse funktioner til at være på engelsk selvom brugerinterfacesproget er 
> dansk.
> Mange elever kløjs i de danske funktionsnavne, npr de har været vant til excel
> hvor de er på engelsk..

Til indledning tror jeg ikke, at det handler om Excel versus Calc. Jeg bruger 
begge programmer, og jeg oplever ikke, at en dansksproget version af Excel 
genkender de engelske navne. F.eks. bliver =SQRT(2) ikke genkendt som 
kvadratroden af 2, jeg skal skrive =KVROD(2).

Men det ændrer naturligvis ikke ved, at der kan være mange elever, som på 
nettet finder interessante Excel-funktioner på engelsk, og gerne vil bruge dem 
i LibreOffice. I de fleste tilfælde er funktionsnavnet det samme i Excel og 
LibreOffice, både på engelsk og på dansk (min anden tråd med AGGREGATE er et af 
de forholdsvis få modeksempler, og for en temmelig perifer funktion). Hvad gør 
man så?

Man kan selvfølgelig vælge at skifte brugerflade til engelsk. Det er bare 
rigtig ærgerligt, når LibreOffice nu findes på dansk!

Som en bedre løsning kan man søge i hjælpen. Det fungerer kun halvgodt i 
øjeblikket - det er kun nogle af Calc-funktionerne, som man kan finde på deres 
engelske navne. Men som eksempel, der kan prøves af med nuværende version af LO 
25.2: Funktionen, som på engelsk hedder LOWER, er en tekstfunktion, der ændrer 
store bogstaver i en tekststreng til små bogstaver. Hvis man nu har fundet den 
på engelsk, hvorfra skal man så vide, at funktionen hedder SMÅ.BOGSTAVER på 
dansk (i både Calc og Excel)? Brug hjælpen - søg på LOWER, og du finder 
SMÅ.BOGSTAVER på en måde, som skulle gøre det tydeligt, at de hører sammen.

Er det en rimelig løsning på problemet? (Dansksproget Excel genkender heller 
ikke LOWER, kun SMÅ.BOGSTAVER)

Aktuelt gælder det ikke alle funktioner i Calc. F.eks. finder man ikke SQRT 
endnu. Men jeg er i gang med at gennemgå bogmærkerne til alle funktioner i 
Calc, og håber at have dem alle på plads hurtigt nok til, at det er på plads i 
næste frigivne version, LO 25.2.5, som frigives sidst i juli. Lykkes det ikke 
til 25.2.5, så forvent alle funktioner genkendt med LO 25.2.6...

Med venlig hilsen
Lars




Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om 
dig<https://rn.dk/oplysningspligt>

-- 
Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på https://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy

Besvar via email